Vil ny samtykkelov ændre noget i voldtægtssager?

I denne uge præsenterede regeringen en ny lov om samtykke, som betyder, at det fremover er voldtægt, hvis ikke begge parter har indvilget i at have sex. Det er revolutionerende, siger regeringen, men er det en reel forandring af retstilstanden? Læs to forskellige syn på sagen

Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede i tirsdags sammen med ordførere fra de fire støttepartier aftalen om en samtykkelov. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede i tirsdags sammen med ordførere fra de fire støttepartier aftalen om en samtykkelov. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Ja, Mener Rulle Grabow, selvstændig kommunikations- og kriserådgiver og tidligere rådgiver

Foto: Jens N. Larsen/ Ritzau Scanpix
Foto: Jens N. Larsen/ Ritzau Scanpix

Hvad synes du om den nye samtykkelov?

Jeg har brugt størstedelen af min vågne tid i de seneste to et halvt år på at kæmpe for den, så jeg er glad for, at vi endelig får den.

Hvorfor var den gamle utilstrækkelig?

Ifølge Justitsministeriets årlige offerundersøgelse er der omkring 7000 kvinder, der hvert år bliver udsat for voldtægt eller forsøg derpå. Sidste år anmeldte godt 1300 personer en voldtægt til politiet, og af dem faldt der dom i omkring 200 sager. Jeg tror, det er fair at antage, at de fleste ville finde den retstilstand uacceptabel, hvis det handlede om eksempelvis vold eller tyveri. Men indtil for nylig har det bare været sådan, det var, når det handler om andres seksuelle adgang til ens krop. Det er efter min mening helt forkasteligt, at det er så vanskeligt at få sager domfældet ifølge den gældende lov. Ydermere er det et problem, at de få ofre, der anmelder en voldtægt, bliver stigmatiseret og mistænkeliggjort – både af omverdenen, myndighederne og retssystemet – og skal forsvare påstande om selv at være ude om udåden ved ikke at have gjort modstand, være forkert klædt, være på det forkerte sted for sent og deslige. En samtykkelovgivning gør offerets adfærd irrelevant og fokuserer på, hvad der skete i gerningsøjeblikket. Derfor skaber den også forandring i samfundets måde at behandle voldtægter på.

Hvordan det?

I Storbritannien indførte man en lignende lov i 2003, og her begyndte man med nogenlunde samme retstilstand som i Danmark. I dag falder der dom i cirka halvdelen af sagerne. Og så har samtykkeloven ændret måden, man opfatter seksuelt samkvem på. Lidt firkantet kan man sige, at samfundskommunikationen i mange år har været baseret på, at kvinder, der siger nej, nok ikke rigtigt mener nej. Seksualitet er så at sige for nogle blevet opfattet, som om man altid har adgang til en andens krop, medmindre vedkommende modsætter sig voldsomt. Den opfattelse ændrer sig med samtykkeloven, hvor man går ud fra, at adgang kun er tilladt, hvis man er enig om det. Helt naturligt, skulle man synes. Man spørger jo også om lov, inden man låner nogens bil eller PH-lampe. Ellers er det tyveri, og det er kriminelt. Sådan skal det også være med kroppen.

Men det bliver vel stadig påstand mod påstand, om en voldtægt har fundet sted? Om man har fået samtykke eller ej, beror vel stadig på øjnene, der ser?

Loven er ikke et mirakelmiddel. Bevisbyrden ligger stadig hos anklagemyndigheden og skal løftes uden tvivl. Sådan er det i en retsstat. Men når jeg i disse dage kan læse om nervøse mænd, der ikke længere tør have sex, fordi de med en samtykkelov skal sikre sig, at den, de har sex med, synes, det er en god idé, så tænker jeg faktisk i mit stille sind, at så er det nok også bedst at lade være. Hvis du har det så svært med kun at gå i seng med folk, der har lyst til det, har du allerede et problem. Al forandring er svær. Men jeg er fortrøstningsfuld. I 2025 vil vi formentlig tænke – med vantro: ’Var der virkelig en tid, hvor vi syntes, det var o.k. at have sex med nogen, som på ingen måde havde tilkendegivet, at det var noget, de havde lyst til?’ Det glæder jeg mig til.

Nej, mener Mette Grith Stage, forsvarsadvokat og tidligere anklager i politiet og hos statsadvokaten

Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/ Ritzau Scanpix

Hvad synes du om den nye samtykkelov?

Det er lidt vanskeligt at vurdere betydningen af den, så længe jeg ikke har set lovteksten. Men jeg er lidt ambivalent omkring loven. For politikerne siger, at den er revolutionerende og en sejr for ligestillingen. Men i og med, at samtykke kan gives på mange måder, for eksempel med kropssprog, har jeg svært ved at se, hvad den egentlig forskel bliver i forhold til den lov, vi har i dag.

Hvordan det?

Det er klart, at i sager, hvor en mand springer op af en grøft og kaster sig over en kvinde og har samleje med hende, er der ingen tvivl om, at der ikke blev givet samtykke. Men i de sager, hvor der har været indledende kontakt, og hvor kvinden frivilligt er gået med manden hjem, har fået et par drinks og kysset lidt, der har vi problematikken. For så står de i retten, og kvinden siger, at hun ikke ville have sex, men var paralyseret og ude af stand til at sige fra, men kunne ikke gøre modstand, og manden siger, at han opfattede, at hun var ’med på den’ og ved sit kropssprog samtykkede.

Hvordan bliver det anderledes med den nye lov?

Det vil stadig være påstand mod påstand og en troværdighedsvurdering, om der blev givet samtykke. Det bekymrer mig lidt.

Hvad går din bekymring på?

”Jeg er bange for, at bevisbyrden tipper over på tiltalte, at han nu skal godtgøre samtykke i modsætning til i dag, hvor anklageren skal godtgøre, at der ikke var samtykke.

Politikerne siger, at det ikke vil ske, men hvis bevisbyrden ikke tipper, så kan jeg ikke se, hvad loven så vil betyde af reelle ændringer. Måske kan loven og debatten om den have en præventiv effekt, og at flere bliver mere oplyst om emnet, det er kun godt. Men jeg er spændt på, hvad der kommer til at stå i lovteksten, og jeg tror helt sikkert, at der vil blive rejst flere sager. Om det vil udmønte sig i flere domsfældelser, kommer an på lovteksten, og hvordan den bliver tolket af domstolene.”

Der har i debatten været kritik af et system med for få anmeldelser og domsfældelser. Synes du, der er mangler ved den måde, den gamle lov er skruet sammen på?

”Det er selvfølgelig altid forfærdeligt, hvis nogen er blevet tvunget til sex mod deres vilje. Men når det er sagt, er man nødt til i et retssamfund at holde fast i nogle overordnede principper om, at anklageren skal løfte bevisbyrden, hvis den tiltalte skal straffes.

Umiddelbart synes jeg, at den eksisterende lov er tilfredsstillende. Man kan sagtens blive dømt for voldtægt, uden at der er blevet brugt vold. Det handler bare om en troværdighedsvurdering, på samme måde som det kommer til med samtykkeloven. Men det er simpelthen et utroligt vanskeligt område at dømme på, fordi der sjældent er objektive beviser eller vidner. Og det kommer jo ikke til at ændre sig med samtykkeloven.”