Prøv avisen
Kanten

Forfatter: Vores jagt på materiel rigdom har gjort os skrøbelige

Ikke bare klodens balance og skabelsens mangfoldighed er truet. De fleste af de trivsels- og sundhedsproblemer, vi står over for, er affødt af vrangforestillingen om, hvad mennesket er, skriver journalist og forfatter.

Vi er ikke skabt til at sidde alene, æde og drikke og forbruge oplevelser. Det gør os syge. Men kapitalismen lever af det, skriver journalist og forfatter

Da Grundtvig skrev ”Menneskelivet er underligt” – af min far konsekvent kaldt ”Underlivet er menneskeligt” – var frisættelse livsnødvendigt. De lave bondestuer, de beklumrede baggårde og den snævre vanetænkning skulle ikke bare oplyses med el, men med ånd. I dag er der en anden undersættelse, der trænger sig på hos mig:

Menneskesynet er underligt,

Når griskhed vor id skal beskrive.

Velstanden øges fra slægt til slægt

Men holder os ikke i live.

Næ, tværtimod. Nu er frisættelsen omsat til dødbringende grådighed. Vi leder efter årsager til stress og depression. Til den manglende robusthed hos unge. Til at flere og flere bliver skilt. Til ensomhed, overspisning og ludomani. Til at vi forbruger i stedet for at opleve. Den underliggende systemfejl er så indlysende, at vi ikke kan se den. Det menneskesyn, der har været herskende i over 100 år: homo economicus – forestillingen om mennesket som drevet af grådighed. Ikke bare klodens balance og skabelsens mangfoldighed er truet. De fleste af de trivsels- og sundhedsproblemer, vi står over for, er affødt af vrangforestillingen om, hvad mennesket er.

Vi er jo først og fremmest angste for at blive afskåret fra hinanden. Vi vil være foldet ind i nogen og noget. Involveres. Vi næres af at give. Vi mistrives i uafhængigheden. Konverteringen af menneskelig stræben til forbrug har gjort os materielt rige, men menneskeligt skrøbelige. Med stress, angst og depression samt overvægt som snart de største samfundsproblemer er vi i modernitetens sammenbrud 150 år efter det moderne gennembrud. Vi er ikke skabt til at sidde alene, æde og drikke og forbruge oplevelser. Det gør os syge. Men kapitalismen lever af det.

I hårde tal er finans- og spekulationskapitalen nu større end produktionskapitalen. Den ”gode kapitalisme” – når økonomisk virksomhed tjener folket – fylder nu mindre end gældsfinansieret spekulation, hvor forbindelsen til samfundets bedste er ren fiktion. De eksorbitant rige lever i en anden verden. Engang fulgte af adel et medansvar. Brede skuldre skulle bære tunge læs. Men finanskapitalen er uden ansigt og adel.

Som den gode tjener, men den onde herre har kapitalismen reduceret os til et middel for egne mål. Menneskets trivsel er ikke længere målet. Væksten er blevet et mål i sig selv. Nationer er blevet løftet ud af fattigdom. Tak, kapitalisme for det. Men dermed kan vi også godt sige ”Grådighed – du kan gå nu! Menneske livet er så meget mere.”