Zimbabwerne jubler over Mugabe-exit – men måske forgæves

Efter årtiers social og økonomisk nedtur er zimbabwerne lykkelige ved udsigten til forandring. Forandringen til trods venter der dog næppe zimbabwerne store forbedringer, frygter iagttagere

Reaktionerne på Robert Mugabes tilbagetræden som præsident i Zimbabwe spænder fra jubel på gaderne til eksperter, der frygter for landets politiske fremtid. –
Reaktionerne på Robert Mugabes tilbagetræden som præsident i Zimbabwe spænder fra jubel på gaderne til eksperter, der frygter for landets politiske fremtid. – . Foto: Ben Curtis/AP/ritzau.

Reaktionerne deler sig, når det gælder Robert Mugabes exit fra præsidentposten i Zimbabwe. I 37 år har den i dag 93-årige forhenværende præsident siddet tungt på magten i landet med solid opbakning fra landets militærtop og det parti, han i sine yngre dage selv var med til at stifte, Zanu-PF.

Efter at Robert Mugabe har trukket sig fra posten efter flere dages massivt pres fra såvel sit eget parti som fra militæret, er folkestemningen i Zimbabwe præget af umiddelbar jubel og lettelse.

Omsider kan og tør zimbabwerne åbent give udtryk for årtiers vrede, skuffelse og håbløshed.

”Vi er superglade, og vi ønsker at takke Gud. Vores bønner er blevet hørt. I 37 år har vi lidt meget,” siger en mand i Zimbabwes hovedstad, Harare, til den internationale radiostation Voice of America.

”Diktatoren er væk!”, jubler den 32-årige kemiingeniør Takudzwa Jonasi fra sin plads i en jublende menneskemængde foran parlamentsbygningen i Harare til den amerikanske avis The Washington Post.

Ifølge en lang række internationale og zimbabwiske medier er der udbrudt en spontan folkefest i Harare, hvor indbyggerne danser og fejrer Robert Mugabes afgang. Der er tale om ”karnevalsstemning” ifølge den zimbabwiske avis The Herald.

Også Den Afrikanske Union byder, omend i yderst diplomatiske og respektfulde vendinger, Robert Mugabes beslutning om at træde tilbage ”efter et livs tjeneste til det zimbabwiske land” velkommen:

”Præsident Mugabe vil blive husket som en frygtløs pan-afrikansk frihedskæmper og faderen til et uafhængigt Zimbabwe,” meddelte en talsmand for unionen i en pressemeddelelse ifølge den kenyanske avis The Daily Nation.

Anderledes uden ærefrygt og respekt for den afgåede zimbabwiske præsident er meldingen fra Storbritanniens premierminister, Theresa May, der konstaterer, at Robert Mugabes tilbagetræden ”giver Zimbabwe en mulighed for at bane en ny vej fri fra den undertrykkelse, der karakteriserede hans regeringstid,” ifølge BBC.

Den zimbabwiske oppositionsleder, Morgan Tsvangirai, konstaterer afdæmpet over for BBC, at han ”håber, at Zimbabwe slår ind på en ny bane, der omfatter frie, retfærdige valg” efter Robert Mugabes afgang.

For alt imens zimbabwerne fejrer afskeden med Robert Mugabe, gruer politiske iagttagere og kendere af landet for Zimbabwes politiske fremtid.

Udsigten til reelle reformer i landet er dystre, så længe regeringspartiet Zanu-PF fortsat har et jerngreb om magten, lyder vurderingen fra seniorforsker og Zimbabwe-ekspert ved det amerikanske Center for Global Development i Washington Todd Moss i en analyse i det ligeledes amerikanske udenrigspolitiske magasin Foreign Policy.

Ægte reformer vil nemlig forudsætte involveringen af troværdige personer fra landets politiske opposition, men det er meget usandsynligt, at de vil blive inddraget, vurderer Todd Moss:

”Et mere foruroligende, men langt mere sandsynligt scenarie er, at Mnangagwa (Emmerson Mnangagwa, forhenværende vicepræsident og i årtier en del af Robert Mugabes politiske inderkreds, red.) simpelthen tager magten. Zanu-PF har opbygget en velsmurt maskine til at dominere landet og iscenesætte valg.”

Todd Moss peger på, at Emmerson Mnangagwa er en af arkitekterne bag hele det omfattende system af undertrykkelse og kontrol, der i årtier har beriget en lille klike i samfundets top gennem et imperium af korruption:

”Mnangagwa vil måske lade en eller to oppositionsledere spille en symbolsk rolle, men det er usandsynligt, at han vil afgive nogen reel indflydelse.”