Wozniacki er symbol på en trist udvikling

Den pengestærke sportsverden udgør i dag et studie i menneskelig ensretning og taktisk optræden, og derfor er det svært blot at hylde Caroline Wozniackis karriere uden også at nævne hendes vilje til at tilpasse sig vilkårene, mener Sørine Gotfredsen

Tennisspiller Caroline Wozniacki meddelte i december, at turneringen Australian Open - som hun netop har tabt - ville blive hendes sidste.
Tennisspiller Caroline Wozniacki meddelte i december, at turneringen Australian Open - som hun netop har tabt - ville blive hendes sidste. Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix.

Man kan definere en sportsstjerne på flere måder, og meget siges og skrives i disse dage om Caroline Wozniacki. Efter mange år som succesfuld tennisspiller indstiller hun nu som 29-årig karrieren, hvilket selvsagt har præget medierne.

Hun er blevet omtalt på meget rosende vis, for Caroline Wozniacki ses som et forbillede angående målrettethed og smilende udstråling efter en ungdom med et hav af turneringssejre, en enkelt Grand Slam-triumf, styrtende med penge, modeljobs, showoptræden med Barack Obama og et internationalt kælenavn som Miss Sunshine. Dog bør man spekulere lidt dybere over, hvad hun også repræsenterer – nemlig mediefiguren, der er formet af en mere og mere glat sportsverden.

Caroline Wozniacki ligger helt fremme i feltet blandt sportsfolk med de mest intetsigende udtalelser, og mens det er enhvers ret ikke at have noget på hjerte, er det sandsynligt, at den slags sportspersoner bidrager til en uheldig udvikling, hvor man måske af hensyn til sin indbringende status holder lav profil i de kontroversielle sager, der løbende opstår i det evigt belyste sportsunivers.

Tag dette eksempel. Den tidligere australske tennisspiller Margaret Court er kommet i modvind, fordi hun har udtalt, at ægteskabet i hendes øjne er et anliggende mellem mand og kvinde, og at det er af det onde, at børn lærer om LGTB-begrebet i skolen. Det er en ærlig sag, skulle man mene, at have de holdninger, men mange opfordrer nu til, at den bane på det store tennisanlæg i Melbourne, der er opkaldt efter Margaret Court, bør skifte navn.

Den gennemkommercialiserede sportsverden stræber i stigende grad efter at tilpasse sig den vestlige politiske korrekthed, og Margaret Courts livssyn lægges automatisk for had. Vi vil næppe opleve nogen store tennisspillere seriøst forsvare hendes ret til at se anderledes på tingene end flertallet, og det bliver nok heller ikke Caroline Wozniacki, der gør det.

Hun er formet af én af de mest pengestærke sportsgrene, hvormed hun i lighed med mange fodboldspillere udtaler sig i næsten karikerede klichéer, mens vi for eksempel stadig blandt de langt mindre velbetalte håndboldspillere oplever sportsfolk med en synlig autentisk personlighed i behold.

Den meget pengestærke sportsverden udgør i dag et studie i menneskelig ensretning og taktisk optræden, og derfor er det svært blot at hylde Caroline Wozniackis karriere uden også at nævne hendes vilje til at tilpasse sig vilkårene. Muligvis er det også hendes næse for at følge dét, der bedst betaler sig, der har gjort hende til en sjælden gæst på det danske tennislandshold, og det er jo generelt begrænset, hvor meget hun i mange år har haft med Danmark at gøre.

Caroline Wozniacki har udvist en respektindgydende vedholdenhed, som man bestemt kan lære noget af, men hun er også eksponent for en sportsverden, der skaber figurer i et parallelunivers, hvor penge og mediekraft dag for dag former personligheden. Og det er der ingen særlig grund til at hylde.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.