Prøv avisen
Debatinterview

Voksende klasse af daglejere og flexarbejdere varsler et politisk inferno

Hvis ikke vi tager hånd om den stigende usikkerhed, som den nye globale klasse, prekariatet, lever under, vil vi se en fremkomst af flere autoritære stater, mere overvågning og færre frihedsrettigheder, mener den britiske økonomiprofessor Guy Standing. – Foto: Emil Kastrup Andersen

En ny global klasse af løst ansatte, prekariatet, afspejler et stadig mere usikkert og fragmenteret samfund. Udviklingen bør hurtigst muligt adresseres fra politisk side, da det truer samfundets etiske fundament, siger den britiske økonomiprofessor Guy Standing, hvis bog om fænomenet netop er udkommet på dansk

”WORKING POOR er kommet til Danmark.” Sådan lød en overskrift i Fagbladet 3F for nylig. Fænomenet ”Working poor” (arbejdende fattige) har de seneste år været et voksende problem i USA, Tyskland og andre europæiske lande. Og nu er problemet kommet til Danmark, som fagbladet kunne dokumentere med henvisning til en analyse fra forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet.

”Working poor” er en af de grupper, som kan tælles med i ”prekariatet” – den nye voksende klasse af mennesker med skiftende løsansættelser, ustabil indkomst og manglende social beskyttelse, hvis fællesnævner først og fremmest er usikkerhed. En usikkerhed, som kan slå over i vrede og potentielt skubbe folk ud på de yderste og mest ekstreme politiske fløje, mener Guy Standing, hvis bog ”Prekariatet” nu er udkommet på dansk.

Bogen udkom på engelsk i 2011, og i de seneste seks år er prekariatet kun vokset, forklarer den britiske økonomiprofessor.

”Mange mennesker har efterhånden forstået, at prekariatet er et voksende globalt fænomen, som ikke forsvinder. Hver eneste dag modtager jeg e-mails fra mennesker fra forskellige lande rundtom i verden, som fortæller mig, at de er en del af prekariatet,” siger han.

Men prekariatet er ikke bare en ny global klasse. Guy Standing omtaler konsekvent prekariatet som ”en farlig klasse”, og allerede i sit forord til bogen skriver han, at vi som samfund er nødt til at vågne op og anerkende det globale prekariat. Og det haster.

”Det er jo interessant, at der på bogens første side står, at hvis vi ikke fra politisk hold adresserer de usikkerheder, som prekariatet oplever, vil vi se fremkomsten af et politisk monster. Det er skrevet i 2011, og du er nok ikke overrasket over at høre, at adskillige læsere af min bog siden november sidste år har skrevet til mig og sagt: ’Dit monster er ankommet – hans navn er Donald Trump’,” siger Guy Standing med et afmålt smil, der hurtigt fortrækker sig til en bekymret mine.

Men selvom det ikke var mange, som i 2011 eller for blot et år siden havde regnet med, at navnet på den amerikanske præsident i dag vil være Donald Trump, giver det god mening for Guy Standing. For den grundlæggende usikkerhed, som mange oplever, vil ofte få et radikalt politisk udtryk, forklarer han.

”Hvis vi tillader en voksende ulighed og usikkerhed for millioner af mennesker, kan vi ærligt talt ikke bebrejde de ofre, der er udadreagerende, selvom de gør det på ofte uacceptable måder,” siger han og fortsætter:

”Du er nødt til at indse, at selvom det økonomiske system ser okay ud på overfladen, er det brudt sammen. Og hvis millioner af mennesker lider på grund af det, er det uretfærdigt at forvente, at de opfører sig på en måde, som du og jeg mener er acceptabel,” siger Guy Standing.

Men det er ikke kun Donald Trump, som foruroliger den britiske økonom.

”Det, der bekymrer mig, er, at hvis usikkerheden fortsætter med at vokse, vil vreden vokse, og vi vil ikke kun se, at folk vil stemme på populister og neofascister, men vi vil også se en stigning i psykisk sygdom. Vreden og usikkerheden vil bevæge sig i flere forskellige dysfunktionelle retninger,” siger han.

Han mener først og fremmest, at den stigende usikkerhed, som prekariatet tydeliggør, vil medføre en fremkomst af flere og flere autoritære stater med en mere omfattende overvågning af befolkningen og en begrænsning af frihedsrettigheder. Noget, han allerede mener at se i større eller mindre omfang i de fleste lande nu.

”Derudover ser vi en global systematisk vækst i antallet af hjemløse, som på en eller anden måde bliver fordømt, selvom det faktisk er systemet, som skaber hjemløsheden,” understreger han.

Guy Standing peger desuden også på en mindre grad af tillid mennesker imellem som illustreret ved flere indhegnede boligområder for velhavende, de såkaldte gated communities. I det hele taget presser den stigende usikkerhed folk ud i et konkurrerende og egoistisk kapløb, som truer samfundets etiske fundament, forklarer han.

