I GÅR VAR DET præcis seks år siden, at loven om kønsneutrale ægteskaber trådte i kraft. For nylig fremlagde regeringen sin ”Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer”.
I den forbindelse fik offentligheden præsenteret tanken om, at børn ned til seksårsalderen skal kunne skifte køn juridisk set. Noget, som har været muligt for voksne siden den 1. september 2014. Såvel kønsneutrale ægteskaber som juridisk kønsskifte har grundlæggende med identitet og seksualitet at gøre.
Danmark har de seneste 50 år været toneangivende, når det kommer til lovgivning, der på den ene eller anden måde ved rører den menneskelige seksualitet. Af alle verdens lande har Danmark været blandt de første, hvad angår legalisering af fri porno, fri abort, kønsneutralt ægteskab, kunstig befrugtning for enlige, homoseksuelles ret til at adoptere og juridisk kønsskifte.
REGERINGENS HANDLINGSPLAN er på den ene side oplagt, da man som samfund naturligvis skal sætte ind mod mobning og had mod minoritetsgrupper. Det burde sige sig selv. Seksualitet, race, tro og ideologi kan let bidrage til undertrykkelse og uretmæssige skel. På den anden side er det bekymrende, da LGBTI-bevægelsen i sig selv rummer en normopløsende ideologisk strømning, queer-ideologien.
Ordet queer er engelsk og betyder oprindeligt mærkeligt, afvigende eller skævt og blev tidligere brugt som et nedladende skældsord. I queer-bevægelsen tog man sidst i 1990’erne ordet til sig for at understrege, at man gerne afviger fra det såkaldt naturlige og normale.
Siden har bevægelsen ihærdigt arbejdet for, at samfundet og lovgivningen skal indrettes på en virkelighedsforståelse, som fuldstændigt dropper traditionel kønsidentitet for i stedet at lade kønsidentitet være flydende og selvvalgt og med mange flere muligheder end blot mand og kvinde. Køn må ikke være underlagt biologiske begrænsninger, og der må ikke være grænser for seksuel praksis eller adfærd.
Vi skal selv vælge, hvad der er normalt, uden at møde diskrimination eller kritik. Derfor hyldes en fri og ubegrænset identitet, hvor man bevidst fraskriver sig alle de identitetsmarkører, som kategoriserer majoriteten af menneskeheden.
Det er en farlig kurs som samfund at slå ind på, når vi ikke anerkender, at køn og samliv har nogle rammer. Så opløses værdier og næstekærligheden. Selvom en minoritet får politisk held med at tage majoriteten som gidsler, bliver det ikke mere sandt. I stedet vil det være at svigte de mange, som helt naturligt kan føle sig usikre omkring deres seksualitet, og som ikke får den omsorg og vejledning, de i virkeligheden har brug for.
VI VIL IKKE STÅ PÅ SIDELINJEN og passivt se på denne samfundsforandring. Det er ikke et traditionelt syn på mennesket som biologisk størrelse, der skaber forvirring og uro om køn og identitet. Forvirringen kommer fra nutidens velmenende kønsideologi, som påstår, at køn kan konstrueres og laves om.
Derfor vil en række kristne ledere tale denne opløsning imod på forskellig vis i de kommende år, og vi vil sætte fokus på konsekvenserne af queer-ideologien, så flere får syn for, hvad der er på spil. For vores medmenneskers skyld!
Vi forudser, at queer-ideologiens kønspolitiske projekt vil kamme over i det, man selv mener at bekæmpe, nemlig undertrykkelse, intolerance og magtmisbrug.
Hans-Ole Bækgaard er formand for Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark. Jens Lomborg er formand for Evangelisk Luthersk Netværk. Henrik P. Jensen er formand for Luthersk Mission. Per Ladekjær er formand for Kristeligt Forbund for Studerende.