Prøv avisen
Debat

Borgmester: Aftenskoler giver fordybelse, indsigt og udsyn. Vi må værdsætte og værne om dem

På en aftenskole er man fri fra præstationssamfundet, fordi man ikke skal levere målbare resultater, mener Franciska Rosenkilde. Her ses deltagerne i et aftenskolehold på Rytmisk Center. – Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Politiken/Ritzau Scanpix.

Franciska Rosenkilde

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I et på mange måder stressende og præstationsfikseret samfund mangler vi ofte rum, hvor vi ikke skal levere målbare resultater. Det er dét rum, aftenskolerne skaber, skriver Franciska Rosenkilde (AL)

Vi har brug for at møde hinanden og for indsigt og udsyn – hele livet. Derfor kan aftenskolerne noget helt særligt. I et på mange måder stressende og præstationsfikseret samfund mangler vi ofte rum, hvor vi ikke skal levere målbare resultater. Et rum, hvor vi sammen bliver klogere på os selv, på hinanden og på verden – et åndehul der skaber plads til fordybelse, indsigt og udsyn. Det er dét rum, aftenskolerne skaber.

Som mennesker har vi brug for at være til på en måde, hvor vi både er nærværende, fordyber os og lærer nyt. Vi har brug for at møde hinanden – fysisk – og hjernen bliver som bekendt kun bedre af at blive brugt.

Muligheden for sammen med andre at dyrke en interesse, hvis formål nærmere er lyst end pligt, hæver os fra produktionsmaskiner til reflekterende væsener, ligesom der også bliver plads til andre end os selv på en aftenskole.

Jeg bilder mig på ingen måde ind, at aftenskolekurserne alene kan eliminere den enorme samfundsudfordring, ensomhed på mange måder er. Men jeg er af den helt klare opfattelse, at kurserne trækker i den rigtige retning: fællesskabets.

Derfor har jeg sammen med aftenskolerne hen over efteråret inviteret til to debataftener, hvor vi åbner Rådhuset i København for engagerede københavnere. Det første af arrangementerne er netop løbet af stablen, og her blev det tydeligt, både hvor afgørende folkeoplysning har været historisk for udviklingen af vores samfund, og hvor vigtige for eksempel aftenskolerne fortsat er for vores civilsamfund, dannelse og demokratiske forståelse.

Historisk var folkeoplysning en forudsætning for begyndelsen til det danske demokrati, som vi værner om i dag. Det mente N.F.S. Grundtvig med flere for over 150 år siden, og i dag er folkeoplysning stadig mindst lige så vigtig.

Ikke nok med at folkeoplysningen er en gave til fællesskabet, til mangfoldigheden og en vaccine mod ensomhed. Folkeoplysning fremmer også livslang læring samt demokratiske normer, dannelse og dialog, som vi tager os med ud i samfundet. På den måde skaber det grundlag for et aktivt og rigt medborgerskab i en tid, hvor polarisering, ”ekkokamre” og ”fake news” fylder – og fylder for meget. Vores demokrati og sammenhængskraft kræver oplyste og aktive medborgere – både på nationalt plan og i det lokale nærdemokrati.

Aftenskolerne – og derved folkeoplysning – er demokrati i øjenhøjde og en styrkelse af civilsamfundet. Det skal vi værdsætte og værne om. Folkeoplysningens rolle i det danske samfund er på ingen måde udspillet. Tværtimod.

Franciska Rosenkilde (AL) er Københavns kultur- og fritidsborgmester.