”Dette politiske inferno vokser decideret hurtigt. Der bliver skåret i civile borgerrettigheder, der bliver skåret i sociale ydelser. Og samtidig ser vi flere skattelettelser og tilskud til virksomheder og de meget velhavende. Det skaber et fragmenteret samfund, som eroderer de smukke koncepter som for eksempel det velfærdssamfund, I har opbygget her i Danmark,” siger Guy Standing.

Prekariatets potentiale for at bevæge sig ud på de ekstreme fløje hænger blandt andet sammen med, at gruppen er internt splittet. Den agerer ikke som en samlet klasse med fælles erklæret mål; den har ingen samlende repræsentant, som det tidligere var tilfældet med arbejderklassen, hvis interesser blev varetaget af de socialdemokratiske partier.

Ifølge Guy Standing skal årsagen til den vordende klasses fremkomst findes i den neoliberale politik, som er blevet ført siden slutningen af 1970’erne. Efterhånden som globaliseringen tog fart, og stater og virksomheders indbyrdes konkurrence blev mere intens, flerdobledes antallet af folk i usikre jobs. Dette har siden 1980’erne skabt et globalt arbejdsmarkedssystem med øget fleksibilitet, usikre arbejdsforhold og faldende lønninger, forklarer han.

”Og det betyder i praksis, at du i princippet tvinger arbejdstagere til at acceptere mere usikkerhed med det formål at beholde og skabe beskæftigelsen inden for et lands egne grænser,” understreger han og fortsætter:

”Og det er selvfølgelig en dynamik, som jeg forstår. Men det har haft den konsekvens, at prekariatet er vokset og lider,” siger professoren.

Men at prekariatet er vokset, er ikke en utilsigtet konsekvens af den globaliserede økonomi. Det var meningen fra start, forklarer han. For markedet har brug for klassen, som den fungerer nu.

”Prekariatet eksisterer, fordi den globale kapitalisme ønsker, at prekariatet skal eksistere. Den har brug for en fleksibel arbejdsstyrke. Den har brug for, at beskæftigelsen og arbejdsdelingen kan flyttes og forandres. Men for de mennesker, som er en del af prekariatet, betyder det et usikkert liv, ” påpeger han.

Derfor har vi har brug for en ny måde at distribuere samfundets indkomst på, mener Guy Standing. For vi kommer nemlig ikke til at vende tilbage til det 20. århundredes måde at omfordele ressourcer på.

”Det system er brudt sammen, og det kommer ikke tilbage, fordi vi lever i en globaliseret verden. Nu har vi et system, hvor profit og renter stiger, mens lønninger falder. Det er vi nødt til at være realistiske omkring,” siger Guy Standing.

I stedet skal vi finde andre måder at fordele indkomsten mere ligeligt på, mens vi på samme tid tilskynder en økonomisk vækst, som er miljømæssigt bæredygtig, forklarer han. Og ifølge professoren er borgerløn en fornuftig løsning på udfordringen.

”Jeg tror, at borgerløn under de nuværende omstændigheder er nødvendig, fordi vi har brug for sikkerhed og en ny form for indkomstfordeling, som vi ikke får igennem lønforhandlinger. Det vil give folk mere frihed og gøre det muligt for dem at tage mere ansvar for deres liv. Hvis vi ikke skaber et system med en basal sikkerhed, vil vi se, at flere og flere stemmer på yderligtgående partier.

Er der ikke en fare for, at borgerløn vil have den stik modsatte effekt – at den vil gøre folk dovne og dermed have en stagnerende effekt på hele samfundets udvikling?

”Nej, i virkeligheden er det modsatte tilfældet. Vi har lavet flere eksperimenter og forsøg, der viser, at det øger incitamentet til at arbejde. Hvis du giver mennesker denne grundlæggende sikkerhed, bliver de faktisk mere energiske. De bliver mere selvsikre, og de bliver mere risikovillige på en produktiv måde. I de forsøg, vi har lavet i Indien, Afrika, Canada, har vi set, at folk, der modtager borgerløn, faktisk arbejder mere – ikke mindre,” understreger økonomiprofessoren og fortsætter:

”Et andet aspekt er, at mange af de aktiviteter, vi ikke betragter som arbejde, faktisk er arbejde. Du vil heller ikke stoppe med at tage dig af dine børn, hvis du får en grundlæggende indkomst, tværtimod vil du have mere tid til at passe på dine børn. Og det er grundlæggende godt for samfundet. Vi bør i det hele taget bruge mere tid på at passe på vores familier, vores venner og samfund,” siger Guy Standing.

Prekariatet af Guy Standing.

Du er nødt til at indse, at selvom det økonomiske system ser okay ud på overfladen, er det brudt sammen. Og hvis millioner af mennesker lider på grund af det, er det uretfærdigt at forvente, at de opfører sig på en måde, som du og jeg mener er acceptabel

Guy Standing