Ambassadør: Vi ser lige så splittede ud set fra USA, som USA ser splittet ud fra Europa

Den amerikanske valgkamp har været præget af rigtig meget andet end politik. Men hvilken rolle kommer USA til at spille i international politik i de kommende år – uanset om præsidenten hedder Trump eller Clinton? Det giver Danmarks tidligere USA-ambassadør og nuværende ambassadør i Berlin, Friis Arne Petersen, sit bud på

”Jeg tror, vi kommer til at opleve en mere multipolær verden,” siger Friis Arne Petersen, tidligere dansk ambassadør i USA, i dag ambassadør i Tyskland, som her hilser på præsident Barack Obama, da han i 2009 var i København for at promovere Chicago som OL-by.
”Jeg tror, vi kommer til at opleve en mere multipolær verden,” siger Friis Arne Petersen, tidligere dansk ambassadør i USA, i dag ambassadør i Tyskland, som her hilser på præsident Barack Obama, da han i 2009 var i København for at promovere Chicago som OL-by. . Foto: Thorkild Amdi/Polfoto.

Er rygterne om USA’s vigende supermagtsrolle stærkt overdrevne eller det modsatte?

"Jeg tror, at den udvikling, vi har set de sidste årtier, har betydet en mindre amerikansk rolle (i verden, red.). Både fordi verden økonomisk ser ud, som den gør, hvor den økonomiske magt i høj grad flytter fra vest mod øst, og fordi Obama-administrationen bevidst har forsøgt at spille en mindre global rolle end forgængeren George W. Bush."

"Man kan høre i præsidentvalgkampen, at der blandt almindelige amerikanere hersker en ulyst til at være en ægte og hel del af den moderne og globaliserede verden. Man må desværre konstatere nogle meget stærke antifrihandels-tendenser, som også betyder noget for USA’s rolle på den globale scene. Så både økonomisk, sikkerheds-, og handelspolitisk er jeg bange for, at USA forsøger at trække sig mere tilbage. Jeg tror, vi kommer til at opleve en mere multipolær verden."

Under Obama-administrationen er USA’s udenrigspolitik gået væk fra en idealistisk demokratieksport til mere pragmatisk realpolitik. Er det en tendens, der uanset valgresultatet vil fortsætte i de kommende år?

"Jeg tror, at den linje, som Obama har startet, er den mest sandsynlige linje fra den amerikanske administration også fremover. Det er der mange, der argumenterer for. Det er meget få, der har argumenteret for den politik, som George W. Bush førte."

Traditionelt har briterne været amerikanernes stærkeste allierede i Europa. Med det såkaldte Brexit vil Tyskland så blive USA’s vigtigste partner i Europa, eller vil det fortsat være Storbritannien?

"Militært og sikkerhedspolitisk vil Storbritannien og USA have et særligt vigtigt forhold. Det er ikke en rolle, som Tyskland ønsker at spille eller påtage sig. Økonomisk og ledelsesmæssigt bliver amerikanerne nødt til at indrette sig på, at Tyskland er det nye ledende land i Europa – og ikke engang nødvendigvis sammen med Frankrig. Derfor bliver USA nødt til at have et tæt forhold til Tysklands kansler."

Der hersker blandt både demokrater og republikanere en stigende modstand mod frihandel. Hvor afgørende er debatten for danske interesser?

"Jeg tror, at det er et meget afgørende spørgsmål for alle de EU-lande, der som Danmark har været frihandelsorienterede, at der lige pludselig i USA og den vestlige kultur er en voksende modstand mod frihandel.Det er, som om de lande, der måske ikke har haft nationale politikker, der har sikret omfordeling og økonomisk lighed, har undervurderet betydningen af at fordele frihandelens gevinster socialt og politisk acceptabelt."

"Det er selvfølgelig sent at begynde at gøre nu, men jeg tror, at det er en af grundene til, at Danmark kan have så stor en tilslutning til frihandel. Det ser ud, som om det ikke rigtig er lykkedes at få de store gevinster, som USA beviseligt har høstet (ved frihandel, red.) fordelt så bredt og ligeligt, at befolkningen vil tro, at det i fremtiden er til deres fordel."

Er frihandel så det enkeltstående element af amerikansk udenrigspolitik, der får størst betydning for Danmark de kommende fire-otte år?

"Det er det signal, der er den største og mest markante fravigelse fra den norm, som vi har haft i de seneste årtier i USA og EU, og som vil kunne skabe størst angst på de internationale børser på både kort og længere sigt. Hillary Clintons udenrigspolitik i øvrigt er, set fra min stol i Berlin, så tillidsvækkende, at den er tyskerne meget trygge ved. Derimod er de meget usikre og bekymrede for modkandidaten, fordi det er så uklart, hvad han vil gøre. Det er klart, at der er stor præference for en Clinton-administration."

Det har været en enormt splittende valgkamp. Tror du, vi vil se tilliden til amerikansk politik og institutioner dykke som følge heraf, eller vi vil se en modreaktion?

"Jeg er personligt meget forsigtig med at sige, at det her har været den hårdeste og mest vanvittige valgkamp. Der har været rigtig mange barske, hårde og brutale valgkampe i USA. Det nye er, at der på de sociale medier og i politikernes sprog er kommet en større grad af ukonventionelle udsagn, der får det til at se ud, som om polariseringen er meget dybere."

"Jeg tror, at USA vil være i stand til at samle sig igen efter den her valgkamp. Vi europæere skal også huske på, at set fra USA, så ser vi meget splittede ud. Et meget moderne land som Storbritannien forlader EU-samarbejdet efter en folkeafstemning. På grund af flygtningekrisen i de sidste år er hele Europa splittet virkelig alvorligt. Tyskland og mange af Visegrad-landene har en meget barsk politisk debat. Der er en meget, meget stor spænding og splittelse i Europa, som amerikanerne også holder øje med. Og der er også i mange af EU-landene en meget nationalt stærk debat om EU og om andre emner. Så vi ser lige så splittede ud set fra USA, som USA ser splittet ud fra Europa."

"Men når jeg stadigvæk er optimistisk, så er det, fordi jeg ser, at vi alligevel kommer igennem de her svære problemer. Det nye er, at de sociale medier lader os komme helt ned i folkedybet, og hvor politikerne så også spiller med og tillader sig flere og stærkere og mere ukontrollerede udsagn end før. Men det må man, tror jeg, lære at leve med."