Prøv avisen
Debat

Vold mod kvinder. Der er brug for mere viden om pladser på krisecentre

Kvinder, som flygter fra vold, skal møde en åben dør og få hjælp, skriver debattører. – Foto: Thomas Lekfeldt/STF/Ritzau Scanpix

Vi skal bekæmpe vold på alle niveauer, og vi skal sikre, at kvinder – uanset hvor i landet de bor – får kvalificeret hjælp, støtte og de rigtige tilbud, når de bryder med volden, skriver børne- og socialminister Mai Mercado (K) og Lotte Grostøl, der er sekretariatsleder for Lev Uden Vold

VOLD MOD KVINDER er i vores oplyste og moderne verden stadig en plage. Både for de kvinder, der lever i frygt for næste gang, volden rammer, og især for de børn, der som uskyldige vidner får dybe ar på sjælen.

Vi skal bekæmpe vold på alle niveauer, og vi skal sikre, at kvinder – uanset hvor i landet de bor – får kvalificeret hjælp, støtte og de rigtige tilbud, når de bryder med volden. Selvfølgelig skal de det! Det kan være en plads på et krisecenter, men det kan også være andre tilbud.

I december udkom Socialstyrelsens årsstatistik om kvinder og børn på kvindekrisecentre. På baggrund af årsstatistikken har der været omtalt tal i medierne, som giver indtryk af, at 6 ud af 10 kvinder bliver afvist, når de henvender sig til et kvindekrisecenter.

DET HAR SELVFØLGELIG FØRT TIL en debat om, hvorvidt der er pladsmangel på krisecentrene. Konklusionen om, at 6 ud af 10 kvinder afvises, er dog misvisende, for tallene siger ikke noget om, hvor mange kvinder der afvises på kvindekrisecentre. Dels siger de noget om antallet af henvendelser, ikke antallet af kvinder, dels henviser krisecentrene typisk til andre krisecentre, hvis de ikke selv har plads.

Der kan være flere henvendelser vedrørende samme kvinde. Hvis en kvinde ringer til fem kvindekrisecentre, som ikke har plads, betyder det ikke, at fem kvinder er blevet afvist. Hvis der ikke er plads på det pågældende krisecenter, vil kvinden typisk blive henvist til et andet krisecenter eller et andet relevant tilbud.

KOMMUNERNE HAR EN forpligtelse til at tilbyde midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold i nære relationer. Så hvis der ikke er plads på det ene krisecenter, skal der findes plads på et andet, hvis behovet er der. Med de nuværende opgørelser og tal har vi dog ikke mulighed for at følge den enkelte kvinde, og derfor ved vi reelt ikke, om kvinden tager imod tilbuddet om henvisning til et andet krisecenter eller andet relevant tilbud.

Indtil nu har vi alene fået vores viden på området via årsstatistikken, som er baseret på frivillige indberetninger. Fra dette forår vil vi få nye oplysninger, da Danmarks Statistik indsamler tal om kvinder og børn på kvindekrisecentre.

Det betyder, at vi fremover kan få mere viden om voldsudsatte kvinder. Og endnu vigtigere, så bliver det muligt at følge op på, hvordan kvinderne generelt klarer sig efter et ophold på krisecenter.

Der er også behov for, at vi kan følge pladssituationen langt tættere, så vi får et mere aktuelt og retvisende billede af kapaciteten på kvindekrisecentre. Det er muligt, siden Lev Uden Vold overtog pladsoversigten i oktober 2017. Siden oktober 2017 er der således for hver måned kommet nye tal på belægningsprocenten.

ET OVERBLIK OVER pladssituationen i januar 2018 viser en belægningsprocent på godt 90 procent.

Tallene viser også, at belægningsprocenten er højest i hovedstadsområdet og lavest i Region Nordjylland. Det tyder altså på, at der er større efterspørgsel på kvindekrisecentre i hovedstadsområdet, men der synes ikke at være samme pladsmangel i resten af landet.

Det er viden, vi kan bruge direkte i arbejdet med at sikre de rigtige tilbud. Pladsoversigten gør det også nemmere for ledere og medarbejdere at henvise til et ledigt kvindekrisecenter, så kvinden hurtigere får plads, og så kapaciteten udnyttes bedre.

Med denne oversigt, overblikket over belægningsprocenten og de nye tal fra Danmarks Statistik vil vi fra foråret få et overblik, der gør, at vi ikke bare skal håbe og tro, at alle får hjælp, men at vi rent faktisk kan følge udviklingen tættere og sætte ind, hvis behovet opstår.

For vi kan ikke leve med, at så vigtigt et område er omgærdet af så stor usikkerhed. Vi skal vide, at den kvinde, som har samlet modet, pakket sin taske og flygtet fra volden med børnene, møder en åben dør og får den hjælp, hun og børnene har brug for.

Lotte Grostøl er sekretariatsleder for Lev Uden Vold, og Mai Mercado (K) er børne- og socialminister.