Det er et uomgængeligt faktum at vi står i en masseuddøen af arter, og at årsagen er os. Vi har taget al pladsen til os selv, og naturen må klare sig på små, fragmenterede pletter i en så forarmet tilstand, at det er nødvendigt at fælde opvækst, slå enge, afbrænde førne og bekæmpe en række arter, som trives i netop denne slags kulturpåvirket natur.
I mellemtiden forsvinder de sidste små bestande af sjældne dagsommerfugle, kirkeuglen hænger i med det yderste af kløerne og naturen bliver, i foruroligende hast, endnu mere artsfattig og tom. Vi må spørge os selv, om vi skal fortsætte med at lege hyrder for Vorherre på den sidste natur, vi har tilbage.
Hvad ser du for dig, når du tænker på vild natur i Danmark? Det kan være, at du ser Vadehavets vidder, som er noget af det eneste ægte vilde natur Danmark kan opbyde. Ellers er det meget småt med vild natur i dette land, og mange har slet ikke et indre billede af hvordan stor og vild natur kan se ud på dansk jord. Det er på tide at give plads til den vilde natur, rent fysisk, men også i vores hjerter og i vores forestillingsverden.
Forestil dig derfor et landskab med en blandet mosaik af skov, søer, moser og sletter, der udgør én samlet natur hvori vilde heste, vilde okser og europæisk bison kan ses græssende sammen med de velkendte arter af hjorte.
Et landskab under evig forandring af vejrets luner, vandets kræfter, dyrenes slid, stormenes rasen, fri for vores trang til at skabe lige linjer eller opretholdelse af én bestemt slags natur. Et landskab der ikke er til menneskets brug, men til naturens udfoldelse, i al sin storhed. I denne slags landskab er der ikke sat et forvaltningsmæssigt mål om en bestemt andel af forskellige naturtyper, og mennesker skal derfor ikke ud at fælde, slå, afbrænde eller bekæmpe.
Naturen skal indrette sig som den vil, blot skal vi sørge for, at den får de bedste betingelser for at gøre det; vi skal give pladsen og betingelserne til så intakte økosystemer som muligt, og så lade naturen klare resten. Her kommer nogles forestillingsevne måske lidt på prøve, for vi er så tilvænnet tanken om at skulle blande os, at vi næsten har glemt, at naturen fint kan klare sig uden os og vores virketrang.
Forestil dig så, at dette landskab ikke er til os, og ikke handler om os. Det handler om arterne, og om, med vilje, at give plads til ”det andet liv”. Altså alt det unyttige, det smukke, det grimme, det storslåede, det kaotiske, det vilde.
Men også en mulighed for fortsat at kunne se rødlig perlemorsommerfugl danse over engene, høre kirkeuglens kald i skumringen, betragte månetorbistens asen og masen i dyrenes lort. Og så er det en mulighed for at se store vilde dyr, i fri udfoldelse. Natur for naturens egen skyld.
For Danmarks vedkommende er 95 procent af vores naturtyper og 57 procent af vores arter i dårlig bevaringsstatus.
Indtil for ganske nyligt var alt dette blot en feberdrøm. Men det er det ikke længere. Den store natur med store dyr kommer nær dig, i nærmeste fremtid. Det er faktisk allerede vedtaget: 15 store områder med natur som eneste formål, hvor du og din familie kan tage ud og se vildere dansk natur, typisk under en times kørsel fra dit hjem.
Områderne kaldes naturnationalparker, og de er første skridt på vejen til at sikre, at vi tager arterne med os ind i fremtiden. Her skal økosystemerne gøres så intakte som muligt, så man vil stoppe med at udnytte og høste på arealerne, stoppe med at dræne vandet væk, lade det døde ved blive liggende og stående som det vil og genintroducere de store tunge græssende dyr der slider, skider og bider til gavn for gødningsfaunaen, de blomstrende urter og deres bestøvere – en rigdom af liv.
Arealerne hvor vi får naturnationalparker fylder ikke meget i landskabet: Under 1 procent af det danske landareal bliver det til. Men tanken om en stor og vildere natur i Danmark er ny og en omvæltning. Og alle omvæltninger skaber modstand, især hvis det sker i ens egen baghave, hvor man var vant til at kunne bruge naturen, som man havde lyst.
En højtråbende Nej tak-front, motiveret af så forskellige interesser som skovhugst, mountainbikekørsel, honninghøst, jagt og ridning, har haft held til at råbe lokalpolitikere op og udbasuneret alverdens fortrædeligheder ved vildere natur. Nogle yder modstand blot fordi de ikke bryder sig om, at vores kultiverede og tamme natur skal blive anderledes. Nogle går så langt som til at betvivle, at vi overhovedet står i en biodiversitetskrise.
Danmarks natur er i ringe stand. FN’s naturpanel vurderer, at forandringerne i naturen de sidste 50 år går hurtigere end nogensinde før i menneskets historie, og at udryddelsesraten nu er omkring 100 gange højere, end den har været de sidste 10 millioner år.
For Danmarks vedkommende er 95 procent af vores naturtyper og 57 procent af vores arter i dårlig bevaringsstatus. Vores land er faktisk trist europæisk bundskraber, når det handler om naturbeskyttelse.
Derfor har vi stiftet foreningen Danmarks Vilde Natur. Vi vil signalere, at vi er mange, der bakker helhjertet op om planerne, og vi vil hjælpe med at vise danskerne hvilken stor og vild natur, de kan se frem til at få.
Vi har vænnet os til at dansk naturbeskyttelseslovgivning medfører blomsterløse græsmarker, skove, hvor træerne står ensaldrende på rad og våde enge der er drænet i bund. Men vi ved også, at en anden naturrigdom er mulig.
For vi har set de bittesmå danske perler med vildere natur med store dyr, vi har oplevet Nationalpark-konceptet fungere i udlandet og nogle af os husker en tid, hvor okkergul pletvinge, violetrandet ildfugl og spættet bredpande fløj langs vores markveje, og hvor hver en skovlysning havde sine perlemorsommerfugle.
Vores biodiversitet er en naturarv, som vi har pligt til at bevare, og vi må som samfund prioritere vildere natur højere. Der skal etableres store sammenhængende områder med vild natur i Danmark, hvor biodiversitet, naturlige processer og selvregulerende økosystemer har førsteprioritet.
Kvaliteten af Naturnationalparkerne skal leve op til de internationale kriterier for nationalparker. Specifikt vil vi arbejde for, at etableringen af de kommende Naturnationalparker lever op til IUCN kategori II principper for Nationalparker.
Vi er mange, der er mere end villige til at give plads til naturens udfoldelser, og som glæder os varmt over, at Danmark får noget så eksotisk, og alligevel hjemmehørende, som ægte vild natur. Vi vil vise den folkelige opbakning til naturnationalparkerne og sige et kæmpe "ja tak" til stor og vild natur i Danmark.