Prøv avisen
Debatinterview

Forsker: Vi rydder op, fordi vi har behov for kontrol

Foto: Illustration: Rasmus Juul

Med årsskiftet er det højtid for nytårsforsætter, der handler om mindre rod og rene linjer i hjemmet. Vi længes efter at opnå en klangbund i vores liv, siger forsker i innovation Charlotte Wegener om tendensen

CHARLOTTE WEGENER, HVORDAN kan det være, at vi får tanker om ”den store oprydning” ved årsskiftet – hvad er det, vi længes efter?

”Jeg tror, vi længes efter ro og følelsen af at have plads til det væsentlige i vores liv. Både i mit privatliv og i mit arbejde som forsker er jeg inspireret af den tyske sociolog Hartmut Rosa. Han taler om det accelererende samfund som den logik, at vi skal skynde os mere og mere.

Vi skal producere mere og overgå os selv hele tiden – være bedre, end vi var sidste år. Er vi ikke det, risikerer vi, at andre overhaler os. Inden for innovation, som er det, jeg forsker i, bruger vi talemåden innovate or die. Logikken er, at hvis vi ikke konstant udvikler os, så står vi ikke bare stille, vi sakker bagud.

Når vi køber noget nyt, får vi en følelse af at være i live, men mange af tingene får vi slet ikke brugt, eller vi mister hurtigt interessen. Og så får vi et behov for at rydde ud i den her ophobning, vi har skabt. Alternativet til det accelererende samfund er dog ikke, at alt skal foregå langsommere.

Alternativet er ifølge Hartmut Rosa, at vi skal forsøge at skabe resonans.

Vi har brug for at opleve en klangbund i os selv og i relation til andre mennesker, til de ting, vi omgiver os med, og de steder, vi tilbringer vores tid – derhjemme, på arbejde, måske i naturen eller hvor vi ellers holder af at være. Hvis vores liv er helt fyldt op med ting og aktiviteter, så kan vi ikke opleve resonans.”

Hvad siger det om os, at vi på den ene side længes efter den store oprydning og på den anden side ofte ikke får gjort noget ved det – eller blot opbygger nyt rod?

”Det er altid farligt at være for generel, for man kan sagtens have mange ting og måske rod og opleve resonans. Jeg tror, idéen om den store oprydning handler om behovet for kontrol. Vi står i dilemmaet mellem gerne at ville have overblik og styr på tingene og samtidig at vide, at der faktisk ikke er ret meget her i livet, vi kan kontrollere.

Derhjemme på vores egen lille matrikel kan vi have en form for kontrol i form af et ryddeligt hjem, og så kan vi måske bedre leve med manglen på kontrol.”

Hvad tænker du om, at folk i stigende grad køber opmagasineringsplads ude i byen, fordi de har for mange ting til, at de har plads til dem i deres hjem?

”Folk kan have gode grunde til at opmagasinere, men ophobning kan være usundt. Inden for innovationsforskningen taler man om, at der i mange offentlige organisationer er en tendens til ophobning af idéer og nye tiltag.

Man bruger energi – tid, penge og konsulentbistand – på at udvikle nye idéer og sætte nye ting i gang. Men der er ikke nær så meget fokus på at afslutte noget og drøfte, hvad man gerne vil bevare, og hvad der skal smides ud.

Kreativitet og innovation har bedre vilkår, hvis man også får ryddet ud i det, der ikke fungerer længere. Det kan være konkrete ting, men ofte er det rutiner og forståelser, som fungerede godt engang, men som måske ikke gør det længere. Hvis man tager sig tid til at rydde lidt op, bliver der netop plads til resonans – en oplevelse af, at der er overskud til at gøre noget på en anden måde, eksperimentere og lege.”

Har de, der lever minimalistisk, så faktisk fat i den lange ende – lever de et lettere liv?

