Prøv avisen

Imam: Vi skylder de unge muslimer at udvikle en særlig dansk islam

Danmark er allerede mere islamisk end mange muslimske lande. Vi har religionsfrihed, social retfærdighed og et velfærdssystem, der tager sig af de svage, mener imam Naveed Baig. – Foto: Leif Tuxen

Det er hjerteskærende, hvordan unge danske muslimer bliver gjort ansvarlige for, hvad alle andre muslimer gør, siger imam Naveed Baig fra Dansk Islamisk Center

Naveed Baig, du har sammen med imam Waseem Hussain og imam Fatih Alev fra den dansksprogede moské Dansk Islamisk Center foreslået, at muslimer på tværs af forskellige grupperinger skal udarbejde et manifest om islams rolle i Danmark. Hvorfor har I taget det initiativ?

”Vi ønsker at inddrage alle slags muslimske grupperinger i processen, både dem, offentligheden betegner som sekulære, og fundamentalister og moderate. Vi lægger op til en dansk, muslimsk identitet.

Vi ser ikke noget modsætningsforhold mellem at være muslim og at være dansker. Muslimer har en lang historie i Danmark og har været her 50 år. Vi vil forene, bygge bro og ikke splitte.

Manifestet går ud på at give pejlemærker for, hvordan vi skaber en dansk-muslimsk identitet. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt tale om enkeltheder i manifestet, for det er en fælles proces at udforme det. I den proces er alle velkomne – både muslimer og ikke-muslimer.”

Kan det lade sig gøre at samle muslimske grupper, der er lige så forskellige som Jehovas Vidner og grundtvigianere?

”Vi er klar over, at der er udfordringer, men vi skylder vores unge generation at gøre forsøget. Det er hjerteskærende at opleve, hvordan for eksempel TV 2-dokumentaren ’Moskeerne bag sløret’ rammer mange unge. Der er en generalisering af muslimer i udsendelserne.

Jeg underviser selv unge muslimer. Man mærker, at de kommer i en forsvarsposition, fordi de bliver bedt om at stå til ansvar for alt det, andre muslimer gør. Det samme sker, når der foregår terror‑ aktioner rundt i verden. Et manifest kan hjælpe med at få formuleret, hvordan man kan være en god muslim og en god samfundsborger i Danmark.”

Baggrunden for jeres udspil er ”Moskeerne bag sløret”, som afslører imamer, der går ind for kvindeundertrykkelse, socialt bedrageri og afstraffelse af børn. Hvad mener du om udsendelserne?

”Udsendelserne viser relevante problemstillinger, som ikke er nye. Optagelserne er foretaget med skjult kamera, som tydeligvis er redigeret på en bestemt måde. Dokumentaren giver også et misvisende billede af imamers og moskéers rolle. Den har fulgt otte bestemte moskéer ud af flere end 150 moskéer i Danmark.

Hvis TV 2 oprigtigt ville finde ud af, hvad der foregår i danske moskéer, så skulle de også have forsøgt at afdække, hvad der sker i tyrkiske, bosniske og pakistanske moskéer. Det er ærgerligt, at de centrale problematikker skal diskuteres på en problematisk baggrund.

Når det er sagt, så afslører udsendelsen, at der bliver sagt kritisable ting af imamer, og at der er brug for selvransagelse i nogle muslimske miljøer. Der snakkes om stening og gives dybt bizarre råd til en ung kvinde, der udsættes for vold i ægteskabet. Det fremstilles, som om hun ikke må gå ud, skal finde sig i tæsk og ellers være mandens sexslave.”

Der er tale om meget lukkede miljøer, så er TV 2 ikke nødt til at filme med skjult kamera?

”Jo, det er en pointe, at miljøerne er for lukkede. Jeg mener godt, man kan sende en muldvarp ind, hvis metoderne ellers var i orden. Men kommentarerne i udsendelsen er meget partiske.

Det menneske- og samfundssyn, imamerne har i udsendelsen, er rigtigt problematisk. De synes, det er i orden med korporlig afstraffelse, kvindeundertrykkelse og socialt bedrageri. De repræsenterer en os og dem-tankegang, hvor de står i modsætning til det danske samfund.

Der er mange kvinder, som ikke har det godt i deres ægteskab. Der er vold og socialt bedrageri i nogle familier. Vi imamer skal kigge indad og være selvkritiske. Nogle af os har arbejdet med disse problematikker i mange år. Vi ved, at det vil tage tid at løse problemerne.

Men i udsendelsen har de udvalgt bestemte moskéer, som bestemt ikke er repræsentative for alle muslimer i Danmark. Man kan frygte, at udsendelsen vil være et tilbageslag for integrationen, fordi den giver et skævt billede af muslimer.”

Men de pågældende moskéer samler tilsammen flere tusinde mennesker ved fredagsbønnen?

