Prøv avisen
Debat

Videnskab og religion er på kollisionskurs i forskning om problemet med drengeomskæring

Jeg er antiracist til fingerspidserne, og jeg har den til religion grænsende opfattelse, at alle mennesker har samme værd – også helt små mennesker af hankøn. Men jeg er også en kompromisløs fuldblodsforsker, der insisterer på at tilstræbe objektivitet i fremstillingen af forskningsdata, skriver Morten Frisch. Foto: stock.xchng

Religion er historisk set blandt de alvorligste syndere, når det gælder forplumring af videnskabelige fremskridt, skriver overlæge Morten Frisch i debatten om religiøs omskæring af drengebørn

Det er faldet flere debattører for brystet, at jeg den 28. juni i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad udstillede nogle oplagte religiøse interessekonflikter hos formandskabet i foreningen Retten til Forskellighed – CircumInfo.

Formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark påstår den 30. juni, at jeg fremstiller jøder og muslimer som ”utroværdige og upålidelige” og prøver ”at bringe jøder og muslimer til tavshed” ved at føre ”hetz” mod dem.

En jødisk overlæge kalder mit indlæg ”uhæderligt” og klandrer mig for at ”tvære” religiøse moddebattører ud. En tredje skribent kalder min argumentation ”racistisk”. Og på lederplads i Kristeligt Dagblad den 2. juli bliver mit indlæg ublidt omtalt som ”tendentiøst”, ”insinuerende” og udtryk for min ”manglende historiske forståelse”.

Anklagerne er grundløse og nærmer sig det paranoide: Jeg er antiracist til fingerspidserne, og jeg har den til religion grænsende opfattelse, at alle mennesker har samme værd – også helt små mennesker af hankøn.

Men jeg er også en kompromisløs fuldblodsforsker, der insisterer på at tilstræbe objektivitet i fremstillingen af forskningsdata. Jeg mener, man som forsker har pligt til grundighed, og man skal altid give læserne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere ens forskningsresultater. I den sammenhæng er den obligatoriske deklarering af potentielle interessekonflikter i lægevidenskabelig forskning central.

I de fleste situationer er der ikke behov for, at forskere deklarerer deres eventuelle religiøse standpunkt, men når emnet for forskningen direkte handler om et religiøst dogme, så duer fortielse af et relevant religiøst tilhørsforhold altså ikke.

Hvis for eksempel en ny videnskabelig rapport om kødspisning påviser markant øget dødelighed ved indtagelse af svinekød, vil da ikke de fleste læsere finde det relevant eller ligefrem vigtigt at vide, hvis forfatteren er en troende muslim eller en driftig kyllingeproducent?

Hvis et nyt forskningsprojekt viser, at bøn mindst fem gange om dagen øger gennemsnitslevetiden med 14 år, vil det da ikke være relevant eller ligefrem vigtigt for læserne at vide, hvis forskerne bag undersøgelsen har rødder i en katolsk organisation eller Islamisk Trossamfund?

Eller hvis spritny forskning udgivet i et dansk lægetidsskrift kommer frem til den bemærkelsesværdige konklusion, at drengeomskæring intet betyder for mænds sexliv som voksne, vil det da ikke være relevant eller ligefrem vigtigt for læserne at vide, hvis hovedforfatteren er en religiøs jøde eller koptisk præst?

I alle tre tilfælde ovenfor har forskerne pligt til åbent at deklarere samtlige potentielle interessekonflikter, uanset om de selv mener, der foreligger en konflikt eller ej. Både muslimen, kyllingeproducenten, den katolske organisation, Islamisk Trossamfund, jøden og den koptiske præst har pligt til åbent at deklarere, at de i de nævnte eksempler har, hvad i hvert fald nogle læsere rimeligvis vil opfatte som en mulig interessekonflikt.

Religion er historisk set blandt de alvorligste syndere, når det gælder forplumring af videnskabelige fremskridt. Tiden er moden til at gøre op med tabuet over for religion og kræve, at også religiøse forskere og forskningsformidlere lever op til elementære spilleregler for gennemskuelighed i forskningen, præcis som det gælder forskere med økonomiske, politiske eller andre potentielle interessekonflikter.

Morten Frisch, overlæge, dr.med., ph.d., Vemmetofte Alle 42, Gentofte