I skove verden over falder træerne ned på skovbunden. De bliver læsset på lastbiler og kørt bort til nytte, kortvarigt eller længerevarende.
Med faldet ændres både mikroklimaet og det globale klima. Med faldet forsvinder fotosyntesen, reder, æg, fugle, insekter, svampe, dyr og planter - alt det som er biodiversitet.
Efter faldet bliver træerne til planker og brædder i fabrikker og transporteres til andre fabrikker, hvor de bliver til møbler, huse, brugsting, prydgenstande i butikker, boliger og kontorer. En del kværnes til papir eller snittes til flis som bruges til opvarmning.
Når de store gamle prægtige træer falder forsvinder en del af naturens magi. Alligevel bliver de ved med at falde for motorsavenes infernalske triumf. Nogle steder betyder det skovenes endeligt.
I de danske skove fælder man fortsat gamle bevaringsværdige træer. Naturstyrelsen oplyser selv, at over en femtenårig periode var tre procent af de fældede løvtræer på deres områder mere end 120 år gamle og bevaringsværdige.
I skovene omkring Middelfart, hvor jeg bor, findes der stadig ældgamle ege-, aske- og bøgetræer. Og tænk sig, her finder jeg også svampen oksetunge, som især vokser på egetræer, som er mere end 200 år gamle.
I alle større byer bliver gamle og store træer ofte fældet for at give plads til byggeprojekter eller for at de nyopførte luksuslejligheder kan få frit udsyn til havet, hvilket jo er helt skørt. I stedet for burde de eksisterende gamle træer tænkes ind i byudviklingen.
Gamle skæve, knortede og på alle måder smukke træer giver os daglige oplevelser af natur og skønhed, uanset om de står i en skov, i et hegn, i en have eller et sted i byen.
Når de store træer forsvinder i byerne, bliver billedet mere trist, hvor vindens susen i træernes kroner udelukkende bliver et lydbånd eller måske en hvislen på din telefon, når den ringer. Træerne skal være med til at skabe smukke gadeforløb og give bydele, parker, pladser og gader identitet, ellers bliver byen blot daggrå og neonflimren uden naturens grønt. Det er positivt, at København har fået en træpolitik, det er et godt initiativ.
I det åbne land betyder især sammenlægning af marker, at mange af de gamle bevaringsværdige træer fældes og de læhegn, som står omkring dem forsvinder. Igennem mange år er der ryddet kilometervis af gamle jorddiger herhjemme. Her var der træer på mere end 200 år.
De var levested for mange forskellige dyr, svampe og planter. For eksempel holdt agerhøns og gulspurve af disse steder. Mange af disse træer blev i løbet af kort tid hakket i småstykker, da flis er i høj kurs nu om dage. Dermed forsvandt noget af den sidste mangfoldighed i det intensive landbrug, som jo er en ørken, hvad angår biodiversitet.
Gamle træer på jord- og stendiger var indtil 2004 beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Herefter kom jord- og stendigerne under museumslovens beskyttelse, hvilket betød at træerne ikke længere blev beskyttet. Disse træer skulle have været totalfredet. Jorden omkring dem i en diameter større end deres kroner skulle have være beskyttet mod jordbearbejdning for at beskytte deres rødder.
Jeg elsker asketræer og begræder, hvis ældgamle træer at denne art bliver fældet. Der siges om ask, at hvis den springer ud før eller efter eg, fortæller den os, om sommeren bliver kold eller hed. Asketræet er livstræet Yggdrasil med rødder i dybet og kronen i himlen. Herigennem har træet ifølge den gamle nordiske mytologi føling med kilder, sole, skyer, vandårer og stjerner.
Ud over at gamle træer bidrager til en øget biodiversitet, fortæller de historier, der kan gå mange generationer tilbage. Gamle skæve, knortede og på alle måder smukke træer giver os daglige oplevelser af natur og skønhed, uanset om de står i en skov, i et hegn, i en have eller et sted i byen. Disse træer er levested for mangt og meget. Træer i det hele taget er, når de dør og falder, levested for insekter, smådyr og svampe i mange år.
