Vrøvl om kristendom og totalitært tyranni

Det er noget vrøvl, når en debattør påstår, at monoteistiske religioner er ophav til alle former for totalitarisme. Har den nye bølge af ateistisk religionskritik glemt det ateistiske tyranni i Østtyskland, skriver forhenværende sognepræst

Jens Kongsted ville have nytte af at sætte sig ind i Luthers tanker, mener forhenværende sognepræst Jørgen Juul Petersen.
Jens Kongsted ville have nytte af at sætte sig ind i Luthers tanker, mener forhenværende sognepræst Jørgen Juul Petersen.

Det var en voldsom svada, den studerende i assyriologi Jens Kongsted kom med i Kristeligt Dagblad den 10. august med overskriften ”Vrøvl om sekulært tyranni.”

Med spredte klicheer ville han godtgøre, at monoteismen er ophav til alle former for totalitarisme. Han nævnte også korsfarerne og sammenlignede dem med Hitlers soldater. Han kunne have nytte af at sætte sig lidt ind i Luthers tanker.

Luther kritiserede nemlig også korstogene, og at man førte krig i Guds navn. Han kritiserede, at tyrkerne blev anset for at være Kristi fjender. Det var at misbruge Guds navn. Og krig var ikke noget, paver og biskopper skulle blande sig i. De skulle stride med Guds ord og bøn. Krigsførelse var kejserens opgave, og krigen skulle ikke føres for at udrydde fjendens tro: ”Lad tyrkerne leve og tro, som de vil.” Krig skulle føres for at beskytte undersåtterne - og ikke for at vinde gods og ære.

Luther afviser altså korstogstanken, idet han skelner mellem det gejstlige og det verdslige embede. Det gejstlige embede skal lave ”hellige af syndere, levende af døde, Guds børn af djævelens tjenere”. Og det verdslige embede skal gøre ”mennesker af vilddyr og oplyse dem, så de ikke bliver vilddyr”. Og det skal ske med visdom og fornuft. Den ”hellige” krig, derimod, dæmoniserer fjenden som mørkets kræfter og udvikler sig til en total udryddelseskrig, der ikke skyer noget middel. Ved at læse Luther vil Jens Kongsted kunne opdage, at en moderne, postkristen ateistisk kritik af korstogene såmænd viderefører en gammel, internt kristen kritik af totalitært teokrati.

Man kan undre sig over, at den nye bølge af ateistisk religionskritik ikke beskæftiger sig med det ateistiske eksperiment, der fandt sted blot et par hundrede kilometer væk for 25 år siden. Når nu Kongsted vil frikende sekularismen for enhver form for totalitarisme, hvorfor studser han så ikke over DDR's forhold til kristendom med undertrykkelse af kirke og kristne ud fra en statsstyret sekularistisk religionsfjendtlighed? En fjendtlighed, der på forhånd så religion som tåbelig og uvidende, som en svøbe for verden, og hvor den oplyste sekulære videnskab ansås for at være den sande velsignelse, og videnskabsmændene for sandhedens moralske vogtere.

Det var den holdning, der florerede i det gamle DDR. I 1957 hed det i en officiel DDR-tekst - i al sin totale indbildskhed: ”Vi tror på menneskehedens udvikling, på at menneskeheden kan og vil kunne erkende alt, og at menneskeheden i sin udvikling kan skabe alt, hvad der er nødvendigt for menneskehedens udvikling. Denne tro på menneskeheden er det, vi har sat i stedet for troen på en Gud.”

Religion blev opfattet som et symptom på en sygdom, der skulle behandles, eller et undertrykkelsessystem, der skulle bekæmpes. Mennesket kunne med statens og videnskabens hjælp frelse sig selv og løse alle problemer.

Men mens der efter Murens fald har været diskussion om DDR's manglende markedsøkonomi og demokrati, har der ikke været en tilsvarende diskussion om DDR's syn på religionen og på mennesket bortset fra essaysamlingen ”Hellere levende hund end død løve”, der lige er udkommet.

Den debat synes Jens Kongsted ikke at være interesseret i at tage op. Hvis han gjorde, kunne det være, at han fik et mere nuanceret syn på kristendommen og kunne få øjnene op for, at der også findes en monoteisme, der ikke med nødvendighed ender i totalitært teokrati, ja, som oven i købet er i stand til at kritisere ikke bare det totalitære teokrati, men også en sekulær totalitarisme, sådan som det skete blandt andet i DDR.

Jørgen Juul Petersen, fhv. sognepræst, Rosenvænget 55, Middelfart