I en kronik i Kristeligt Dagblad i sidste uge fremhævede historikeren Michael Böss vores seneste Zetland Live-forestilling som et eksempel på, hvordan debatten om centrum og periferi i Danmark ofte bliver forenklet og stereotyp.
Det er vi på Zetland (jeg var selv en af de to værter for forestillingen) selvsagt kede af.
Dels fordi vi havde inviteret Michael Böss til at medvirke i et af vores fire journalistiske sceneshows rundt omkring i landet, netop fordi vi nærer stor respekt for hans arbejde og hans indsats i selvsamme debat.
Dels fordi hele formålet med at lade Zetland Live handle om regeringens beslutning om at rokere statslige arbejdspladser ud af København lige nøjagtig var at formidle nuancer og skabe forståelse for de forskellige perspektiver i en til tider ophedet debat mellem land og by.
Hvordan det gik til, at Michael Böss fik den modsatte oplevelse, tager vi naturligvis på vores skuldre, og som jeg også har skrevet direkte til Michael Böss, så tog vi hans kritik med os videre og brugte den til at skærpe de følgende forestillinger.
Jeg vil dog også sige, at vi har fået rigtig mange henvendelser fra glade publikummer og gæster rundt omkring i landet, der netop oplevede vores forestilling som et helhjertet forsøg på at komme et skridt dybere ned i en af de største, politiske og samfundsmæssige historier i vores tid, nemlig affolkningen af nogle yderområder og mindre bysamfund i Danmark.
Jeg kan ikke tage Michael Böss’ oplevelse fra ham, men jeg vil dog anføre, at han i sit oprids af budskabet i vores forestilling gør sig skyldig i netop det, han beskylder os for, nemlig at udelade en masse nuancer.
Hans referat i tirsdagens kronik lød som følger:
”Det er både uøkonomisk og irrationelt at udflytte statslige arbejdspladser til byer, der er dømt til at miste dem igen før eller siden på grund af ny fraflytning. Når Venstre alligevel besluttede at gøre det, skyldtes det partiets behov for at genvinde sine vælgere i ’den gule negl’, det vil sige områder som Sydjylland og Vestsjælland, hvor vælgerne i stedet stemte på Dansk Folkeparti.”
Jeg vil påstå, at man lige så vel kunne have givet følgende referat af vores pointer fra scenen:
Politikerne har i årtier gjort sig skyldige i københavneri, og deres regnearkspolitik har gjort det vanskeligt for en del yderområder og småbysamfund at bevare både liv og borgerskab. Tilmed har parnasset (inklusive journalister og embedsmænd, der bor steder som Østerbro og kun møder folk, der ligner dem selv), forsøgt at spænde ben, nu hvor regeringen bare vil bremse udviklingen en smule. Men hvad skal vi bruge alle de ”effektiviserende” centraliseringer til, hvis de betyder, at landet bliver splittet i to? Husk på, at det var de store folkelige bevægelser på landet, der skabte det Danmark, vi kender i dag, og vi risikerer, at de ressourcer og værdier, der findes i livet uden for storbyen, går tabt, når de mest trængte danske yderområder tromles ned.
Det ville selvfølgelig også være unuanceret, og Michael Böss refererer ikke forkert, når han beskriver, hvilke synspunkter der også blev præsenteret i løbet af halvanden times forestilling.
Og ja, der var både karikaturer og komik, musik, provokationer, ironi og fællessang, og man behøver ikke kunne lide formatet.
Men intentionen var så uendelig langt fra at latterliggøre debatten eller beslutningen om at flytte statslige arbejdspladser ud af København.
Intentionen var journalistisk. At vise en mangfoldighed af stemmer og argumenter. Derfor var Böss på scenen, derfor deltog Ribes tidligere biskop, Koldings borgmester, en rodløs geograf, landets vestjyske miljøminister, en bornholmsk forfatter og embedsmænd. Embedsmænd, der har mistet et job, fået et job og/eller valgt at flytte til provinsen som en følge af regeringens rokade.
Ligesom vi som nævnt har fået et væld af positive reaktioner, så har vi også snakket med enkelte publikummer efter live-arrangementerne, der som Michael Böss blev provokeret, men faktisk med en overvægt i retning af, at vi i for høj grad gik kritisk til centraliseringen. Det viser selvfølgelig, at det er en følsom debat. Det var også derfor, vi tog fat på den.
Philip Flores er journalist på Zetland.