I Danmark har vi fredskov, som jo blot betyder, at når man fælder træer, skal der blive ved med at være skov eller plantes nyt et eller andet sted. Derfor fældes der mange gamle træer, som anvendes til brændsel, da de ikke kan bruges til andet.
I mange danske skove bliver der slet ikke taget hensyn til skønheden i disse træer, til biodiversitet eller til de truede og beskyttede arter. Er det fordi, der er manglende faglighed i teknik og miljø-forvaltningerne samt i skovdriften? Det burde være en ære og et fornøjeligt ansvar at have store gamle og særlige træer på sin jord eller under sin forvaltning; men selv i disse tider, hvor biodiversitet er på dagsorden, findes der mange private og mange politikere, som er ligeglade.
Går vi tilbage til 2016, fortalte daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at de leverede 25.000 hektar biodiversitetsskov, og at der kom 10.000 hektar ny urørt skov. Han fortalte ikke, at de udpegede skove ville blive tømt for træer, før de udlægges til urørt skov.
Aftalen skulle være selvfinansierende, hvorfor Naturstyrelsen derfor kan tømme skove for hugstmodne træer, da der blot skal efterlades fem træer per hektar for at aftalen overholdes. Dette måtte gøres 10 år frem for løvskove og 50 år for nåleskove.
I forbindelse med oprettelse af naturskov har staten derfor fået travlt med at fælde mange gamle værdifulde træer inden aftalen træder i kraft. Imellem 60 og 70 procent af de fældede træer bliver brugt til flis.
Skove og gamle træer skal gøre en forskel for den danske natur i fremtiden. Vi skal derfor stoppe med at fælde de helt gamle træer, der har stor værdi for naturen. Fortsætter vi alligevel, fjerner vi en del af de naturværdier, som vi gerne vil bevare med de urørte skove.
Gamle levende og døende kæmper af træer har stor værdi, dog ikke som tømmer, men som levested for et utal af arter. De udgør et helt økosystem og så er de flotte at kigge på. Bevar dem.
Der skal mere lovgivning til for at beskytte bevaringsværdige gamle træer også på privat grund. I Tyskland arbejder man med diameter-definitioner og med alder. For ask gælder, at træerne skal være mere end 120 år, for bøg mere end 150 år og for eg mere end 170 år. Man ser også på biodiversitet, samfundsidentitet og kulturhistorie. I England beskytter man også træer og skovstykker med særlig værdi for biodiversitet og samfundet. Her tages der specielt hensyn til skovområder med gamle bevaringsværdige træer, hvor man skal søge om tilladelse til at beskadige eller fælde disse træer. Disse tiltag har ifølge organisationen The Woodland Trust medført en markant reduceret påvirkning af de gamle bevaringsværdige træer.
I Danmark kan man i princippet spørge en motorsavskyndig, som ingen forstand har på bevaringsværdige træer og biodiversitet om et eller andet stort og gammelt træ bør fældes. Han tjener penge på at vælte det, og bliver det til flis, giver det endnu flere penge. Bliver det stående, har det ingen værdi med den tankegang.
Ældgamle flotte kæmper af ege-, aske-, bøge- og andre træer fældes løbende i vort alt for intensivt drevne land. Det er så trist en tendens at gamle bevaringsværdige træer fældes hele tiden i Danmark. Vi har brug for en konsekvent lovgivning på området.
Jeg stopper tit op, når jeg ser et ældgammelt træ eller resterne af et. Man kan nogle steder være heldig at finde disse kæmper, som delvis ligger og formulder med svampes og insekters hjælp.
Nogle af disse oldinge bærer stadig blade, andre gør ikke; men fulde af liv er de. Insekter mæsker sig i det døde ved. Flagspætten hakker på døde stammer på jagt efter insekter under barken. I et af de døde opretstående stammer har den hakket et stort hul, hvor den har sine unger om sommeren. Flagermusen søger ly for dagen i de smalle sprækker og finder hulrum til vinterhi.
Gamle levende og døende kæmper af træer har stor værdi, dog ikke som tømmer, men som levested for et utal af arter. De udgør et helt økosystem og så er de flotte at kigge på. Bevar dem.
Poul Erik Pedersen er uddannet agronom og social- og sundhedsassistent.