”Fredagsbønnen er et ritual, der skal udføres, og mange muslimer tager til moskéen, uden at de har taget særligt stilling til prædikanten. Der bor måske omkring 7000 mennesker i Gellerupparken i Aarhus, og det er nogle få hundrede, der kommer til undervisning eller fredagsbøn i Grimhøjmoskéen.

Det er lige så ofte en social ting at komme i moskéen. Vi må lige tage en dyb indånding i stedet for at drage for hurtige konklusioner. Vi har i udsendelserne set nogle imamer, der har fremsat nogle problematiske holdninger.

Vi må sande, at der er forskellige holdninger blandt muslimer i Danmark, ligesom der er forskel på Pinsekirken og de mere progressive kulturkristne. Man glemmer nogle gange forskelligheden blandt muslimer. De bliver set som en fælles flok, som alle mener det samme.

Den tendens må vi stå op imod og i stedet se på de unikke mennesker. Hvis ikke forskellige samfundsgrupper rækker hånden ud til hinanden, så kan vi ende i en situation, hvor kløfterne bliver dybere. Og det vil være katastrofalt.”

Hvorfor kommer forslaget om et manifest først efter TV 2-udsendelserne?

”Vi kan ikke løbe fra, at forslaget er en reaktion på tv-udsendelserne. Vi er blevet mere bevidste om, at der er en stor gruppe muslimer, der ønsker at få mere klarhed over, hvordan de forbinder deres tro med det danske samfund.”

TV 2-dokumentaren taler om stening. Ville du selv tale om stening i moskéen?

”I alle de år, jeg har været imam, har jeg aldrig talt om stening. Det er historisk passé og et begreb, som optrådte i Det Gamle Testamente. Stening er ikke noget, vi beskæftiger os med.

Jeg støtter op om Tariq Ramadans (stifteren af begrebet euroislam, red.) moratorium, som mener, at muslimer skal suspendere de islamiske straffe som for eksempel stening og piskning i muslimske lande.”

Morgenavisen Jyllands-Posten foretog sidste år en undersøgelse, der viste, at 4 ud af 10 danske muslimer mener, at Koranen skal indgå som fundament i dansk lovgivning. Samtidig mener 77 procent, at Koranens anvisninger skal følges fuldt og helt mod 62 procent i 2006. Er det ikke et tegn på, at den bogstavtro udlægning af Koranen vinder frem blandt danske muslimer?

”Spørgsmålet er, hvad der ligger i de tal. Jeg siger også, at Koranens ord skal følges. Det er ikke problematisk, for det handler om, hvordan vi fortolker Koranens budskab i år 2016.

Der er ikke mange muslimer, der vil tage afstand fra Koranen og sharialov. Det er en del af vores religion, men spørgsmålet er, hvordan vi fortolker sharia. Når muslimer giver udtryk for, at de følger Koranens anvisninger, så er det et udtryk for, at Koranen kan give dem redskaber til at indgå i samfundet og være gode rollemodeller.”

Ikke desto mindre finder mange danskere det problematisk, at 4 ud af 10 ønsker, at Koranen skal være en del af dansk lovgivning?

”Det er Koranen allerede. Danmark er allerede meget mere islamisk end mange muslimske lande. Vi har religionsfrihed, vi har et menneskesyn, som er meget barmhjertigt, vi har social retfærdighed og et velfærdssystem, der tager sig af de svage.

Når 4 ud af 10 siger, at Koranen skal være en del af dansk lovgivning, så kan det være udtryk for, at de mener, at Koranen allerede flugter godt med danske værdier. I forhold til de særlige straffe som for eksempel pisk og stening er løsningen, at muslimer holder deres pagt med Koranen.

Det betyder, at de skal følge den danske lovgivning. Et konkret eksempel på den holdning i islam er, at profeten sendte nogle af sine forfulgte trosfæller i eksil i det kristne kongerige i Etiopien. Muslimerne levede i fred og fordragelighed og støttede den kristne konge.”

Er Koranen for dig vigtigere end Grundloven?

”Sådan kan man ikke stille det op. Det er ikke et enten eller. Jeg kan godt følge sharia og samtidig betragte Danmark som mit eget land.”

I manifestet taler I også for en certificering og en særlig uddannelse af imamer. Idéen har været fremme flere gange før. Hvorfor stille det forslag igen?

”Vi vil gerne have en dansk teologiuddannelse, og der blev for nylig oprettet en uddannelse i islamisk teologi på Københavns Universitet. Vi tænker langsigtet. Hvis vi begynder at uddanne imamer nu, så vil vi om 10 år få imamer, der er født og opvokset i Danmark.

Jeg siger ikke, at vi skal udelukke imamer fra udlandet, mens hvis vi får en større andel af danske imamer, så betyder det, at imamerne bedre kan sætte sig ind i det danske samfund og vilkårene for de unge.”