Prøv avisen

Vi kan ikke dømme Luther og Reformationen ud fra nutidens normer

illustration: Rasmus Juul

Muslimer bør have en reformation, på samme måde som de kristne fik med Martin Luther i 1517.

Dette argument dukker op, stort set hver gang medierne kan berette om nye eksempler fra bagsiden af den fundamentalistiske side af islam. Senest blev det igen fremført, efter at TV 2-programserien ”Moskéerne bag sløret” kunne dokumentere, at imamer her i landet blandt andet opfordrer kvinder til at blive i et voldeligt ægteskab og til at acceptere mandens flerkoneri.

Men at se Reformationen som løsningen på problemerne med en fundamentalistisk religion er forfejlet, skrev lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet Bjørn Thomassen for nylig i denne avis.

Bjørn Thomassen opremser i klummen ”Kirkeligt set” en række punkter, hvor han kritiserer både Luther og de følgevirkninger, Reformationen bragte med sig. Blandt andet fremhæver Bjørn Thomassen, at Luthers teologi faktisk netop førte til en tekstbaseret fundamentalisme, og at Reformationen medførte religiøse forfølgelser af anderledes troende og fritænkere.

Biskop emeritus Karsten Nissen, tidligere Viborg Stift, er folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende reformationsjubilæet i 2017, og han medgiver, at både Luther og Reformationen også rummer problematiske forhold, som vi skal have fokus på. Dog skal vi ifølge Karsten Nissen altid huske, at vi ikke kan overføre nutidens værdi- og moralkodeks til datiden og dømme den derudfra.

Har vi overordnet glemt nogle af Reformationens skyggesider?

”Ja, det har vi. For eksempel skal vi da tage afstand fra Luthers syn på jøderne, som han fremfører i sit skrift fra 1543 ’Om jøderne og deres løgne’, hvor han udfolder sin antisemitisme. Det var også et problem, at overgangen fra katolicismen til protestantismen mange steder skete så hurtigt, at nogle klostre blev lukket meget brat. Munkene blev fordrevet, og folk, der havde behov for hjælp, mistede pludselig et sted at gå hen. Også Luthers syn på fyrsten som den, folk blindt skulle adlyde, er problematisk, og hans opfordring til at slå de oprørske bønder ned ’som gale hunde’ er bestemt heller ikke noget, vi skal hylde.”

Lektor Bjørn Thomassen fremfører blandt andet i sin kritik, at Luthers opgør med katolicismen var en tekstbaseret fundamentalisme, og at nutidens fundamentalistiske grene af kristendommen derfor kan føres tilbage til Reformationen. Hvad er din holdning til det?

”Det har han ikke ret i. Luther var ikke fundamentalist. Han mente netop, at det var vores opgave at læse Bibelen på en sådan måde, at man vurderer de enkelte skrifter ud fra, om de ’driver på Kristus’. Han var på mange måder en meget progressiv teolog, der turde gå ind i teksten og forholde sig til den. Og hele hans opgør var jo netop imod idéen om, at det var forbeholdt præsterne eller paven at udlægge teksten. Bibelen var derimod for alle og skulle være tilgængelig for enhver.”

Men Luther sagde jo: ”Skriften alene” – og det kan vel netop tolkes som en meget fundamentalistisk tekstforståelse?

”Sådan er der nogle protestanter, der vil udlægge Luther. Det har Bjørn Thomassen ret i. Men den udlægning kan man jo ikke give Luther ansvaret eller skylden for. Og man skal hele tiden passe på med ikke at bedømme Luther ud fra nutidens forudsætninger. Luthers opgør var radikalt: Hidtil havde paven sagt, at almindelige mennesker ikke kunne læse Bibelen. Udlægningen skulle ske via præsteskabet eller ham selv. Og det er det, Luther gør op med. Alle mennesker kan læse og forstå Bibelen, siger han. Det er en fantastisk frisættelse af mennesket, der sker, når han på den måde baner vejen for et personligt forhold mellem den enkelte og Kristus.”

I kritikken fremføres også, at Reformationen banede vej for en ny sammensmeltning mellem kirke og stat. I stedet for at være underlagt Rom bliver kirken nu underlagt konger og statsmagt, og det medfører så en ny grad af religiøs politisering – med eskalerende vold som konsekvens. Og det er vel korrekt, at der fulgte en række religionskrige i kølvandet på Reformationen?

