Kære statsminister Mette Frederiksen (S).
Civilbefolkningen i Nagorno-Karabakh (Artsakh) bliver angrebet med klyngebomber. Gamle armenske kirker bliver bombet af Aserbajdsjan. Tyrkiet sender fly og syriske lejesoldater for at dræbe kristne armeniere i Nagorno-Karabakh.
En humanitær katastrofe er i gang i Kaukasus. En ny flygtningekrise er på vej. Halvdelen af Nagorno-Karabakhs befolkning, 70.000 mennesker, er allerede på flugt. Reportagen fra krigszonen taler sit eget, tydelige sprog: Civilbefolkningen er under angreb, og bygninger bliver bombet.
Den 27. september brød Aserbajdsjan endnu engang den 26 år lange våbenhvile og forhandlingsproces hjulpet af OSCE Minsk-gruppen. Sidenhen har de gentagne gange overtrådt international humanitær lovgivning.
Aserbajdsjan angreb Nagorno-Karabakh med missil- og artillerivåben. Angrebene er koordineret og udført af Aserbajdsjan, men støttet af og finansieret med hjælp fra Tyrkiet.
Danmark bør – ud over at sende humanitær nødhjælp – aktivt engagere sig i at skabe fred i Kaukasus. Konkret bør Danmark:
- Samarbejde internationalt for en permanent våbenhvile og en varig løsning af konflikten.
- Fordømme Aserbajdsjans aggressioner og indblanding fra NATO-medlemmet Tyrkiet.
- Arbejde for, at den berørte lokalbefolkning også deltager med repræsentanter ved fredsforhandlingerne.
- Indføre sanktioner mod Aserbajdsjan.
- Indefryse af økonomiske midler samt forbud mod at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for visse fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer.
- Indføre indrejserestriktioner.
Armenien gennemgik en fredelig revolution i 2018, som resulterede i, at den tidligere korrupte regering blev udskiftet med en ny, demokratisk valgt regering med Nikol Pashinyan som den folkevalgte og populære premierminister. Revolutionen er kendt internationalt som ”The Velvet Revolution”. Armenien og Nagorno-Karabakh er spirende demokratier og med fredelige befolkninger.
Aserbajdsjan blev i september 2020 omtalt i de danske medier, da Berlingske afslørede, at diktatur-regimet i Aserbajdsjan gennem flere år har sendt milliarder igennem Danske Banks estiske afdeling. Penge, som efterfølgende er endt hos europæiske politikere, mediefolk, embedsmænd og folk fra kultureliten, der alle taler positivt om Aserbajdsjan og dens korrupte præsident, Ilham Aliyev.
Krigen står mellem demokrati mod diktatur, civilisation mod terrorisme. En demokratisk valgt armensk premierminister mod en diktator, som har arvet præsidentposten efter sin far.
Nagorno-Karabakh og Armenien er nu under angreb fra Aserbajdsjan, Tyrkiet og tyrkisk betalte lejesoldater fra Syrien.
Tyrkiet, et NATO-land og Danmarks allierede, støtter helt åbenlyst diktaturet i Aserbajdsjan.
Rusland spiller på flere heste og støtter ikke specifikt Armenien i Nagorno-Karabakh-krigen. Hvad gør Danmark?
Det kristne armenske folk frygter, med rette, at det armenske folkemord vil gentage sig. For cirka 100 år siden blev det armenske folk næsten udslettet af det Osmanniske Rige (nuværende Tyrkiet), hvor 1,5 millioner armeniere blev dræbt.
Retorikken og krigshandlingerne fra Aserbajdsjan og Tyrkiet er ikke til at tage fejl af. Tyrkiets præsident Erdogan taler om, at tyrkerne skal fuldføre deres forfædres mission i Kaukasus. Det er en tydelig og angstprovokerende trussel for armenierne.
Tyrkiet har stormagtsdrømme i Kaukasus og andre regioner, hvor de også har sendt militær bistand samt syriske lejesoldater.
Europa oplever en ny krig med risiko for etnisk udrensning. En humanitær katastrofe er i gang i Kaukasus.
Igennem årtusinder har den armenske befolkning boet, levet og døbt deres børn i Nagorno-Karabakh.
Ved Sovjetunionens fald i 1991 erklærede Nagorno-Karabakh-armenierne deres uafhængighed på demokratisk vis. Armenierne udgjorde 90 procent af befolkningsgruppen. Republikken Aserbajdsjan vil ikke anerkende dette, og i 1991-1994 var der krig. Armenierne i Nagorno-Karabakh kæmpede for deres ret til selvbestemmelse og opnåede våbenhvile i 1994. Menneskeliv og retten til selvbestemmelse må alt andet lige veje tungere end grænser tegnet af en tidligere diktator (Stalin) til fordel for en nuværende diktator.
Danmark bør bidrage til at afværge denne humanitære katastrofe.
Underskrevet af og med ønske om fred
Græsrodsbevægelsen Fred i Artsakh (Nagorno-Karabakh)
Medunderskrivere:
Søren Pind, tidligere justitsminister (V)
Steen Lassen, Advokat (H)
Christopher Arzrouni
Domprovst Anders Gadegaard, Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke
Venstres Ungdom
Alternativets Unge
Radikal Ungdom
Liberal Alliances Ungdom
Nye Borgerliges Ungdom
Europæisk Ungdom
Kristendemokraterne
Danish Consulate in Armenia
Armeniens Danske Venner
Ararat Forening
Danarmen Forening
Cilicia Living
Creative Educational Technologies
The Cradle
Crossing Borders Danmark
Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD)
Alevi Forbundet i Danmark (DABF)
Randers Alevi Kulturcenter
Østens Gamle Kirke - Danmark