Vilje til arbejde: En chance mere

Frem for at dyrke talent burde vi arbejde med unges vilje til den uddannelse de vælger, mener Rasmus Kjær

"Vilje handler ikke om den indre lyst eller tilskyndelse til at handle," skriver Rasmus Kjær. Arkivfoto.
"Vilje handler ikke om den indre lyst eller tilskyndelse til at handle," skriver Rasmus Kjær. Arkivfoto. Foto: Søren Bidstrup.

PÅ TVÆRS AF hele skole- og uddannelsessystemet er der gennem de seneste år taget flere initiativer til pleje og fejring af særlige talenter.

Det kommer ikke kun til udtryk i særlige klasser for musisk begavede i folkeskolen eller gennem udviklingsprogrammer for talentfulde forskere på universiteterne. Det kommer i høj grad også til udtryk ved ”DM i Skills”, hvor elever og lærlinge fra erhvervsuddannelser konkurrerer i faglig dygtighed og kreativitet.

Et af initiativets vigtigste mål er at motivere andre unge til en faglært uddannelse. Det er bestemt prisværdigt, men de erhvervsrettede uddannelsers primære formål er ikke at skabe håndværkskunstnere, der udøver uventede og kreative genistreger.

Formålet er at understøtte unges udvikling af solide og faglige kompetencer, som både arbejdsgiver og kunde kan regne med, når de uddeler eller rekvirerer en opgave. Når en restaurant hyrer medarbejdere til et køkken, er de som hovedregel ikke interesserede i, at der lige pludselig er drysset lakridsstøv på fiskefileten. Her handler det om at følge køkkenchefens instrukser. I sådanne sammenhænge er det hverken indre motivation eller talent, der bærer os gennem arbejdsdagen. Det er viljen til at gøre det nødvendige i jobbet.

I Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser tilbyder vi arbejdspladslignende uddannelser til unge, der på grund af kriminalitet, misbrug eller andre sociale udfordringer har haft svært ved at fastholde sig i arbejde og uddannelse.

Deres mål er ikke at blive stjernekokke eller stjernedesignere. De vil tilegne sig kompetencer til et rigtigt fast job. Heldigvis kommer 80 procent af dem godt videre i job eller uddannelse. Det skyldes, at vi ud fra et konsekvenspædagogisk grundlag insisterer på at arbejde med deres vilje til deltage i det arbejdsmæssige fællesskab.

Det betyder indimellem afskedigelser fra deres produktions- eller serviceområder, når viljen ikke er der, men også masser af nye ansættelsessamtaler, hvor de kan vise, at de stadig vil være med. Vores produktions- og serviceopgaver er mere nødvendige end sjove. Der er kedeligt rutinearbejde, koordinerede og præcise opgaver og masser af forpligtende samarbejde. Til gengæld er det nødvendigt arbejde, der forpligter faglæreren til at tro på elevens velvilje hver dag.

I stedet for at dyrke talentet og fremme lysten til at uddanne sig, burde vi i uddannelsesmæssige sammenhænge i langt højere grad arbejde med unges vilje til at ville den uddannelse, de vælger. For det er denne vilje, der i sidste ende får os til at fortsætte.

Vilje handler ikke om den indre lyst eller tilskyndelse til at handle. Viljen er til forskel fra motivationen den vedholdende ihærdighed, der får os til at blive ved, når hverken lysten eller belønningen er til at få øje på.

Uddannelse behøver ikke være sjovt. Uddannelse forbereder os til et arbejdsliv med gentagelse, rutine, besværlighed og hårdt arbejde. Her er det ikke talentet, men viljen, der får os til at holde fast, blive attraktive og i sidste ende dygtige.

Rasmus Kjær er pædagogisk udviklingschef hos Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)