Prøv avisen

At vorde eller at blive

KOMMENTAR: Der er faktisk mere end æstetiske forskelle på »vorde« og »blive«.I »vorde« ligger der en forjættelse og et håb

I et indlæg i Kristeligt Dagblad den 12. juli erklærer sognepræst Johannes Værge sig overrasket over, »at mange brugere af fadervor ikke er opmærksomme på forskellen mellem »helliget« og »helligt« - altså at det betyder noget, at der ikke står »helligt«, men »helliget blive dit navn«: lad dit navn blive helligt, holdt helligt«. Og videre siger sognepræsten: »Da det ikke giver mening at bede om, at Guds navn må blive helligt - den status har Guds navn uanset vore bønner - er man tilbøjelig til at finde meningen i bønnen ved at lægge noget mere i ordet »vorde«, end ordet rent faktisk betyder.« At Guds navn er helligt uanset vore bønner siger Martin Luther faktisk ret så tydeligt i både den store og den lille katekismus. I sidstnævnte forklarer han, hvad helliget vorde dit navn betyder, på denne måde: »Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt for os.« Og i den store katekismus understreger han nødvendigheden af, »at vi som fromme børn må bede om, at hans navn, som allerede er helligt i himlen, også må være og (for)blive helligt hos os på jorden og i hele verden.« Luther skelner åbenbart heller ikke voldsomt mellem helliget og helligt. Men det er værd at lægge mærke til, at den status, Værge taler om, for Luther kun findes i himlen. Vi andre dødelige mennesker må til stadighed bede om, at det også må blive helligt for os, hvad Værge da også selv antyder. Men, kan blive-tilhængerne anføre, Luther skelner heller ikke mellem vorde og blive. Nej, ikke ud over, at han lader formuleringen stå i selve gengivelsen af fadervor, og ikke bare i den danske oversættelse, også på sit eget sprog. Her bruger han werden som vorde og sein og bleiben som blive eller forblive. Og er der så forskel på vorde og blive, ud over den rent æstetiske? Det er der faktisk. Ingen vil vel hævde, at en vordende moder er det samme som en blivende moder. I det første udtryk ligger der en forjættelse, et håb, en forventning. Det sidste kalder den klassiske vittighedstegning frem af en dame, der står og ringer på datterens dør, med to tunge kufferter pakket med bagage nok for det næste halve år. Den forjættelse, der ligger i vorde, er gået tabt med den nye oversættelse. Derfor skal ingen nogensinde få mig til at sige blive i stedet for vorde i fadervor. Jeg har det som den nævnte ældre mand: Det skærer i mig, hver gang jeg hører vorde udskiftet med blive i fadervor! Jens Kvist, Kirkebakken 1, Aabenraa