Prøv avisen
Debatinterview

24-årige Christopher fra værestedet Plexus: Vi unge er blevet bedre til at tale om ensomhed

”Jeg talte ikke med så mange om det, men udviklede i stedet idéen til et værested for unge ensomme, hvor det ikke var 47-årige Bente fra kommunen, der sad og spillede brætspil med en, men hvor de unge kunne være sammen med andre unge og lære hinanden at kende og danne relationer stille og roligt," siger 24-årige Christopher Trung. Foto: Jeppe Ploug

Unge har overtaget førstepladsen som de mest ensomme i Danmark, og hver 10. ung føler sig tit alene. Men vi er i gang med at bryde tabuet, mener 24-årige Christopher Trung, som startede et værested for unge op, fordi han selv manglede sociale relationer. Forældre og bedsteforældre kan hjælpe unge ved at åbne op for snakken, mener han

Christopher Trung, du er næstformand i Ungdommens Røde Kors i Slagelse. Nye tal viser, at unge har overtaget førstepladsen som de mest ensomme i Danmark. Hvorfor tror du, de unge er ensomme?

”Det kan der være mange grunde til. I Plexus, som er et værested i Slagelse, jeg selv har været med til at starte op, og som hører under Ungdommens Røde Kors, oplever vi, at vores deltagere ikke har fået dannet de sociale relationer og netværk, de gerne ville, mens de var yngre.

Vi har nogle omkring de 30 år, som stadig er unge, men hvis ligesindede er kommet et skridt videre og eksempelvis er begyndt at stifte familie. Men selv har man måske ikke været så god til at danne relationer, og så står man der uden et netværk. Det kan også være unge, der har psykiske sygdomme eller diagnoser, som kan medvirke til, at de har sværere ved at lære de sociale spilleregler og danne relationer end deres jævnaldrende. Eller unge med angst, som, når de kommer i Plexus første gang, viser det sig, har forsøgt at komme over dørtærsklen 7-8 gange, inden de turde. For dem er det en overvindelse bare at opsøge hjælp, men de fortryder ofte, at de ikke gjorde det meget før, når de først er kommet ind.”

Hvad hjælper mod de unges ensomhed?

”Der bliver gjort en række tiltag for at få fat i de unge. Ungdommens Røde Kors har Ung på Linje, som er en telefon, man kan ringe til og snakke med jævnaldrende unge, eller der er værestederne som det, jeg selv står for.

Der har været fokus på unges ensomhed i de senere år, og jeg tror, at det måske har gjort lidt op med tabuet og gjort det mere o.k. for de unge at række ud og sige, at man har en udfordring og har brug for hjælp.”

Hvad er din egen erfaring med ensomhed?

”Jeg har Aspergers syndrom og adhd, og det har medvirket til, at de sociale spilleregler har været sværere for mig at lære end for andre. I dag er jeg 24 år, men da jeg var 18 år, opdagede jeg, at jeg ikke havde så mange nære relationer. Jeg er aktiv i foreningslivet, men én ting er kollegiale relationer, andet er gode venner.

Jeg følte, at mit behov for sociale relationer ikke svarede til dem, jeg havde. Og så kommer man hjem fra skole og arbejde til en tør stueplante, hvor man måske hellere ville være sammen med vennerne. Man kan have nok så mange Facebook-venner, men hvis der ikke er nogen at være sammen med, er man lige vidt.”

Hvad gjorde du ved din ensomhed?

”Jeg talte ikke med så mange om det, men udviklede i stedet idéen til et værested for unge ensomme, hvor det ikke var 47-årige Bente fra kommunen, der sad og spillede brætspil med en, men hvor de unge kunne være sammen med andre unge og lære hinanden at kende og danne relationer stille og roligt.

Det viste sig, at Ungdommens Røde Kors allerede havde lignende tilbud, men ikke i Slagelse, hvor jeg bor, så her startede jeg Plexus op. Her kommer unge mellem 18 og 35 år, og så laver vi ofte mad sammen, spiller bordtennis eller brætspil og tager på ture. Almindelige hverdagsting for de fleste unge, men ikke for de ensomme unge, fordi de mangler nogen at gøre de her ting med.”

Hvad kan man gøre for at forebygge ensomhed, hvis man for eksempel er forælder eller bedsteforælder til en ensom ung?

”Jeg tror, man kan komme langt ved bare at åbne op for snakken. Spørge ind til den unges liv, både hvis de er glade eller triste. Hvis man gør det trygt at tale om, vil det også gøre det lettere for den unge at sætte ord på tingene.

Jeg læste forleden, at nogen havde foreslået, at Facebook kunne lave en ensom-emoji (humørikon), så ensomme unge kunne give udtryk for, at de var ensomme, uden at det behøvede at blive en større overvindelse.

Særligt for børn og unge kan det være nemmere at lægge en emoji op på de sociale medier end at række ud til andre og sige, at man er ensom. Man kan jo ikke altid se på unge, at de er ensomme. Vores frivillige bliver tit overraskede, når de ser vores deltagere, fordi de havde forestillet sig, at det var nogle meget skrøbelige mennesker. Men det er sådan en broget flok, og vores frivillige bliver ofte forvekslet med deltagerne, fordi man ikke kan se ensomheden.”

Kilder: Danskernes sundhed – Den nationale Sundhedsprofil og Ungdommens Røde Kors.