I DEN SENERE TID læser jeg i Kristeligt Dagblad, at de forskellige kristne traditioner ikke kan blive enige om, hvad der er kristne værdier. Det satte en del tanker i gang hos mig.
Måske kunne vi finde nye tilgange til kristendommens værdier, som kunne anvendes i dag. Det, som hedder moral og etik, har den herskende elite jo overalt og til enhver tid været med til at skabe. Moral og etik er imidlertid tids- og stedbestemt og er betinget af den herskende elites syn overalt! Over århundreder ændrer moral og etik sig, noget fungerer ikke længere, fordi samfundet har ændret sig. Og der kan være brug for nytænkning.
En ny tilgang til kristendommens værdier, som kristne traditioner måske kunne finde sammen omkring, kunne for eksempel være Galaterbrevet kapitel 5, vers 22-23: ”Åndens frugter er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvkontrol.”
En anden tilgang kunne være universelle værdier, som i vores globaliseringstid desuden kunne nå videre. Universelle værdier er gældende til enhver tid. Universelle værdier er for eksempel kærlighed, fred, godhed, visdom, skelneevne, renhed (i tanke, ord og handling) og glæde. Universelle værdier er ikke betinget af tid og rum.
I kristendommen har vi over århundreder ”glemt” Helligånden, og i dag står vi med et problem netop i de lande, som oprindelig var kristendommens vugge. Vi har udelukket Helligånden! At udelukke Ånden får nødvendigvis konsekvenser - for os og for vores omgivelser! Og det må vi tage ansvar for i dag.
Helligånden er imidlertid en levende, dynamisk størrelse, som hellere end gerne vil puste liv i kristendommen. Og det kan Helligånden sagtens gøre på tusinder af måder. Men kan vi genkende tegnene?
Se bare for eksempel på sydamerikanske lande, hvor Guds Ånd har pustet nyt liv i kristendommen. Måske kunne det også blive os til del?
Forudsætningen er, at vi - de kristne traditioner her i Vesten - først må erkende, at vi har et problem, og at vi ikke magter opgaven alene! Vi kan heller ikke løse problemet med vores intellekt!
Ved at erkende vores afmagt, stiller vi os i den allerbedste udgangsposition! Ånden har længe prøvet at ruske op i os! Men vi kender ikke Åndens sprog. Og vi kan ikke tyde tegnene! Ved at erkende vores afmagt giver vi Ånden mulighed for at udvikle os, vise nye veje, sætte os i kontakt med et nyt - og måske uudforsket - potentiale i os.
Skulle vi måske endelig prøve at få Helligånden tilbage i kristendommen? Vi har ligesom ikke noget at miste - på nuværende tidspunkt!
Vibeke Maria Lasheras, korrespondent, Ndr. Fasanvej 151, Frederiksberg