Efter at jeg og flere menighedsrådsmedlemmer har læst artikel i Kristeligt Dagblad den 28. september om forholdene i Aalholm Sogn, vil vi gerne korrigere de postulater, som biskop og provst er citeret for.
Lige fra starten, hvor sognepræst Maria Hjort blev ansat den første søndag i advent 2019, har menighedsrådet forsøgt uden held at få en aftale, hvor Maria Hjort kom til samtale med menighedsrådets kontaktperson og medarbejderne, for at man dels kunne mødes og hilse på hinanden, dels finde ud af, hvordan man kunne arbejde sammen fremover.
Siden da har medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer følt og direkte mærket, at det har været direktiver fra sognepræstens side.
Dette har blandt andet medført, at der har været en henvendelse fra en ansats faglige organisation omkring det dårlige arbejdsmiljø, som præstens diktater medførte for den pågældende. Dette har menighedsrådet været nødsaget til at reagere på for ikke at ifalde et arbejdsgiveransvar.
Dette blev naturligvis taget ilde op fra præstens side. Når provsten derfor i Kristeligt Dagblads artikel citeres for at sige, at menighedsrådets beskyldninger er helt ubegrundede, så er det direkte usandt. Provsten var selv med til et møde her i kirken i foråret 2020, hvor menighedsrådets kontaktperson, et par andre menighedsrådsmedlemmer, den pågældende medarbejder og dennes tillidsrepræsentant fra fagforeningen samt begge kirkens præster var til stede. Her fremgik det tydeligt, at der var samarbejdsproblemer mellem den pågældende ansatte og præsterne, hvilket provsten anerkendte.
Sognepræst Maria Hjort fortsatte imidlertid med at obstruere pågældende ansatte, for eksempel blev denne bombarderet med mails, som skulle besvares på dennes fridag, og da det ikke skete, blev pågældende medarbejder stærkt bebrejdet dette. Vedkommende er desuden den ansvarlige for kirkebladet, hvilket sognets præster ikke vil anerkende. Dette har også medført konflikter.
På baggrund af de mange konflikter i løbet af ganske få måneder, samtidig med at vi menighedsrådsmedlemmer har siddet i mere end én periode, havde vi alle lyst til at træde tilbage ved efterårets menighedsrådsvalg. Andre skulle til. Derfor skrev vi et brev til begge præster for at høre, hvad vi kunne fortælle sognets medlemmer, som ville komme til orienteringsmødet den 18. august. Her spurgte vi blandt andet ind til det frivillige kirkelige arbejde, som finder sted i sognet. Ville præsterne være med til at føre det videre?
Hertil har præsterne i et fælles brev skrevet, at de hverken har overskud eller lyst til at ville have noget at gøre med det frivillige kirkelige arbejde herunder Aalholm Sogns Menighedssamfund, som fra før sognets oprettelse har stået for det frivillige kirkelige arbejde og i alle årene, hvor sognet har været selvstændigt, i et nært og frugtbart samarbejde med menighedsrådet. Ligeså med hensyn til Aalholm Sogns Menighedspleje.
Med hensyn til menighedsplejen skriver præsterne, at denne bør legaliseres og være ansvarlig overfor menighedsrådet. Ifølge den kirkelige lovgivning om indsamling i kirkerne paragraf 10, stykke 2 fremgår det entydigt, at menighedsplejen i Aalholm er helt legal, da der igennem samtlige år er aflagt beretning og afleveret revideret årsregnskab til menighedsrådet. Provsten har selv tidligere bekræftet dette. Såfremt præsterne ikke finder, at menighedsplejen er ”legal”, kan det undre, at præsterne indsender beløb fra kollekten til menighedsplejen.
Provsten citeres for, at præsterne ville iværksætte nye initiativer; men at menighedsrådet har spændt ben for disse nye forslag. Menighedsrådet har aldrig af præsterne fået forelagt tanker eller konkrete forslag om nye aktiviteter. Derfor er det jo umuligt at spænde ben for det.
Det er korrekt, at et menighedsrådsmedlem som privatperson har rettet henvendelse til biskoppen, om blandt andet afskedigelse af én af præsterne. Det pågældende medlem af menighedsrådet har boet i sognet i 40 år og har derfor kendskab til tidligere årtiers skærmydsler med præsten og ved, at samtlige menighedsråd siden præstens tiltræden i 1990 har klaget over pågældende til Københavns biskop. Biskoppen forbigår helt dette i artiklen i Kristeligt Dagblad og i biskoppens seneste skrivelse til menighedsrådet af 16. september 2020. En af klagerne over pågældende sognepræst bevirkede imidlertid for år tilbage, at denne fik 40 procent af sin tjeneste forlagt til et andet sogn.
Baggrunden for, at præsten ikke kan holde konfirmandundervisning i kirkerummet, er, at lokalerne i kirken forud var disponeret således, at kirkerummet på samme tidspunkt blev anvendt til minikonfirmandundervisning. Dette havde præsten fået at vide, inden denne tilrettelagde sin undervisning. Præsten kan godt anvende andre lokaler i kirken til konfirmandundervisning, hvilket jo også har været tilfældet.
Ellen Grubb er formand for menighedsrådet i Aalholm Sogn, Københavns Stift.