Cand.scient.pol. om sognepræst Henrik Gade Jensen: Han gav de borgerlige et judaskys

Man skulle næsten tro, det var langfredag, skriver Kasper Elbjørn og henviser til, at filosoffen Henrik Gade Jensen har givet de borgelige et "judaskys" efterfulgt af en "korsfæstelse"

Den tidligere Cepos-medarbejder og nuværende sognepræst og filosof, Henrik Gade Jensen, må genopfinde sin tro på det borgerlige, mener cand.scient.pol. Kasper Elbjørn.
Den tidligere Cepos-medarbejder og nuværende sognepræst og filosof, Henrik Gade Jensen, må genopfinde sin tro på det borgerlige, mener cand.scient.pol. Kasper Elbjørn. . Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Påskedag, hvor Jesus genopstod, den største dag og måske lykkeligste dag i kirkeåret. Det var til gengæld lidt af en pinsel at læse morgenaviser påskedag, hvis man er borgerlig.

I Kristeligt Dagblad den 3. april sendte præsten og filosoffen Henrik Gade Jensen et judaskys til de borgerlige ved at understrege, at statsminister Mette Frederiksen (S) er den bedste garant for Danmark som nationalstat.

I Politiken den 4. april korsfæstede filosoffen og samfundsrevseren Eva Agnete Selsing Folketingets blå blok ved at afskrive den moderne liberalisme fra at have en plads i borgerligheden fremadrettet.

Man skulle næsten tro, det var langfredag!

Henrik Gade Jensen udtalte i interviewet, at man ikke kan vinde en kulturkamp ved blot at komme med kønsløse forslag i en lind strøm. Man skal ud og sætte navn og følelser på det, der rører folk.

”Man vinder ingen vælgere ved bare at komme med analyser af, hvordan man skal bruge penge, sænke skatter og genåbne samfundet hurtigere.”

Ser man på meningsmålingerne op til påsken, har de to filosoffer ret. De liberale og socialistiske partier står til et katastrofevalg. Til gengæld viste flere meningsmålinger, at Det Konservative Folkeparti var landets næststørste parti kun overgået af Socialdemokratiet, der ikke har været større i årtier. Nye Borgerlige ville ifølge flere målinger blive det fjerdestørste parti i Folketinget, hvis der var valg nu.

Ballade og interne opgør kan være ødelæggende for et parti. Det er der skrevet bøger om, men det forklarer ikke, at partier, der prioriterer fællesskabet, sprog, moral, traditioner og love som grundstammen i et lykkeligt samfund, er vokset i popularitet under coronakrisen.

I ethvert samfund findes der nedarvede normer, værdier og positioner, men det politiske spørgsmål, der i stigende grad splitter os, er helt tydeligt, om vi skal beskytte disse, hvis de angribes, og hvordan vi gør det bedst. Idealismen og principperne er lagt på hylden for en stund.

I stedet fokuserer regeringen og konservative partier som De Konservative og Nye Borgerlige på de virkelige problemer, som melder sig her i udgangen af krisen. Og det er altså ikke kun genåbningen.

Partierne, der klarer sig godt i meningsmålingerne, er kendetegnet ved, at de ikke er modstandere af at bruge politisk magt til at styrke fællesskabet, traditioner og værdier og sikre lov og orden. Og når de taler for skattelettelser, sker det med en klar og tydelig forklaring om, at det er for at skabe mere økonomisk tryghed i en ekstremt utryg tid med både optøjer og progressive, samfundsomvæltende dagsordener.

Jeg forudser, at tendensen bliver forstærket, selvom den politiske diskussion formentlig vil ændre sig, når vi alle er vaccineret, samfundet åbner igen, og krisen slutter. Danmark har opdaget eller genopdaget værdien af et stærkt nationalt fællesskab med udgangspunkt i familien.

Jeg var i en kort periode kommunikationschef i Cepos, og da jeg forlod tænketanken i 2007, var Henrik Gade Jensen stadig chef for Cepos-universitetet (i dag kaldet Cepos Akademi). En af mine nære venner blev ansat et par måneder senere. Jeg spurgte ham, hvad det bedste var ved at arbejde i tænketanken? Han svarede: ”De fem minutter, som jeg har hver morgen med Henrik.”

Jeg savner selv at drikke morgenkaffe med Henrik i disse dage og lære af ham. Jeg ved godt, hvad jeg vil spørge ham om: Hvordan kan de borgerlige igen blive garantien for Danmark som en nationalstat med fokus på lov og orden, ret og rimelighed, og udvikle og styrke det nationale fællesskab, fordi det er præcis her, at den borgerlige tænkning lever.

Kasper Elbjørn er cand.scient.pol.