Tænketanken Cepos har for nylig her i avisen brugt tallet 15.000 kroner om måneden som bevis for, at selv pensionister med de laveste indkomster har en pæn levefod. Cepos’ vicedirektør, Mads Lundby Hansen, fik endda sagt, at Ældre Sagen "bidrager til en myte om, at pensionister er en økonomisk udsat gruppe, der er særligt hårdt ramt af inflationen".
Beklager, Cepos. Det er ikke en myte! Det er et faktum, at de pensionister, der har de laveste indkomster, er udfordret lige nu. Sammenlignet med de fleste andre grupper i samfundet har pensionister med de laveste indkomster en beskeden økonomi. Og de har oplevet et større fald i realindkomst end lønmodtagere.
Det er rigtigt, at en disponibel indkomst på 15.000 kroner om måneden er et højere beløb, end hvad en kontanthjælpsmodtager eller en typisk studerende har. Men det er da heller ikke den rette målestok.
Det er ikke meningen, at man skal leve af kontanthjælp eller SU i mange år. Kontanthjælpsniveauet er bevidst sat uhyre lavt for at tilskynde til at komme i beskæftigelse. Og de fleste studerende kommer senere til at tjene udmærkede lønninger.
Det er mere relevant at sammenligne folkepensionisterne med hele befolkningen. Her viser det sig, at tre ud af fire folkepensionister hører til i den halvdel af befolkningen, der har de laveste indkomster. Jeg tror, at de færreste lønmodtagere ville ønske at bytte deres nuværende økonomiske situation ud med en disponibel månedsindkomst på 15.000 kroner.
Man kan let af Cepos' udtalelser få det indtryk, at 15.000 kroner om måneden er det mindste, folkepensionister modtager. Det er ikke tilfældet – mange har mindre.
Cepos’ tal er beregnet ud fra Finansministeriets familietypemodel, der rummer eksempler på familier med forskellig størrelse, indkomstkilde og så videre. Cepos har regnet på den såkaldte familietype 160: en enlig folkepensionist, som får fuld folkepension, ældrecheck, mediecheck og 3200 kroner i boligydelse, og som ikke har anden indkomst.
Baseret på faktiske indkomstdata fra 2020, som er de senest tilgængelige, er det Ældre Sagens vurdering, at der var knap 140.000 folkepensionister, der havde en faktisk disponibel indkomst, der var lavere end Cepos’ modelpensionist. Det er flere, end der bor i landets femte- og sjettestørste byer (Esbjerg og Randers) tilsammen – og det svarer til cirka hver syvende folkepensionist.
De pensionister, der har de laveste indkomster, er det seneste års tid blevet hårdt ramt af den højeste inflation i 40 år, høje energipriser og en meget lav regulering af folkepensionen. Det mærker Ældre Sagens rådgivning, når bekymrede pensionister fortæller, at de har taget hul på den smule opsparing, de har til uforudsete udgifter som tandlægeregninger med videre – for bare at have råd til mad og varme.
Disse pensionister har oplevet et større fald i realindkomst end lønmodtagere, viser en sammenligning af indkomsten for en enlig pensionist med ATP og en enlig lønmodtager.
Som de fleste ved, er der kommet en vis kompensation i form af skattefrie checks – men kun til de folkepensionister, der i forvejen modtog (hel eller delvis) ældrecheck. Faldet i realindkomst har derfor været størst for de folkepensionister, som har lav indkomst, men alligevel ikke er berettiget til ældrecheck, og som dermed er gået glip af inflationshjælpen. Andre modtagere af forsørgelsesydelser har også oplevet et større fald i realindkomsten end lønmodtagerne.
Derfor er det heller ikke nok kun at give inflationshjælp til dem, der er berettiget til ældrecheck. I stedet bør reguleringen af folkepensionen og andre forsørgelsesydelser fremrykkes, så ydelserne stiger med 3,5 procent nu og her.
Michael Teit Nielsen er vicedirektør i Ældre Sagen.