Kroppen er også kulturhistorie

Kroppen er mere end bare biologi og fysik, erfarede sognepræst Jesper Bacher efter at have set DR 2

I DR 2 programmet "Kroppen er mit tempel" laver Adam Holm åndedrætsøvelser i forsøget på at få en sundere krop.
I DR 2 programmet "Kroppen er mit tempel" laver Adam Holm åndedrætsøvelser i forsøget på at få en sundere krop. Foto: DR.

I sommer var det overgang hovedløs uskik at gå til angreb på forskellige statuer, som man ikke mente fortjente plads i det offentlige rum. Men det slog mig efter, at have set ”Kroppen er mit tempel” på DR 2, at der også er statuer, som står temmelig upåagtede hen, selvom de er anderledes i pagt med tidens idealer. Nærmere bestemt kom jeg til at tænke på statuen af J.P. Müller i Nykøbing Falster, som jeg ofte har passeret. Egentlig burde byens fitnesscentre og idrætsklubber lægge en krans ved den ranke figur, for J.P. Müller var en verdensberømt sundhedsapostel, et sportslig multitalent og dyrker af legemets skønhed og harmoni.

Forfatter til bogen ”Mit system. 15 minutters dagligt arbejde for sundhedens skyld”. Den titel er da lige til en bestsellerlister over tidens selvhjælpsbøger, og den solgte faktisk også 1,5 millioner eksemplarer i Danmark og udlandet efter at den var udkommet i 1904.

Historien om J.P. Müller, som levede fra 1866 til 1938, blev fortalt af Adam Holm med hjælp af idrætshistorikeren Hans Bonde, som er specialist i J.P. Müller. Kroppen er jo ikke bare biologi og fysik, kroppen er også kulturhistorie.

Synet på kropsligheden præger synet på os selv og samfundet. Som Hans Bonde sagde det: ”Du kan ikke skabe et nyt samfund med en gammel krop.”

Det moderne gennembrud var således ikke bare noget intellektuelt, det var noget kropsligt, og ved århundredets begyndelse stod J.P. Müller i front. Han gjorde opgør med en kropsforskrækket, victoriansk kultur. Det var upassende at fremvise for meget hud og ”komme i sved”, og Hans Bonde fortalte, vistnok i ramme alvor, at man var så seksualforskrækket i klunketiden, at selv bordene fik store duge over sig, så man ikke skulle blive ophidset af bordbenene!

Det kræver nok mere erotisk fantasi, end de flere kan mønstre, men det siger noget om tiden. Legemsøvelser blev også regnet for noget bizart, og da J.P. Müller løb rundt i København for sin fornøjelses skyld, blev han regnet for småtosset. Troede man på den slags, kunne man unde J.P. Müllers genfærd en tur langs Københavns indre søer anno 2020. Måske ville han ikke gå, men løbe igen.

J.P. Müller gjorde også skandale med udgivelsen af ”Kønsmoral og livslykke” med et meget frisindet syn på seksualitet og et opgør med ”den kristne seksualmoral”. Her taler han om den ”kristelige kulturs ensidige åndsdyrkelse”. Kristendommen er nu også en ret fysisk religion, og i centrum står ikke en idé, men en frelser af kød og blod. Seksualmoral kan bestemt blive snerpet og trykkende. På den anden side er seksualitet uden moral heller ikke en menneskeværdig foreteelse.

Foruden J.P. Müller handlede ”Kroppen er mit tempel” om lægen Mikkel Hinhede, hvis kostråd flugter smukt med nutidens. Det var spændende og morsomt at høre om de gamle med de nye tanker. Der var fremtid i deres idéer, men også kroppens tempel kan blive et afgudstempel, og ligesom dem af sten går den i forfald.

Jesper Bacher er sognepræst.