Arkæolog: Rekonstruktion af Nyborg Slot vil øge forståelsen for stedets historiske betydning

Med den delvise genskabelse af ringmur og vagttårn vil ringmur-borgens bevarede vestfløj kunne indtræde i sin oprindelige kontekst helt anderledes forståelig end i dag, skriver arkæolog

”Med den renoverede vestfløj vil borgens og Nyborg bys centrale placering i danmarkshistorien kunne formidles i helt unikke omgivelser,” skriver arkæolog Jørgen Skaarup om Nyborg Slot. – Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix.
”Med den renoverede vestfløj vil borgens og Nyborg bys centrale placering i danmarkshistorien kunne formidles i helt unikke omgivelser,” skriver arkæolog Jørgen Skaarup om Nyborg Slot. – Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix.

Foranlediget af den seneste udvikling af det store byggeprojekt på Nyborg Slotsbanke vil jeg gerne forsøge at kaste yderligere lys over nogle af de forhold, der i særlig grad synes at have generet projektets modstandere.

Tre af slottets fløje blev nedrevet i 1700-årene og i 1800-årene bortkørte man store dele af borgbankens jordfyld til opfyldning ved Nyborg Havn. En vestfløj og et stærkt reduceret hovedtårn er således, hvad der synligt er tilbage af Nyborg Slot i dag.

Som del af det nye projekt blev alle bygningslevn under jorden omhyggeligt erkendt, opmålt, registreret/beskrevet og derefter atter tildækket og beskyttet helt i overensstemmelse med de givne tilladelser.

Dette er en afgørende og meget vigtig forskel fra de hidtidige arkæologiske arbejder på borgbanken, der er udført i Nationalmuseets regi i årene 1896-1926, og hvorfra der kun foreligger meget lidt skriftlig afrapportering suppleret med fotos, enkelte tegninger og opmålinger og næsten intet bevaret genstandsmateriale.

Det grundige opmålings- og registreringsarbejde har betydet, at projektet kunne udarbejdes på baggrund af et uhyre præcist kort over arkæologiske lag og bygningslevn på borgbanken – og som efter mit bedste skøn gør det muligt at bygge her uden at beskadige de gamle bygningslevn. Mod øst, hvor de nederste dele af den middelalderlige ringmur er intakt, må byggetekniske undersøgelser af murværkets stabilitet – og ikke personlige skøn – være afgørende for, om det er forsvarligt at bygge oven på de gamle mure. Tilsvarende undersøgelser må klarlægge, om det er muligt at opføre en beskeden, ni meter høj genskabelse af borgens tidligere meget imposante østtårn oven på de knap fire meter tykke mure i den nederste, bevarede tårnrest. Kun få forstår med bygningens nuværende udseende, at vi her står over for et af Danmarks betydeligste fæstningstårne fra omkring år 1300.

Med den delvise genskabelse af ringmur og vagttårn inden for de autentiske rammer vil ringmur-borgens bevarede vestfløj kunne indtræde i sin oprindelige kontekst helt anderledes forståelig end i dag, og ved hjælp af gode, nyopsatte udstillinger i en ny, letbygget nordfløj og i den renoverede vestfløj vil borgens og Nyborg bys centrale placering i middelalderens og renæssancens danmarkshistorie kunne formidles i helt unikke omgivelser.

Det genopførte kæmpetårn på Koldinghus fra 1935 er et godt og meget velbesøgt eksempel på en rekonstruktion af et ruineret tårn på en dansk middelalderborg, og Nyborg Slot har i forvejen, med arkitekt Mogens Clemmensens meget omfattende murrestaureringer og det i 1920’erne genopførte søndre hjørnetårn på vestfløjen, skabt præcedens for gode rekonstruktionsarbejder.

Jørgen Skaarup er arkæolog, mag.art., tidligere museumsleder ved Langelands Museum og formand for Arkæologisk Råd. Fra 2009-2020 var Jørgen Skaarup også del af den arkæologiske følgegruppe for udgravningerne på Nyborg Slot samt aktiv deltager/leder på udgravningerne.