”Det er uomtvisteligt, at vi får sådan et Europa. Men om det skyldes Reformationen, er jeg ikke sikker på. Der var jo også krige inden. Det er rigtigt, at Trediveårskrigen 1618-1648 også var en europæisk religionskrig. Men generelt tror jeg, man skal passe på med at blande de to ting for meget sammen. Der indgår religiøse elementer i mange krige, men jeg tror mere, det skyldes, at religion kan bruges til at mobilisere i kampen for en sag, der i virkeligheden drejer sig om magt og ikke om religion.”

Men med Reformationen kommer også en ny forfølgelse af dem, der ikke bekender sig til protestantismen. Der sker en øget bandlysning af andre religioner, de vantro – og som Bjørn Thomassen peger på: Hekse bliver brændt på bålet som følge af den voksende intolerance. Det er vel en vigtig pointe i forhold til at kaste et kritisk blik på Reformationen?

”Bjørn Thomassen har ret i, at afbrænding af hekse skete – også med præsternes medvirken. Det er virkelig frygteligt. Men han har jo samtidig både ret og ikke ret i sin kritik, for der foregik også forfølgelse af anderledes tænkende før. Tænk bare på Jan Hus, der i 1415 blev dømt som kætter og brændt på bålet.

Og jeg vil bestemt ikke gøre Luther bedre, end han var. For han kunne bestemt være meget firkantet. Men helt grundlæggende synes jeg stadig, at hans væsentligste bidrag var, at troen via hans indsats nu gøres til hvermands eje, og at han på den måde er en foregangsmand også for den senere oplysningstid.”

Det er jo bestemt ikke første gang, der rejses kritik af Luther og Reformationen. Tidligere har blandt andre professor Frederik Stjernfelt og jurist Jacob Mchangama peget på Luther som en ”antisemitisk skriftfundamentalist med blodtørst over for anderledes tænkende” – og de mener netop, at det er oplysningstiden, vi bør se som ophav til frihedsrettigheder, tolerance og demokrati. Ikke Luther?

”Ja, men alting hænger jo sammen. Når vi i dag ser tilbage, så kan vi jo godt dele historien i 1500-, 1600- og 1700-årene op i en reformation, en ortodoksi, en pietisme og en oplysningstid. Men de er jo gensidigt afhængige. Folk, der levede dengang, har oplevet det som en harmonisk udvikling og ikke som forskellige tider. Det er rigtigt, at Luther ikke var demokrat, for han mente, at man ubetinget skulle adlyde fyrsten. Men Luther kunne ikke forestille sig, at et samfund kunne hænge sammen, uden at der var en formynder. Sådan var tidsånden jo, for vi må ikke glemme, at Luther levede i et totalitært samfund. Og set i det lys var det virkelig epokegørende at have modet til at gøre op med den religiøse autoritet, som Rom repræsenterede. Og hans kvindesyn var faktisk også mere progressivt end mange andres på den tid.”

Men han siger jo, at ”kvinden er skabt til husholdningen, og manden til det offentlige liv”?

”Ja, men hvis vi ser på den måde, han levede sammen med sin kone på, var den meget atypisk for hans tid. Han kaldte hende for ’min hr. Käthe’, fordi han vendte og drejede mange spørgsmål med hende som med en ligemand og ikke blandede sig synderligt i hendes forvaltning af huset og pengesagerne. Og så igen: Det kan ikke nytte at lægge vores syn på menneskerettigheder og ligestilling ned over 1500-tallet og så dømme datiden ud fra nutiden.”

Nu skal vi fejre Reformationen om et år i anledning af 500-årsjubilæet. Hvordan sikres et mere nuanceret syn, der også indbefatter kritikken?

”Det er meget vigtigt, at jubilæet ikke bliver tilbageskuende og selvfejrende. Det er vigtigt at se fremad. Reformationen er heller ikke afsluttet, for kirken skal blive ved med at reformere sig. Ikke mindst i en tid, hvor vi alle har travlt med at fralægge os vores personlige skyld. Her skal Luthers fokus på nåden og tilgivelsen i den grad mere på banen. Men så er vi også nødt til at kaste et kritisk blik på Luthers syn på for eksempel tyrkerne og jøderne, og hans idé om ubetinget lydighed over for fyrsten, der fik ham til at give sin støtte til nedslagtningen af bønderne. Og vi skal tage tydelig afstand. Igen vil jeg dog sige, at vi skal forstå hans tanker ud fra den tids præmisser – ikke ud fra vores.”

Foto: Thomas Gaardsmand/Scanpix