OBS: Dette debatindlæg er skrevet i 2013 og er igen dukket op på mest læste-listerne, fordi folk har delt og liket den på sociale medier
Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke en stor tak til Kirsten Sarauw og Rachel Adelberg Johansen for gode kommentarer i Kristeligt Dagblad den 26. juli. Eftergivenhed over for islam breder sig, og det handler om magt og undertvingelse.
Alle os, der kan huske 30 år tilbage, ser tydeligt, hvordan islamistiske tiltag ganske langsomt spreder sig som et net i vort samfund og igennem hele Europa. Og vores måde at håndtere de enkelte tiltag på er oftest: Betyder det nu også så meget? Hvad kommer det os ved?
LÆS OGSÅ: Stereotyper om islam trives i folkekirken og Folketinget
Og det betyder for så vidt ikke noget, at der er nogen, der demokratisk beslutter, de ikke vil have juletræer. Og det betyder for så vidt ikke noget, at der er en enkelt skole eller børnehave, der på demokratisk vis indfører deres sharia-spiseregler. Og således kan man sige om mange andre islamiske tiltag. Det enkelte tiltag betyder ikke noget.
Med det betyder noget, når der begynder at vise sig et billede, hvor vi helt faktuelt kan se et mønster. Det betyder noget, når vi oplever områder, hvor sharialovgivningen praktiseres! Det betyder noget, når islam begynder at mis-bruge demokratiets virke. Det kan ingen heller ikke de radikale synes er ønskeligt.
Fertilitetsgraden for danskere er under to, hvor den både her i landet og globalt set for muslimer er langt, langt højere. Det betyder, at vi må forvente bare i løbet af de næste 20-30 år, at også her i Danmark vil der blive en klar udfordring. Vi er jo vant til, at flertallet bestemmer men hvem vil flertallet være om 20-30 år?
Især for os kvinder er der fra de muslimske lande og traditioner absolut intet at misunde eller stræbe efter. Jeg undrer mig, når den radikale Camilla Hersom i Fyens Stiftstidende den 20. juli skriver: Jeg ved ikke, hvilken planet Inger Støjberg lever på.
Der er ingen af os, der har spor imod, at der kommer fremmede til vores land. Vi kan lære meget. Men vi har noget imod, at de danske værdier igen og igen må vige. Og som Inger Støjberg (V) siger: Det er fuldstændig frivilligt at blive her.
LÆS OGSÅ: Vi bør skelne mellem islam og islamisme
Det her bør ikke have noget med partifarve at gøre det er åbenlyst for enhver, der følger med i medierne og følger udviklingen i Danmark og de øvrige europæiske lande. Og sagen er alt for alvorlig til, at der blot skal tales politisk korrekt.
Løsningen er meget svær at få øje på. Jeg tror, det betyder meget, at vi kan og tør tale åbent om det. Og gør det. På arbejdspladser og i vennekredse.
Jeg tror også, det betyder meget, at vi prøver at vise næstekærlighed til muslimerne. De gør blot, hvad de bliver fortalt og har lært. Men vi skal tage stor og aldeles afstand fra islam. Det er islam og ideologien bagved, der er umådelig farlig. Der findes intet islamisk styre, der er værd at misunde.
Jeg vil opfordre alle til at være aktive nu for om 30 år kan vi nemt sidde tilbage og sige: Hvorfor gjorde vi ikke noget, da vi så det komme?
Grethe Skree,Ørnevej 26,Odense NV