Prøv avisen
Debat

Kampen for ytringsfrihed skubber medmenneskelighed til side

”Den krig, terroristerne har startet, er ikke en krig mellem religioner,” skriver Nanna Just. Billedet her er fra en demonstration i tirsdags i Berlin, og på skiltet er blandt andet symbolerne på de tre store religioner, islam, jødedom og kristendom, brugt til at danne ordet ”coexist”, som på dansk betyder sameksistens. Foto: Björn Kietzmann/Demotix

Den krig, som terroristerne startet, er ikke en krig mellem religioner, skriver studerende, der savner værdier som sund fornuft, humanitet og medmenneskelighed i debatten efter terrorangrebet på Charlie Hebdo

JEG RYSTES I MIN GRUNDVOLD, når en terroraktion finder sted, som det skete i Paris i onsdags. Men jeg rystes mere, når venner og bekendte efterfølgende udtrykker ekstreme holdninger på de sociale medier, der grænser til kernen i racisme - endda med delinger og likes til følge! Personer, hvis værdier og livssyn jeg troede, jeg kendte.

Jeg vil betragte mig selv som en helt almindelig dansker med en helt almindelig baggrund og med helt almindelige værdier. Jeg er ikke medlem af et parti, jeg studerer ikke statskundskab eller politik, og jeg er aldrig skråsikker på min stemme under folketings- eller kommunalvalgene.

Dette debatindlæg er derfor hverken et angreb på den nuværende regering eller opposition, ligesom jeg ikke har det politiske aspekt omkring skærpelse eller lempelse i indvandrerpolitikken for øje. Tværtimod.

Det handler helt enkelt om nogle værdier, som jeg synes har været overset i den herskende medie- og samfundsdebat. Om værdier som sund fornuft, humanitet og medmenneskelighed. Om frihedsrettigheden og menneskerettigheder.

Jeg chokeres over ekstremistiske kommentarer som ”terroristerne er helte og drabene var halal” i debatten om massakren i Paris. Men jeg chokeres i samme grad over, hvordan nogle politikere og deres tilhængere øjner en kærkommen anledning til at ”smide alle muslimer ud af landet”, lukke grænserne og skærpe indvandrerpolitikken.

Det har slet og ret ingen sammenhæng, og de manipulerer med vores følelser ved at appellere til den frygt, mistillid og utryghed, terror giver os. De smeder, så at sige, mens jernet er varmt, og sikke mange kampklare sværd, de får ud af den smedje!

TIL DEM, SOM VIL HAVE alle muslimer ud af landet: Vi kommer fra det samme sted. Vi kommer begge parter fra det sted, hvor terror på ingen måde er acceptabelt, og hvor drab på civile, uskyldige mennesker hører en anden verden til.

Men jeg ser ingen sammenhæng mellem de muslimer, jeg møder til dagligt i supermarkedet, og de muslimer, som forkasteligt tog livet af så mange mennesker. Jeg ser ingen grund til, at naboen, en børnefamilie med moderat muslimsk baggrund, skal rive stok og pæle op eller forfølges og udstødes som følge af terroristernes angreb i Frankrig med forklaringen, at ”så er vi da på den sikre side”.

Jeg ærgres over, at terroristerne får skabt en endnu større kløft mellem etniske danskere og nydanskere, hvor det forventes, at de herboende muslimer skal forsvare deres standpunkt - ellers kan de være farlige! Jeg ærgres over, at mistilliden tager overhånd, og at vi i højere grad opbygger et samfund baseret på frygt og foragt, frem for tillid og sameksistens.

Og nej, jeg ønsker ikke, at vores land ”overtages” af andre kulturer, men det glæder mig, at min søn allerede i vuggestuen møder en kulturelt fremmed, så han ikke grundet uvidenhed ser ned på anderledes eller afvigende kulturelle grupper, der ikke ligner hans egen.

I kampen for ytringsfriheden skal vi passe på med ikke at krænke vores alles basale friheds- og menneskerettigheder. Samtidig skal vi undgå, at vores almindelige medmenneskelighed ikke overtages af en frygt og beklemthed for at beskytte det, vi har kært.

Den krig, terroristerne har startet, er ikke en krig mellem religioner. Jeg tvivler på, at de fleste danskere forkaster terrorismen med kristendommen som belæg, men derimod med en naturlig føling for civiliseret empati og næstekærlighed som baggrund.

Mit syn er ikke politisk eller økonomisk - det er humant. Jeg ser ingen grund til at skære alle muslimer over en kam og jage dem som vilde, farlige kaniner. Vi bør stå sammen mod terror - uanset hudfarve, nationalitet og religion - og forfølge det fåtal, som virkelig er farlige! Det handler dybest set om, hvordan vi som nation, som folkefærd, som borgere, sammen kan komme videre efter dette attentat.

Det handler om fællesskabsfølelse.