Vielsesritual: Jura er bedre end biologi

Ægteskab er andet end forplantning og legemlig forening, skriver sognepræst Jens Kvist.

Nu har jeg gennem mine 34 år som præst viet temmelig mange. Men jeg har da aldrig tænkt, at det, jeg i virkeligheden velsignede, var bryllupsnatten, skriver Jens Kvist.
Nu har jeg gennem mine 34 år som præst viet temmelig mange. Men jeg har da aldrig tænkt, at det, jeg i virkeligheden velsignede, var bryllupsnatten, skriver Jens Kvist.

TIL ORIENTERING: På grund af flere uacceptable indlæg, er det ikke længere muligt at debattere denne artikel

Det var velgørende at læse domprovst Poul Henning Bartholins indlæg på kristendom.dk den 15. juni, hvor han berettiget advarer mod at sondre mellem tidsånden og traditionen. Hvis man ikke er enig med modstanderne af det nye vielsesritual, får man straks skudt i skoene, at man bare løber efter tidsånden og er ligeglad med traditionen. Bar-tholin runder af med at sige, at ægteskabet ikke er biologi, men jura.

LÆS OGSÅ: Domprovst: Farlig sondring mellem tidsånd og tradition i vielsesdebat

Vi skal passe meget på i den aktuelle debat ikke at gøre ægteskabet, familien, bekendelsesskrifterne og vores fortolkning af Bibelen til nogle absolutte og uforanderlige størrelser. I menneskelivet er der intet absolut.

Den kommentar kan Iben Thranholm selvsagt ikke have læst, da hun skrev sin klumme Kirkeligt set, der var i Kristeligt Dagblad samme dag som Bartholins kommentar. Men hun burde læse den nu. Thi for hende er ægteskabet lige præcis biologi og nærmest ikke andet.

Hun skriver, at teksten fra Første Mosebog, der siger, at mand og kvinde skal blive ét kød naturligvis ikke kan anvendes i det nye ritual. I stedet bruger man en enkelt tekst fra Paulus, der taler om at bære hinandens byrder. Og så spørger hun: Gad nok vide, hvad Paulus, som skriver, at mænd, der ligger i med mænd, ikke skal arve Guds rige, vil mene om, at han nu bruges til at velsigne denne seksuelle akt?.

LÆS OGSÅ: Folkekirken bør lære af de anglikanske flyvende biskopper

Nu har jeg gennem mine godt 34 år som præst viet temmelig mange. Men jeg har da aldrig tænkt, at det, jeg i virkeligheden velsignede, var bryllupsnatten! Men Thranholm turer frem: Foreningen gælder ikke kun på et sjæleligt plan, men især på det kropslige. Mandens og kvindens kønsorganer er tydeligvis skabt til at passe sammen. Og for at ingen skal være i tvivl: Et homoseksuelt par ... kan ikke med deres genitalier forenes på samme måde som mand og kvinde.

Nu er et ægteskab imidlertid andet end forplantning og legemlig forening. Derfor vil jeg spørge: Ophæver det nye ritual ordene fra Første Mosebog om, at Gud skabte mennesket i sit billede som mand og kvinde? Nej. Tager man noget fra det traditionelle ægteskab, fordi man giver homoseksuelle en mulighed, de ikke har haft før? Nej.

Tilbage i 2004 skrev biskop Søren Lodberg Hvas i denne avis: Jeg har tilkendegivet, at der efter min opfattelse er forskel på ægteskab og registreret partnerskab: Ægteskabet er det forpligtende livsforhold mellem mand og kvinde. Registreret partnerskab er det forpligtende livsforhold mellem to mennesker af samme køn. (Kristeligt Dagblad den 9. september 2004). Som jeg ser det, er det det, man med det nye ritual har taget den fulde konsekvens af.

TIL ORIENTERING: På grund af flere uacceptable indlæg, er det ikke længere muligt at debattere denne artikel