Prøv avisen
Etisk set

Ytringsfrihed og trosfrihed går hånd i hånd

DR må ikke være bange for at lade almindelige mennesker fortælle om deres tro i medierne, mener Tove Videbæk. Arkivfoto. Foto: Erik Refner

Tove Videbæk: Den seneste tids terrorhandlinger må ikke gøre os så forskrækkede, at vi vender ryggen til al tro og religion i det offentlige rum. Tværtimod ville det styrke både ytrings- og trosfrihed, hvis religion fik plads i medierne

I DISSE UGER optager spørgsmålet om ytringsfrihed os på en speciel måde, fordi den igen er blevet mødt med vold og terror. I Danmark sikrer Grundloven os ret til ytringsfrihed. Og det er godt, men alligevel bør vi af og til overveje, hvordan vi vil bruge den.

I Kristeligt Dagblad den 14. januar skrev pensioneret sognepræst Erik Steen Møller: ”Ytringsfriheden skal ikke bruges til at øge hadet i verden med.”

”Der findes masser af journalistik, der spreder mørke,” siger Michael Christiansen, DR's bestyrelsesformand, i et interview i Kristeligt Dagblad den 17. januar.

Peter Duelund, lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, bakker ham op og siger: ”Der er en tendens i tiden til en form for sekulær fundamentalisme, der afskyr enhver form for tro og forsøger at bekæmpe dens ret til en plads i samfundet (“). Men tro er en menneskeret.”

Med disse citater vil jeg helt konkret minde om, at de mange terrorhandlinger kan gøre os så forskrækkede, at vi ønsker at vende ryggen til al form for tro og religion i det offentlige rum. Men det er en stor fejltagelse. For den kristne tro giver identitet og holdepunkt i livet. Troen kan også give mennesker mod til at forandre de forhold, de lever under, og de samfund, de lever i. Det så vi et eksempel på ved Berlinmurens fald i 1989, hvor både katolske og protestantiske kirker bidrog aktivt og positivt til en historisk samfundsomvæltning, der ændrede Europa og verden til det bedre.

LIGELEDES VIL JEG UNDERSTREGE, at ligesom vi værner om ytringsfriheden, bør vi værne om trosfriheden og troende menneskers ret til og mulighed for at fortælle om deres tro og deres liv med troen. Eller er vi i Grundtvigs fædreland allerede sekulære fundamentalister, ”der afskyr enhver form for tro og forsøger at bekæmpe dens ret til en plads i samfundet”, som lektor Peter Duelund sagde?

DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, siger endvidere i ovennævnte interview, at ”DR har været for bange for at lade folk fortælle om deres tro (“). Lige nu taler man mest om, at religion kan være farlig, men man kunne også beskæftige sig med ganske almindelige troende mennesker og spørge, hvad troen betyder for dem (“). Man skal ikke være så angst for at bevæge sig ind på et område, der har en metafysisk karakter, som man ikke kun kan behandle med sin danske fornuft eller ironi.”

Her i denne tid, hvor terroraktioner hærger rundtom i verden, er det vigtigere end nogensinde at få opridset, hvad det egentlig er, vi tror på i Danmark. Vores kristne tro og vore kristne værdier. Grundlaget for mange fælles institutioner i Danmark. Næstekærlighed. Tillid. Retfærdighed. Tilgivelse. Vi har brug for at få det gentaget - igen og igen. Det er en del af vores identitet - samtidig med religionsfrihed og ytringsfrihed.

Jeg tror, det ville styrke både ytringsfrihed og religionsfrihed, hvis det kunne lykkes Michael Christiansen og andre med ham at være døråbnere for, at helt almindelige troende menneskers fortællinger om, hvad troen betyder for dem i deres hverdag, kan få plads i medierne og i det offentlige rum. Hvis det lykkes, kunne ytringsfriheden yderligere bruges til at sprede næstekærlighed i stedet for had, tillid i stedet for frygt, og tilgivelse og lys i stedet for bitterhed og mørke .

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk