Journalist: Slip Kim Larsen løs i den næste udgave af Højskolesangbogen

Man siger, at hvis en sangskriver laver en eller to tekster, der lever og rækker en generation ud over deres egen tid, så har vedkommende gjort det rigtigt godt. Kim Larsen har lavet mindst et dusin sange, som også vil blive sunget om 100 år. Måske en snes, skriver journalist

Det danske sprog foldede sig ud i de kendte, smukke, tvistede Kim Larsenske vendinger. Hans ord og sætninger ligger ikke kun godt i munden – de lander også perfekt i øret. Den kendsgerning kan blive det danske sprogs held og redning, skriver journalist. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Den dag Kim Larsen døde, sendte DR en optagelse fra en koncert fra Skovdalen i Aalborg.

Larsen kom ind med stok og satte sig på en stol. Han havde sit store halsklæde på, og gammeldags mælkeflaskevanter. Han så træt og sygdomsplaget ud. Mandens normalt herlige oplæg til de enkelte sange var stort set fraværende. Men timingen og sangstemmen fejlede ikke noget. Han var dagens midtpunktssamlende forsanger.

De 5000 publikummer sang som altid til Larsens sange med veloplagt lyst og imponerende tekstkendskab til mandens mange klassikere.

Det slog mig, at arrangørerne blot kunne have sat en jukeboks op og et stort billede af manden, og koncerten havde fungeret på samme smittende måde. Publikum havde knap tid til at drikke bajere, så fællessang-ivrige var de.

Det danske sprog foldede sig ud i de kendte, smukke, tvistede Kim Larsenske vendinger. Hans ord og sætninger ligger ikke kun godt i munden – de lander også perfekt i øret. Den kendsgerning kan blive det danske sprogs held og redning.

Vores sprog er klemt fra mange sider. Litteraturens danske klassikere læses kun i fornærmende uddrag og i printede A4-sider. De unge er i et par årtier blevet fodret især med engelske udtryk inden for sport, tv, og sociale medier. De nyder det engelske sprog i alle slags relationer, snakker gerne engelsk med hinanden, og som jeg læste forleden i et nødråb fra en dansklærer, så snakker de også engelsk, så snart de forlader danskundervisningen.

Men når Larsen synger for, så dropper de fremmedsproget og synger dansk – samtidig med at de bliver berørt og varme i hjertet. Bandet Shu-bi-dua har oplevet det samme, dengang de kørte landet koncerttyndt med deres charmerende danske portrætter af vovser og jordbær. Det er dansk. Hvert ord har sin enkle kendte betydning, som modtageren har et forhold til – uden stopklodser.

Vi skal have endnu mere gang i den danske fællessang. Ud over den, som foregår på efterskoler og højskoler, i Grundtvigsk Forums kredse, Vartov, musikstedet Vega, og maratonsangstævner med sang fra morgen til aften efterhånden spredt over det ganske land.

Alle disse steder er Højskolesangbogen i front. Der synges, så Grundtvig nikker glad fra den stol, der er sat frem til ham i de lyse sale – ihukommende hans egne linjer fra teksten om ”Folkelighed”: ”Til et folk de alle høre/ som sig regne selv dertil/ har for modersmålet øre/ har for fædrelandet ild.”

Der er snart en ny højskolesangbog på vej til danskerne. Den når trykkemaskinen måske allerede næste år – og det bliver så den 19. udgave af verdens mest solgte og populære sangbog. Formanden for det udvalg, der skal sammensætte og vælge nye tekster, er tidligere forstander for Testrup Højskole Jørgen Carlsen.

Man siger, at hvis en sangskriver laver en eller to tekster, der lever og rækker en generation ud over deres egen tid, så har vedkommende gjort det rigtigt godt. Forleden skrev en anerkendt musikanmelder, at giganten blandt sangskriverne – Kim Larsen – har lavet mindst et dusin sange, som også vil blive sunget om 100 år. Måske en snes.

Så, kære formand Carlsen, smid derfor mindst et dusin Kim Larsen-tekster ind i den nye højskolesangbog – ud over de fire, Larsen allerede har med: ”Masser af succes”, ”Om lidt”, ”Papirsklip” og ”De smukke unge mennesker”. Nap samtidig også en håndfuld flere af Benny Andersens ud over de 11, han har med.

Åbn endelig – nu og omgående – også døren til Højskolesangbogen for flere af de dygtige danske sangskrivere, som endnu ikke har tekster med – sangskriverne Anne Linnet, C.V. Jørgensen og Steffen Brandt. Kast også fokus på de endnu yngre sangskrivere, som Kjartan Arngrim fra Folkeklubben, Peter Sommer, Søren Huss, Katinka og Carl Emil Petersen.

Det er dansk, det er sangbart, det er tekster med indhold, det er morgendagens fællessang. Drop den konservative vinkel, at teksterne skal være levedygtige i en generation eller mere, før de bliver taget ind på siderne i den store historiske højskolesangbog. Sats! Til glæde for fællessangen og for at få sænket gennemsnitsalderen for fællesskabets deltagere. Skab samling om det danske sprog. Alsang til magten.

Smid endelig ikke de gamle fantastiske ord- og sprogkunstnere som Grundtvig, Ingemann, Aakjær, Frank Jæger, Holstein, Poul Henningsen, H.C. Andersen, Halfdan Rasmussen, Johannes Møllehave, Jens Rosendal med flere ud, men suppler dem med ungdommens favoritter.

Hvis det så kræver flere end de 572 tekster, som er i den højskolesangbog, vi synger efter i dag, så udvid sideantallet. Det gælder det danske sprog, som har så mild en klang. Det sprog er i fare. Mere end nogensinde. Morgendagens fællessang skal redde sproget.

Frode Muldkjær er journalist og bestyrer af Garagehøjskolen.