SÅ KOM DET ENDELIG FREM, at folkeskolereformen ikke blot er gået imod, hvad de fleste lærere kan se det fornuftige i, men også møder modstand fra en stor del af befolkningen.
En megafonmåling, som blev offentliggjort den 30. maj, fortæller nemlig klart, at denne reform af mange anses for at være det næstdårligste initiativ, som Thorning-regeringen har taget.
Den blev nummer 2 af de 22 initiativer, som folk er utilfredse med, kun overgået af Dong-Goldman Sachs-skandalen.
Altså kan modstanden ikke blot skyldes, at nogle lærere er sure over at skulle arbejde mere, men den er også udbredt blandt utrolig mange andre.
Desværre fik denne reform, som har vist sig at være den skinbarlige voldtægt af folkeskolen, opbakning fra de store partier i Folketinget, det vil sige også Venstre og Dansk Folkeparti, selvom mange eksperter i pædagogik advarede kraftigt imod den.
Modstanden skyldes jo, at reformen ikke blot totalt negligerer dannelsestraditionen i vores kultur, der forener indøvelse af færdigheder som læsning, skrivning og regning med opdragelse til social ansvarlighed, humanitet og visdom, og som giver den enkelte elev frihed til kreativitet og selvstændiggørelse.
Den skyldes også, at reformen var et af de helt store løftebrud, eftersom SF og Socialdemokraterne siden 2010 havde talt om, at helhedsskolen kun skulle være et forsøg, og undervisningsminister Christine Antorini (S) lige efter regeringsdannelsen også talte om et forsøg på et begrænset antal skoler.
Som journalisten Jacob Fuglsang oplyser i sin netop udkomne bog ”Den store løgn om uddannelse”, fik finansminister Bjarne Corydon (S) tvunget igennem, at forsøget i stedet blev til en reform, som fratog lærerne enhver indflydelse, det vil sige uden det mindste kompromis med dem om dens praktiske gennemførelse.
Nu kan man kun håbe på, at det nye folketing vil råde bod på den skade, man meget ubetænksomt har forvoldt folkeskolen, og som man i øvrigt med den tåbelige ”fremdriftsreform” også vil forvolde universitetet.
Måske var der her en sag, hvor især Dansk Folkeparti kunne blive klogere, som partiet er blevet det i dagpengespørgsmålet, og kræve en revision af reformerne mere i trit med de pædagogiske erfaringer, som er gjort i dansk kultur i de sidste 200 år, og som de fleste af partiets vælgere sikkert deler.
Peter Kemp er emeritusprofessor, dr.theol. & phil., ved institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet