Kirkeministeriet har travl med at kritisere menighedsrådene, blandt andet for for store overskud i folkekirken. Jeg vil tillade mig at vise nogle eksempler på ministeriets manglende indsigt i økonomi og de sædvanlige tastefejl på lommeregneren. Ministeriet burde kontrollere sine tal, før det melder en kritik ud. At få de rette fakta kan være et problem i en så decentral institution som folkekirken.
De nye regnskabsmodeller har ikke givet ministeriet den indsigt, man troede, man ville få. Det har nærmest været til gene for menighedsrådene at implementere de nye regnskabsmodeller, og jeg har følt det som en provokation fra ministeriets side.
Kirkeministeriet har oplyst, at folkekirken i 2014 havde et overskud på 452 millioner. Alle medier slår det stort op! Men som beskrevet i Kristeligt Dagblad var tilskuddet fra staten og folkekirkens centrale fond, Fællesfonden, til menighedsrådene talt med som indtægter to gange, og dermed var overskuddet i den folkekirkelige økonomi ikke 452 millioner, men derimod 327 millioner kroner – altså en fejlberegning på 125 millioner kroner.
Beløbet dækker over det samlede overskud i Folkekirken, men ser man alene på de lokale sogne og provstier, er tallet 296 millioner. De 296 millioner er dog ikke alene midler, som menighedsrådene kan anvende efter behag på for eksempel driftsudgifter.
Overskuddet dækker også over videreførte og øremærkede midler. Samlet set er det over 100 millioner, som også kommer fra salg af bygninger, grunde og andet. De indgår i ministeriets tal som en del af overskuddet, men er placeret i stiftet som kirkekapital eller anvendes til anlæg og er altså ikke overskud. Vi er nu havnet på et overskud på under 200 millioner. Tallene fra sognenes og provstiernes kasser er dog svære at konkludere på. Menighedsrådenes frie midler, som menighedsrådene råder over til blandt andet driftsudgifter steg i 2014 med cirka 80 millioner kroner. Forskellig praksis betyder desuden, at der ved flere provstier gemmer sig øremærkede midler til anlæg under de frie midler, hvilket gør det endnu sværere at konkludere noget præcist.
Vender vi opmærksomheden mod Kirkeministeriet, har der igen været problemer med deres it-systemer, og man har overskredet budgettet med 8,6 millioner i forbindelse med etableringen af to it-systemer. I budgettet var der afsat 7 millioner kroner til styringen af de to systemer, men efter endt arbejde lød regningen på 15,6 millioner kroner. Ministeriet har sovet i timen, og man bør kigge på den økonomiske styring af denne afdeling. Ministeriets it-løsninger er flere gange blevet mødt med kritik, fordi systemerne gør arbejdet unødvendigt besværligt.
Der er også vrøvl med lommeregnerne i ministeriet. Man havde udregnet en milliardstor regning til pensioner. Der er igen tale om en stor brøler, og man burde have været klar over, om man regner i løbende eller faste priser.
Pensioner er fremtidige og faste fordringer. Mig bekendt lever kirkefunktionærer hverken kortere eller længere tid end andre tilsvarende grupper, så det burde være relativt fast, hvad der ligger af udgifter. Dobbeltbogføringen og pensionsberegningen er grimme fodfejl, som ikke burde foregå i et ministerium.
Kirkeministeriet har igen periodiseret 30,4 millioner forkert ved årsafslutningen. Fejlen medførte, at regnskabet viste et mindreforbrug på 32,5 millioner på en tilskudskonto i stedet for et mindreforbrug på 2,1 million. Tilskudskontoen vedrører statens andel af præstelønninger og pensionsbidrag. Fejlen medførte, at ministeriet overskred bevillingen for 2016 med 30,4 millioner.
Forsikringsenheden havde ultimo 2014 et underskud på 1,5 millioner. Indtægterne er ikke løbende blevet registreret i regnskabet, og økonomistyringen har ikke været tilstrækkelig. Tidsregistreringen har ikke understøttet et korrekt grundlag for beregning af priserne for behandlingen af forsikringssagerne. Forsikringsenheden har ikke foretaget efterkalkulationer med henblik på at få et grundlag for at vurdere, om en korrekt pris er fastsat, så omkostningerne bliver dækket.
Endelig har en tidligere stiftskontorchef modtaget et ekstraordinært pensionstilskud på 278.000 kroner som et engangsbeløb, kort før vedkommende blev pensioneret. Kirkeministeriet har afholdt en udgift, uden at der har været en forpligtelse hertil, og uden at der er udsigt til af få en egentlig modydelse for udgiften.
Kirkeministeriet oplyser, at indbetalingen var et personalepolitisk tiltag, og at det drejer sig om en tidligere stiftskontorchef i Lolland Falsters Stift.
Flere af sagerne har været beskrevet i Kristeligt Dagblad, men jeg synes ikke at Kirkeministeriet har svaret tilfredsstillende. Og jeg mener, at Kirkeministeriet skal undlade at kaste med sten, når man selv bor i et glashus.
Ebbe Bressing er formand for Sakskøbing Menighedsråd.