Prøv avisen
Debat

De unge kan vise vejen til et lykkeligt Danmark

Vi skal have løftet vores samfundsstandarder hele vejen rundt. For eksempel starte med at fastlægge det mindste, vi vil byde enhver, som er i vores område. Hvad med: et venligt smil, mad, relevant beklædning og et trygt sted at opholde sig? De unge skal bane vejen, skriver Leif B. Christiansen. Modelfoto Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Det er på tide, at nye vikinger, de unge, viser, at høje moralske standarder og fælles omsorg er den lige vej til lykkelige samfund, skriver journalist

HER I LANDET trænger vi til meget mere åndelig højde og fællesskab. Jamen er vi danskere da ikke allerede verdens bedste? Og de lykkeligste? Jo, næsten.

Al denne danske lykke startede i høj grad med N.F.S. Grundtvig, der prægede det spæde danske demokrati, samt den almindelige uddannelse via friskoler og højskoler – for at højne de unge bønder.

Christen Kold var helt på linje hermed, og begge kom de til at præge folkeskolen.

I fortsættelse heraf voksede andelsbevægelsen frem, som gav de mindre bønder handlekraft i fællesskab. Parallelt kom fagbevægelsen, der gav arbejderne selvbevidsthed, bedre lønninger og parcelhuse. Og der kom generelt et engagement om i fællesskab at etablere et socialt bundnet – for enker, fattige, gamle, arbejdsløse med flere.

Al denne positive fælles velvilje er desværre gået lidt baglæns de seneste årtier. Men nu er det tid til at se fremad.

JEG SER FOR MIG, at de næste generationer hos os vil markere sig på imponerende vis. Både lokalt og ude i den store verden. Rygstødet i denne sammenhæng skal være, at den enkelte repræsenterer høje menneskelige værdier. For det har en ganske fantastisk gennemslagskraft – uanset hvorfor man har valgt at drage ud. Vejen hertil er egentlig ganske enkel.

Vi skal have løftet vores samfundsstandarder hele vejen rundt. For eksempel starte med at fastlægge det mindste, vi vil byde enhver, som er i vores område. Hvad med: et venligt smil, mad, relevant beklædning og et trygt sted at opholde sig? Og videre: kærlige standarder omkring pressede børnefamilier. Hvilke mindstevilkår? Kærlige standarder omkring stressede medarbejdere. Kærlige standarder omkring integration af indvandrere. Og så videre.

MÅSKE ALLE DISSE STANDARDER vil munde ud i, at samfundets dominerende mål skal være en anelse andet end at vækste. Vækste. Ud over at lyde som det nok grimmeste danske ord i nyere tid – så signalerer det også grum grådighed.

Det kan godt være, at nye standarder samfundet rundt vil føre til, at vi i fællesskab tjener lidt mindre end i dag. Men hvis det nu er lykken. Er det ikke nok globalt blot at være blandt de 10 procent bedste økonomier? Jo, det er alt rigeligt. Er det ikke vigtigere at være glade, måske endda lykkelige?

For dem, der jævnligt læser Kristeligt Dagblad, vil jeg sige, at det ganske enkelt drejer sig om Jesu ord: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Eller som jeg ved en konfirmation oplevede det. I sin prædiken kiggede præsten et øjeblik direkte på mig og sagde: ”Du skal elske dig selv. Og din næste lige så meget.” Dén forstod jeg.

Høje menneskelige standarder skinner igennem. Og de gav i mange, mange år os danskere et godt ry overalt. Dette gode ry trænger desværre til at blive repareret.

Så det er på tide, at nye vikinger viser, at høje moralske standarder og fælles omsorg er den lige vej til lykkelige samfund.

De nye, lykkelige vikinger skal ikke ud og erobre verden. Nej, de skal sætte eksempler i morgendagens verden.

Leif B. Christiansen er journalist.