Østergaard i KLM-debat: Den almene dannelse bliver styrket

Den nye læreruddannelse kommer til at styrke den almene dannelse, skriver uddannelsesminister Morten Østergaard

"Ved at give slip på bindingerne på uddannelsen og fokusere på, hvad de studerende kan, når de kommer ud, vil den nye læreruddannelse føre til, at langt flere kommer ud med undervisningskompetence i flere fag, og til en styrkelse af ikke mindst alment dannende fag som kristendom og historie," skriver uddannelsesminister Morten Østergaard
"Ved at give slip på bindingerne på uddannelsen og fokusere på, hvad de studerende kan, når de kommer ud, vil den nye læreruddannelse føre til, at langt flere kommer ud med undervisningskompetence i flere fag, og til en styrkelse af ikke mindst alment dannende fag som kristendom og historie," skriver uddannelsesminister Morten Østergaard. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Denmark.

Den nye læreruddannelse, som et bredt flertal i Folketinget nåede til enighed om inden sommerferien, vil være et markant bidrag til det løft af folkeskolen, som regeringen har varslet.

Uddannelsen vil blive mere attraktiv, og studieintensiteten vil blive øget. Det vil både blive sværere at komme ind og igennem, og uddannelsen vil én til én komme til at matche behovet ude på skolerne.

Det gælder på det faglige område, hvor eleverne i skolen fremover i langt højere grad vil møde lærere, der reelt er eksperter i det fag, der er på skoleskemaet. Men det gælder også den almene dannelse, der både skal gennemsyre læreruddannelsen og folkeskolen.

LÆS OGSÅ: Professor: KLM-faget hører ikke fortiden til

Når man læser kronikken i Kristeligt Dagblad den 31. januar, skrevet af 22 KLM-undervisere, får man nærmest indtrykket af, at dannelse, demokrati og kristendomskundskab helt forsvinder fra skoleskemaet med den nye læreruddannelse. Virkeligheden er faktisk den stik modsatte.

Faktum er, at den nuværende læreruddannelse har medført, at en række af de alment dannende fag i folkeskolen er nødlidende. Det gælder blandt andet historie og kristendomskundskab, og for sidstnævnte er situationen, at blot 22 procent af timerne i folkeskolen varetages af linjefagsuddannede lærere.

Ved at give slip på bindingerne på uddannelsen og fokusere på, hvad de studerende kan, når de kommer ud, vil den nye læreruddannelse føre til, at langt flere kommer ud med undervisningskompetence i flere fag, og til en styrkelse af ikke mindst alment dannende fag som kristendom og historie. Eleverne i folkeskolen vil således i højere grad møde lærere, der har en faglig fordybelse i disse fag.

LÆS OGSÅ
: Bevar KLM-faget i læreruddannelsen

Den ny læreruddannelse vil desuden på en række områder betyde en styrkelse af dannelseselementet under selve uddannelsen.

Ved de nye optagelsesprøver vil de unge blive testet på eksempelvis etisk formåen, i grundforløbet får almen dannelse sit eget og skærpede kompetencemål, der kort fortalt består i, at de studerende skal vise, at de ikke blot har taget forståelsen for skolens kulturelle, historiske og kristne grundlag til sig, men desuden handlingsorienteret kan bruge det i den praktiske virkelighed i og uden for skolen med dens kulturelle, værdimæssige og religiøse mangfoldighed.

Sidst men ikke mindst indskrives den almene dannelse i de skærpede kompetencemål i alle undervisningsfag, således at eksempelvis en biologilærer lige så vel som en historielærer eller kristendomskundskabslærer fremover skal vise, at vedkommende formår at indtænke det almene dannelsesperspektiv herunder etiske, moralske, historiske, kulturelle eller andre værdimæssige perspektiver i sin formidling om eksempelvis naturvidenskab og teknologi.

Den almene dannelse kan ikke reduceres til et spørgsmål om et kortere, obligatorisk kursus. Den skal gennemsyre hele den nye læreruddannelse.

Morten Østergaard (R) er uddannelsesminister