Churchill er på liste med forbindelse til slaveri og kolonialisme. Det falder ikke i god jord

Fonden National Trust, der ejer historiske britiske ejendomme, beskyldes for at kaste nettet alt for bredt, efter at den har udarbejdet en liste med 93 ejendomme, hvor de tidligere ejere har haft forbindelser til slavehandel eller kolonitiden.

Det vækker kritik, at den statslige ejendomsfond National Trust har placeret tidligere premierminister Winston Churchills landsted Chartwell på en liste over historiske ejendomme med forbindelse til slaveri og kolonialisme.
Det vækker kritik, at den statslige ejendomsfond National Trust har placeret tidligere premierminister Winston Churchills landsted Chartwell på en liste over historiske ejendomme med forbindelse til slaveri og kolonialisme. Foto: Chris Mchugh/Shutterstock/Ritzau Scanpix og PA Images/Ritzau Scanpix.

Selv før Black Lives Matter-bevægelsen var National Trust i gang med at se på historien bag deres ejendomme. National Trust er en national britisk bevaringsfond, der ejer mange historiske og herskabelige bygninger, naturområder og en stor kunstsamling.

Fonden har nu udarbejdet en liste med 93 ejendomme, hvis tidligere ejere har relationer til slaveri og kolonialisme.

”Kolonialisme og slaveri var centralt i landets økonomi fra det 17. til det 19. århundrede. Omkring en tredjedel af vores ejendomme har direkte forbindelser til den bredere kolonihistorie, hvilket ofte afspejler sig i samlingerne, materialer og optegnelser, der kan ses de steder,” forklarer direktør for samlingerne, Tarnya Cooper i en pressemeddelelse fra National Trust.

Men det vækker vrede, at selv landstedet Chartwell i Kent er med på listen, fordi den var ejet af den tidligere premierminister Winston Churchill. Og det gælder også ejendomme beboet af forfatteren Rudyard Kipling og poeten William Wordsworth

Modsvaret er, at Churchill var koloniminister i 1920’erne, imod indisk selvstændighed og premierminister under hungersnøden i Bengalen i 1943.

Men det har fået den nuværende kulturminister Oliver Dowden på banen.

”Churchill er en af de største britiske helte. Han samlede den frie verden for at bekæmpe fascisme. Det vil overraske og skuffe mange mennesker, at National Trust gør ham til genstand for kritik og kontroverser,” siger kulturministeren til avisen The Daily Telegraph .

Over for avisen The Times forsøger en anden af direktørerne i National Trust at tage brodden af den kritik.

”Intentionen med rapporten er ikke at gøre sig til dommer over fortiden. Vi præsenterer information, der er baseret på forskning, hvilket giver folk muligheden for at undersøge historien og drage deres egne konklusioner,” siger John Orna-Ornstein.

For hver af de 93 ejendomme i rapporten er der forklaringer på, hvorfor de er med på listen – og mange klassiske store landejendomme er bygget med penge tjent på slavehandel.

Men for andre er det på et noget tyndere grundlag. Det gælder også det jakobinske landsæde Batemans i East Sussex, hvor forfatteren Rudyard Kipling boede.

Forklaringen er, at han i mange år arbejdede i Indien, og at ”det britiske imperium var centralt i hans litterære arbejde”, som det hedder i rapporten.

Når hjemmet i Cumbria, hvor digteren og slavemodstanderen William Wordsworth boede, er omfattet, så er det, fordi hans bror, John Wordsworth, var kommandør på et skib ejet af koloniselskabet East India Company.

Og her hopper kæden af ifølge kommentatoren Dominic Sandbrook i avisen Daily Mail .

”Udtalelsen fra National Trust er blot det seneste eksempel på en omsiggribende nihilistisk antipatriotisme, hvor vores historie kun kan ses i én kontekst – nemlig den om Storbritanniens racistiske dårligdomme,” skriver Dominic Sandbrook, der videre stiller det retoriske spørgsmål, om egypterne føler skam, hver gang de ser pyramiderne, der blev bygget af slaver.

Og om romerne har en dårlig følelse, hver gang de passerer Colosseum, hvor slaver kæmpede mod hinanden til døden for at underholde byens borgere.

Med til at udarbejde rapporten er Corinne Fowler, professor i kolonihistorie ved universitetet i Leicester. Og det handler ikke kun om bygninger og deres tidligere ejere, men også om de kunstværker, som er i de mange ejendomme.

På herresædet Charlecote nær Stratford-upon-Avon hænger et maleri fra 1680, der viser ejeren Thomas Lucy med sin hest – og så den sorte page Will Arcus i baggrunden.

”Drengen er vist med et slavehalsbånd i jern. Vi ved ikke, om den var reel eller symbolsk. Maleriet er interessant, for det viser, at der var sorte på britiske herresæder i det 17. århundrede,” forklarer Corinne Fowler til BBC .