Sæt nogle brede mål og overlad resten til skolen
Jeg drømmer om en folkeskole med nogle brede mål, der både handler om eleven, der skal udvikle sig til at blive en demokratisk borger og et stærkt menneske, men også til en person, der kan gøre nytte på arbejdsmarkedet.
Når cirka 15 procent af eleverne ikke har forudsætningerne til at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, kan man ikke bare snakke om frihed og dannelse. Så må man formulere nogle klare mål. Det kan eksempelvis være, at man stadigvæk vil kæmpe for, at den sociale arv spiller en så lille rolle som muligt i folkeskolen.
Politikernes opgave er at formulere, hvad folkeskolen skal gøre for samfundet og eleverne. Men når man har sat de mål, synes jeg, at man i høj grad må overlade det til lærerne, skolelederne, forvaltningerne og forskere at sige, hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål. Folkeskolereformen var alt for detailorienteret, når man eksempelvis bestemte, at eleverne skulle have 45 minutters bevægelse om dagen.
Mist ikke befolkningens opbakning
Jeg drømmer om en folkeskole, som har tilslutning fra det altovervejende flertal i befolkningen. Det flertal viger lige nu, når flere og flere forældre hellere ville sende deres børn i en fri grundskole. Det truer sammenhængskraften i samfundet, og hvis først opbakningen i befolkningen aftager, så er der ingen vej tilbage.
Dernæst skal det være en folkeskole, der tager sit formål og sine fag ekstremt alvorligt. Det vil sige, at det er en folkeskole, hvor der ikke er nogen dannelse uden faglighed, men hvor der heller ikke er nogen faglighed uden et dannelsesperspektiv. En skole, der bare tester og vejer, glemmer hovedsigtet. Men skolen mister også sin substans, hvis man tænker, at dannelse bare er noget med at trives og lave noget spændende.
Gør skolen mere praktisk
Hæng skolens formål op på væggen og tydeliggør det. Så kender man rammen, man kan navigere efter formålet, og man bliver ikke et offer for tilfældige modeluner. Målstyring kan nogle gange være godt, men det er vigtigt, at den enkelte skole har mulighed for at udøve ledelse.
I bedste mening har vi nok fået skabt en lidt for abstrakt skole, og jeg drømmer om en skole, der er mere praktisk og sanselig med fag som sløjd, håndarbejde, hjemkundskab og madlavning. Der står ikke i modsætning til at have et højt, ambitiøst fagligt niveau i matematik og dansk. Hvis du skal måle en genstand, beregne et areal eller skrive en vigtig tekst, så får man nemmere den praktiske interesse for at kunne regne, læse og skrive.
Skolen har et stærkt værdigrundlag
Min drøm er, at man ikke bare siger, at kun skolen er til for noget andet, men at den også har en værdi i sig selv. Igennem den vej, vil vi kunne styrke skolen samt elevernes faglige og dannelsesmæssige udvikling. Det vil også vise, at den står på et stærkt værdigrundlag, så flere forældre vil fastholde deres børn i folkeskolen i stedet for at vælge nogle frie grundskoler.
Skolen kan og skal ikke alt. Skolen har et formål, som både har et dannelsesmæssigt sigte, der skal ruste eleverne til levede liv, men også en fagrække, der ikke bare er opfundet til lejligheden. Fagene har i rigtig mange år været fundamentet for skolen. Man kan ikke bare indoptage alle dagsordener på præcis de måder, som forældrene eller politikerne ønsker. Men når der ulyksaligvis opstår krig i Ukraine, behandler skolen den på fagenes og formålenes præmisser.