SOM generalsekretær for Care Danmark har jeg flere gange besøgt verdens brændpunkter. Stået der, hvor katastrofen syntes uendelig i omfang, kun overgået af behovet for hjælp.
Som i Cox’s Bazar i Bangladesh, der på under et år har forvandlet sig til verdens største flygtningelejr, eller i Imvepi Camp i det nordlige Uganda, en flygtningelejr, som for tusindvis af mennesker er et helle fra den endeløse krig i Sydsudan.
Når jeg besøger vores arbejde og projekter ude i verden, er det som Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i Care Danmark. Men når jeg står der, midt i katastrofen eller i flygtningelejren, er jeg også bare mig selv, som hjemme i Danmark har tre døtre, en hustru, søster og en mor. Og det er i situationer som disse, at jeg priser mig lykkelig for, at pigerne og kvinderne i mit liv er født i Danmark og ikke i eksempelvis Myanmar eller Sydsudan.
FAKTA ER NEMLIG DESVÆRRE, at uligheden mellem kønnene stadig er enorm, og dét at være født som pige mange steder i verden betyder et liv, hvor mishandling og overgreb er hverdag. Et liv, hvor piger bliver handlet som prostituerede og holdt som husslaver. Et liv med overfald og voldtægter. Et liv, hvor piger bliver tvunget til at slå ihjel som børnesoldater.
De bliver giftet væk til mænd, der kunne være deres fædre, og de bliver mødre, mens de endnu selv er børn.
Jeg har selv mødt mange af de piger. Piger, hvis børneliv på den mest ubarmhjertige måde er taget fra dem, og hvis hverdag står i skærende kontrast til min syvårige datter, der relativt ubekymret går nynnende rundt i stuen, mens den 13-årige drøner rundt som en teenager, og den 17-årige stortrives i gymnasiet. Hvis jeg spørger dem, hvad de gerne vil arbejde med, er deres svar langtfra så konkrete, som når jeg har spurgt de piger, jeg har mødt ude i verden.
FOR MENS MINE DØTRE selv kan bestemme, hvordan de ønsker, deres liv skal forme sig, så er mulighederne for de piger, som Care arbejder med i verdens fattigste lande, forsvindende få. For dem er leg, skole, uddannelse, arbejde og frihed til selv at vælge ægtemand og børn til ikke en selvfølge.
Børn – også piger – har ret til at være børn. Til at lege, til at gå i skole, og ikke mindst til at være trygge. Det burde være en selvfølge. Det er det bare ikke. Derfor sætter Danmarks Indsamling i år fokus på de mange piger rundtom i verden, som har brug for hjælp til at få en god start på livet. En start, hvor slaveri og misbrug bliver erstattet af uddannelse og tryghed. Hvor tidlige graviditeter og børnebryllupper bliver erstattet af skolegang og fremtidsmuligheder.
Vi ved, at når piger vokser op i trygge rammer, hvor de går i skole og får en uddannelse, så hjælper det ikke bare den enkelte pige, men hele det samfund, hun er en del af.
Derfor håber jeg, du vil støtte op om Danmarks Indsamling på lørdag den 2. februar. Pengene gør en forskel: De redder liv og skaber håb for piger verden over.
Rasmus Stuhr Jakobsen er generalsekretær i Care Danmark.