Vi religiøse er ofre for intolerance

Hvordan kan en troende leve et frit og fredfyldt liv, når størstedelen i et samfund ser religion som noget farligt, gammeldags og som en modpol til det videnskabelige univers?

 Socialdemokratiets idé om at sløjfe støtten til muslimske friskoler er udtryk for intolerance overfor religion, mener Yusuf Kilic
Socialdemokratiets idé om at sløjfe støtten til muslimske friskoler er udtryk for intolerance overfor religion, mener Yusuf Kilic. Foto: Gregers Overvad, RITZAU.

Kan jeg som troende person begynde en sætning med ”i Gud, Den Nådiges og Den Barmhjertiges navn” i al offentlighed uden at blive hængt ud som ekstremist, fundamentalist, højreradikal eller noget helt andet grotesk?
 
Snæversynetheden og intolerancen breder sig dybere ned og længere ud til hver eneste afkrog af vores samfund.

Det ses tydeligt i både sociale medier og for eksempel tv og dagblade.
 
Der er tale om snæversynethed, når politikere, myndigheder og såkaldte meningsdannere fokuserer alene på det politisk interessante indhold og bevæger sig i en retning, der på mange måder skader de troende mindretal i samfundet.
 
Senest kunne man være vidne til Socialdemokratiets idé om at sløjfe støtten til muslimske friskoler.
 
”Bibelen, Koranen og alt det, der er noget, som hører fortiden til.” Sådan lyder de fleste synspunkter fra kendte personer i forhold til religionernes eksistens i dagens Danmark. Er det okay?
 
Hvordan kan en troende leve et frit og fredfyldt liv, når størstedelen i et samfund ser religion som noget farligt, gammeldags og som en modpol til det videnskabelige univers?
 
Det videnskabelige aspekt indtager en større og større plads i det moderne samfund, og hvem ved – på sigt vil religion måske være helt ulovlig at dyrke?