Sørine Gotfredsen: DR skal være vores historiske gadekær, hvor vi mødes

De historiske tilbageblik er vitale, og de små programmer, der ved første øjekast kan ligne fyld i sendefladen, udgør noget af DR’s vigtigste stof, skriver Sørine Gotfredsen

Sørine Gotfredsen: DR skal være vores historiske gadekær, hvor vi mødes
Foto: Leif Tuxen.

Det ligger mellem linjerne, at man skal studse lidt over fortidens enfold, når man ser klip fra danmarkshistorien. Det gør man jævnligt på DR 2 i serien ”Husker du …”, der i lørdags var nået til afsnittet om kvinderne i 1970`erne. Landet vrimlede dengang med hjemmegående husmødre, mændene krævede varm mad klokken seks, og en skoledreng fastslog med sin sav i hånden, at ”håndgerning er for piger, og sløjd er for drenge”. Ingen tvivl der, og det var unægtelig en tid, der ikke ifølge moderne norm kan kaldes progressiv.

Men stor forandring var på vej, og 1970`erne, der i kølvandet på 1968 var et yderst ideologisk årti, har præget dansk mentalitet dybt. Både på godt og ondt, som vi også lige nu ser det i debatten om synet på sex, børn og brutal overskridelse af grænser. Desuden voksede kvindebevægelsen frem, og en ung Ritt Bjerregaard (S) talte om begrebet ”mandekvinde”, som hun selv repræsenterede – en kvinde, der kunne opnå position i systemet. Trille sang om at være socialist og kræve frihed, og forfatter Suzanne Brøgger konstaterede, at mændene var i en krisesituation, hvilket ikke kunne være anderledes.

Tre tankevækkende dagsordener, og lad os tage dem én for én. Mandekvinden. Det kan være hende, der trives i sit fuldtidsjob og nyder at have indflydelse, men det kan også – ved vi i dag – være hende, der bliver revet midt over på grund af pres, dårlig samvittighed overfor børnene og en følelse af uendeligt præstationskrav.

Og det socialistiske verdenssyn. Det kan jo være det, der ifølge nogen vil udfolde sig i lighed og harmoni og en tro på, at mennesket grundlæggende er godt. Men det kan også – har vi siden erfaret – være det, der for eksempel kommer mest til kort overfor problemerne i en multikulturel samtid, idet vi lærer, at mennesket er langt mere sammensat.

Og mænd i krisesituation. Ja, den kan ses som en uundgåelig overgangsfase, fordi kvinderne måtte kræve mere selvstændighed, men den kan også – tyder det på – udarte til en mere permanent tilstand, hvor kløften mellem kønnene vokser i en kønsfikseret epoke, der kan lamme os. Det progressive er en svær størrelse, da vi aldrig kender fremtiden, og når man ser tilbage på 1970`erne, mindes man ikke blot de mere fastlåste tilstande, der herskede, inden frigørelsen seriøst begyndte at forme samfundet.

Man erkender også den dybe naivitet, der lå indlejret i mange af de tanker, der dengang blev opfattet som en ny indlysende verdensorden. Og man må nødvendigvis overveje, hvor meget af det, vi tænker i dag, der engang vil fremstå lige så enfoldigt, hvilket jo er en tanke, der på en god dag kan modarbejde det fanatiske. Derfor er de historiske tilbageblik så vitale, og de små programmer, der ved første øjekast kan ligne fyld i sendefladen, udgør noget af DR’s vigtigste stof. For DR skal være vores historiske gadekær, hvor vi mødes og også har fortiden til fælles, og ”Husker du …” er vel tilmed så billigt at sende, at det vil overleve i det nye stramme budget.