Det er nemt at være bagklog

MED EN HÅNDFULD år på bagen har P1’s ugentlige ”Bagklog” efterhånden indskrevet sig som en institution i æteren hver lørdag. Programmet er med Esben Kjær i værtsstolen ifølge sin egen beskrivelse tilegnet ”travle mennesker”, som her får at vide ”hvad resten af landet snakkede om i den uge, de ikke havde tid til at følge med i”.

Det er, mildt sagt, temmelig løfterigt. Og det kræver ikke lytning af mange omgange med Kjær og hans skiftende gæsteværter at konstatere, at løftet naturligvis ikke lader sig indfri. Dels fordi det jo i praksis er umuligt, dels fordi de knap to timers formiddagsradio som al anden journalistik er resultat af en række både tilfældige og subjektive til- og fravalg.

Den seneste udsendelse i lørdags havde således nedslag i blandt andet Danmarks EM-deltagelse, klimalovgivning, kønsneutralitet, DR-besparelser plus jule/vintermedister, -boller og -dæk.

I tilgift er tilbageblikket på de udvalgte historier fra ugen ofte styret af en københavnsk synsvinkel, hvor meget af det, der foregår vest for Valby Bakke, enten overses eller beskrives med en nedladende bedrevidenhed.

Men mon ikke de fleste potentielle lyttere har det som jeg; enten accepterer jeg udsendelsens og værtens præmisser eller også finder jeg hurtigt ud af, at jeg står et forkert sted på min aldrende FM-radios frekvensskala. Og her er det helt afgørende, at gæsteværten kan, vil og tør levere et modspil til hurtige og nogle gange letkøbte, dumsmarte bemærkninger.

Gæstevært i udsendelsen i lørdags var den tidligere radikale udenrigs- og klimaminister, Martin Lidegaard. Som journalist kender jeg ham som et tænksomt menneske, der for eksempel i interviewsituationer nøje ved, hvad han vil sige. Og hvad han ikke vil sige. Han lader sig ikke provokere, og ganske sigende gav han straks igen på en udokumenteret bemærkning som ”det er jo altid fedest, hvis vi kan få EU til at gå forrest, men det kan vi jo aldrig, for EU kan aldrig kan blive enige om noget som helst”. Fyret af i en kontekst om vores forhold til Kinas overtrædelse af menneskerettigheder.

Bedst fungerer ”Bagklog” således, når gæsteværten ikke lader sig imponere af Esben Kjærs forudfattede meningen om hvad som helst. Som da Lidegaards partifælle Lone Dybkjær i januar gav igen på en beskrivelse af de på det tidspunkt netop afsluttede regeringsforhandlinger i Sverige. ”Bagklog”-værten beskrev dem som et ”cirkus”, og spurgte sin gæst, hvad hun syntes om det?

Dybkjær svarede, at ”det er helt utroligt, at du vil kalde det et ’cirkus’. Det er jo dybt alvorligt, det, der foregår. Og det er som at putte politikerne i en manege, hvor de så skal agere efter en eller anden manegeklovn. Jeg synes ikke, at du kan være det bekendt”.

Kjær blev sat på plads for åben mikrofon. Og det blev med tyk tusch understreget, at det – som vi alle ved – er nemt at være bagklog. Måske for nemt.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.