DET ER SÆRLIG tydeligt under transmissioner af sportsbegivenheder, som for eksempel i forbindelse med disse ugers EM-håndbold, at vi lader os underholde af gentagelser.
Takket være opstilling af adskillige tv-kameraer er det muligt at se og gense de mest dramatiske episoder, både fra forskellige synsvinkler og i forskellige tempi.
Selvom der er seere, som har klaget over det ganske rigtigt særprægede ved de optagelser, der sommetider i fugleperspektiv sendes fra de aktuelle håndboldhaller, så forholder det sig sådan, at man hjemme i sofaen kan se flere af kampenes detaljer, end det er muligt for det tilstedeværende publikum.
Sådan forholder det sig i det hele taget med vores virkelighedsopfattelser: Tv kan forekomme at være mere virkeligt end virkeligheden i sig selv. Der er da tale om en slags fordrejninger og proportionsforvrængninger. Udsøgte begivenheder og udtalelser kan benyttes i nutiden og gemmes til fremtiden.
Aldrig før i menneskehedens historie har det i en sådan grad været muligt at reproducere gårsdagens hændelser og dermed forstærke vores hukommelse som nu. Livagtige stemmer til levende billeder.
DET SKAL IKKE BEKLAGES HER. Der er jo i sig selv ikke noget galt med gentagelser. Det afgørende for vurderingen af de særlige træk ved vores tidstypiske resumeringskultur er, hvad der resumeres, af hvem, og hvordan det gentagelige er udvalgt.
Det er her, kritikken skal sættes ind, og forsømmelige udeladelser skal påtales. Igen og igen opleves det på tv-skærmen, at historiske optagelser og reportager kan benyttes til – med stor præcision – at dokumentere det fortidige.
På film og i tv-serier om kriminelle dramaer ser vi, hvordan overvågningskameraer, registrerede opkald fra mobiltelefoner og fotografiske optagelser fra samme kan bruges under arbejde med opklaringen af morderiske forbrydelser. Eller helt aktuelt: dokumentation af seksuelle krænkelser.
VI LEVER I gentagelsernes tidsalder på en måde, der med sine digitaliserede registreringsmuligheder adskiller sig fra alle andre tidsaldre. Hvor man i uendelige kæder af generationer har forstærket den historiske bevidsthed. Ved hjælp af hævdvundne mytologiske og digteriske fortælletraditioner og omhyggeligt overholdte ritualer, der tit stillede store krav til udøverne, kan man i dag nøjes med at trykke på en replay -knap.
SØREN KIERKEGAARD HAR ENGANG, i sit komprimerede værk om gentagelsens betydning – ”Gjentagelsen” – skrevet om, hvordan det er, vi med håbet møder fremtiden, hvor vi med erindringen søger at begribe den tabte fortid.
Det er så i gentagelsen, at vi kan skabe muligheder for at være nærværende i nuet.
Er jeg i stand til at se bort fra det truende tomme og forførende trivielle ved mange ubeåndede repetitioner, kan jeg i gentagelser finde mit livs eksistentielle kvaliteter både som en gave og en opgave.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.