Jann Sjursen: Danmark har om nogen mulighed for at hjælpe

Danmark må bidrage til løsningen af de humanitære udfordringer og konkret hjælpe de mennesker, der er i nød, skriver generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen: Danmark har om nogen mulighed for at hjælpe
Foto: Leif Tuxen.

Det kan godt være, at flygtninge og migranter på danske motorveje er noget af et særsyn. Det er ikke desto mindre virkeligheden for millioner af mennesker, at deres fremtid foregår til fods. Drevet på flugt af krige og konflikter søger flygtninge om beskyttelse og asyl. I de såkaldte nærområder, i Europa og i Danmark.

Danmark må i den situation leve op til sit konventionsmæssige ansvar og behandle de asylansøgninger, der måtte komme, og give asyl til dem, der opfylder kriterierne.

At der samtidig er mange migranter, der ”stemmer med fødderne” og søger bedre fremtidsudsigter, end de kan få i deres ofte fattige hjemlande, er menneskeligt set forståeligt. Men migranter har ikke krav på at få asyl i for eksempel Danmark, sådan som flygtninge har det.

Danmark må bidrage til løsningen af de humanitære udfordringer og konkret hjælpe de mennesker, der er i nød. Som et af de rigeste lande i verden har vi om nogen mulighed for at hjælpe. Vi kan ikke blot forlade os på, at flygtningene bliver i nærområderne og de værtslande, der har taget imod som Jordan, Libanon og Tyrkiet, når det for eksempel gælder de syriske flygtninge. Det vil heller ikke være rimeligt.

Tværtimod er det urimeligt, når det internationale samfund ikke kan levere den fornødne hjælp i nærområderne. Bare 40 procent af det opgjorte finansielle behov for hjælp til de syriske flygtninge i nærområderne er dækket ind.

Jordan for eksempel er et af landene, hvor syriske flygtninge søger tilflugt. Størstedelen (over 80 procent) lever faktisk uden for flygtningelejrene og er afhængige af den hjælp, som Caritas i Jordan og andre organisationer kan yde.

Nu har FN skåret sin hjælp til flygtningene uden for lejrene, fordi pengene ikke kommer ind fra det internationale samfund. Det øger presset på ngo'erne og selvfølgelig på flygtningene især.

Det er i øvrigt også grunden til, at det er svært at forstå regeringens planlagte besparelser på udviklingsbistanden, selvom den humanitære bistand (nødhjælp) siges at gå fri.

For den langsigtede udviklingsbistand tager jo sigte på at styrke modstandskraften i forhold til humanitære katastrofer forårsaget af naturkatastrofer, men også at styrke demokrati og menneskerettigheder for blandt andet at undgå krige og konflikter.

Ikke mindst er udviklingsbistanden med til at reducere fattigdommen og dermed at skabe håb om en bedre fremtid for flere. Det håb, som mange ikke ser i dag og som gør, at de søger væk fra lande, hvor de nok er i sikkerhed og ikke bliver personligt forfulgt, men hvor udvandring alligevel synes at være et bedre alternativ til et værdigt liv.

UNDP, Udenrigsministeriet og de danske udviklingsorganisationer markerer i dag gennem kampagnen Verdens Bedste Nyheder, at den langsigtede udviklingsbistand nytter og i de senere år i særdeleshed har gjort det, fordi den har været koblet op på FN's 2015-mål, der blev sat i år 2000.

2015-målene har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom og gjort verden til et lidt bedre sted at leve for mange. Udviklingsbistand alene har ikke gjort det, men har været en væsentlig løftestang.

Derfor er det også at vigtigt, at 2015-målene afløses af nye ambitiøse mål, som det forhåbentlig vil ske på FN's Generalforsamling i slutningen af september.

Jann Sjursen er generalsekretær for Caritas Danmark