Vi opdrager børn til at blive narcissister

Vi er godt i gang med at afskaffe barndommen. Nu skal børn igen opfattes som små voksne, ligesom de blev i middelalderen, skriver samfundsforsker

Mange af nutidens voksne betragter selv en grad af narcissisme som nødvendig, som en forudsætning for succes. Så når de sætter sig med deres børn for at se X Factor fredag aften, er det formentlig som et led i deres opdragelse af dem, skriver samfundsforsker. Arkivfoto
Mange af nutidens voksne betragter selv en grad af narcissisme som nødvendig, som en forudsætning for succes. Så når de sætter sig med deres børn for at se X Factor fredag aften, er det formentlig som et led i deres opdragelse af dem, skriver samfundsforsker. Arkivfoto. Foto: Roy Morsch.

Dette indlæg er skrevet af Michael Böss, samfundsforsker og historiker ved Aarhus Universitet

VI OPLEVER I DISSE ÅR en narcissisme-epidemi. Det hævder i hvert fald to amerikanske psykologer, Jean Twenge og Keith Campbell. De er i de seneste år blevet vidt kendte i medierne i USA for et par bøger, hvori de dokumenterer deres påstand.

Mange giver dem ret. Andre bliver fornærmede; for eksempel når de fortæller forældre, at de ikke skal opdrage deres barn til at tro, at det er særligt. For så har de grundlagt narcissisten i dets karakter.

LÆS OGSÅ:Selvportrætter: På grænsen mellem narcissisme og anerkendelse

Men forfatterne mener ikke kun, at det er moderne forældre, der er skyld i epidemien. Skylden ligger i høj grad også hos medierne og de firmaer, der ser børn som et marked og derfor har en interesse i at gøre børn til forbrugere på linje med de voksne. Ja, som faktisk behandler dem som små voksne.

I middelalderen forstod billedkunstnerne ikke at gengive børn. Derfor lignede de små voksne. Børnehistorikere fortæller da også, at der dengang endnu ikke var udviklet en forestilling om barndommen som en speciel fase i livet.

Det var først i 1700-tallet, at barndommen blev opfundet. Men nu er udviklingen vendt: Vi er godt i gang med at afskaffe barndommen. Nu skal børn igen opfattes som små voksne.

LÆS OGSÅ: Den overdrevne selvoptagethed æder os op

Den tendens blev for nylig kritiseret af to kendte psykologer, Finn Korsaa og Bent Hougaard. De er bekymrede over den moderne inkluderende børneopdragelse. Inkluderende børneopdragelse kommer for eksempel til udtryk, når forældre under påskud af at ville opdrage deres børn til demokrati foregiver at være lige med deres børn, ja, at være deres venner. Det betyder, at de i realiteten opgiver at være forældre.

Bent Hougaard mener, at det er en misforståelse at tro, at man kan lære børn at blive demokrater ved at give dem medbestemmelse over alle ting i deres dagligdag:

Børn, der har rang af kontorchef, har det svært. Vi tillægger dem nogle voksne egenskaber i en meget tidlig alder. Det sker i en god tro, fordi vi gerne vil lære dem det. Men hvor meget kan vi lære demokrati og medbestemmelse til små børn?.

FINN KORSAA HÆVDER, at moderne curlingforældre er bange for at optræde som autoriteter. I stedet ser de det som deres opgave at servicere deres børn. Men derved opnår de i virkeligheden det modsatte af, hvad der forventes af en demokratisk indstillet person:

Man bliver ikke fri af at blive opdraget som en konge. Man bliver tværtimod indesluttet og forstår ikke, hvad der foregår omkring én. Man får en manglende empati () Der er en stærk selvoptagethed hos de unge i dag, og det synes jeg dybest set er synd for dem.

LÆS OGSÅ: Narcissisme er blevet en folkesygdom

Narcissisme står for overdreven selvoptagethed, og manglende empati er et af flere symptomer på den. I sin bog Too Much of a Good Thing (2001), skriver den amerikanske børnepsykolog Dan Kindlon, at forholdet mellem forældre og børn i dag på mange måder er bedre end tidligere: Vi er følelsesmæssigt nærmere, har større indbyrdes fortrolighed og har det sjovere sammen. Men nutidens forældre skader deres børn ved at overforkæle dem. Han illustrerer det med sine iagttagelser fra indkøbscentre og videobutikker.

Når børn bliver overforkælede, udvikler de den slags træk, som i middelalderen blev kaldt for de syv dødssynder: hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede og ladhed. Det er slående, i hvor høj grad middelalderen er vendt tilbage. Bortset fra at man dengang betragtede disse træk som synder.

Men synd er et begreb, som nutiden ikke forstår, og laster er noget, man har ret til. Mange af nutidens voksne betragter selv en grad af narcissisme som nødvendig, som en forudsætning for succes. Så når de sætter sig med deres børn for at se X Factor fredag aften, er det formentlig som et led i deres opdragelse af dem.