”Der er flere måder at leve minimalistisk på. Trenden med ’Ryd op i dit liv’ og ’Smid de ting ud, du ikke har brugt det seneste år’ kan også blive meget ufri. Man giver måske slip på at knytte sig til noget materielt, men tilknytter sig i stedet til idéen om, at man skal være sådan en, der smider ting ud. Det er en misforståelse, og så opstår der en hel industri, hvor man for eksempel kan hyre en oprydningscoach eller gå på kursus i at kategorisere alle sine ting i kasser med mærkater på. Så bliver ens projekt i livet at være sådan en, der rydder op og har styr på tingene. Og så køber man måske yogaudstyr eller kosttilskud eller bæredygtige rejser. Jeg har for eksempel selv tilbragt mit nytår på et yogameditationsretreat.

Men man risikerer at blive lige så optaget af ting som dem, der anskaffer sig nyt hele tiden, bare med omvendt fortegn. Jeg kender en, der ville smide alle de bøger ud, som han ikke mente, at han ville komme til at læse igen. Det blev et helt projekt i sig selv. Jeg sagde til ham: ’Brug tiden på noget andet. Der er så meget, der er vigtigere, end om du lige har den ene eller den anden bog stående i din reol’.”

Men kan det ikke være godt at få ryddet ud bare en gang imellem?

”Jeg er selv sådan en, der ikke har system i alting. Jeg har nogenlunde orden på min computer, for ellers bruger jeg for lang tid på at lede efter undervisningsmateriale og den slags. Men mine noter og papirer og skitser til projekter kan jeg som regel ikke finde ud af at organisere. Når jeg har nogle forskellige noter, som jeg ikke har brug for lige nu, lægger jeg dem i en tilfældig bunke sammen med alt muligt andet.

En gang om året – om sommeren, hvor jeg har bedst tid – hygger jeg mig et par dage med at gå igennem bunkerne. Så får jeg også gjort rent bagest i reolen. Jeg opfatter det ikke som dødt roderi i løbet af året, og jeg er holdt op med at prøve at organisere det. Det er et kreativt rod, som ligger og komposterer og venter på det rette tidpunkt. Nogle gange leder jeg og er irriteret over, at jeg ikke kan finde noget bestemt, men ellers får det lov at ligge.

Der sker altid noget interessant, når jeg dykker ned i mit rod, der er vokset frem siden sidste sommer. Jeg ser pludselig noget fra en ny vinkel eller kobler idéer på en nye måde, som jeg ikke kunne tidligere.”

Er der noget rigtigt i ordsproget ”Hellere orden i rodet end rod i ordenen”?

”Hvis man tænker på kreativitet og innovation, er der to yderpoler. Den ene metode er, at man laver en strategi, hvor man udvikler idéer og vælger den bedste idé, som man så videreudvikler og fører ud i livet. Det er en meget lineær forståelse, hvor den ene fase afløser den anden.

Den anden metode er mere kaotisk. Her handler det om at udvikle et blik på hverdagen som det sted, kreativitet og innovation udvikler sig fra. Vi gør alle mulige ting hele tiden, og vi er hele tiden i gang med at justere og tilpasse for at løse de problemer, der opstår, eller vi bliver overraskede, leger og eksperimenterer. Her handler det om at få øje på mulighederne og videreudvikle fra hverdagens rod. Det handler om at gribe chancer og gøre noget med dem.

Jeg tror, vi er bedst tjent med en kombination af de to metoder. Vi skal være fleksible, vi skal både kunne holde fast og give slip. Vi skal kunne være i rodet, og vi skal også kunne rydde op og skille os af med noget, hvad enten det nu er materielle ting eller holdninger og vaner. Balancen mellem de to må vi selv navigere i, forhåbentlig med hjælp fra gode venner, kolleger og familiemedlemmer. Der er ikke én universel opskrift.”

Charlotte Wegener er forsker i innovation og mener, at vi rydder op særligt omkring årsskiftet, fordi vi længes efter er klangbund i vores liv. Foto: Peter Bloch