Prøv avisen

Astrid Krag (S): Børn med handicap skal også med i fællesskabet

"Vi tager altså fat dér, hvor vi mener, det vil gøre den væsentligste forskel," skriver social- og indenrigsministeren. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Astrid Krag

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Det kan måske virke som almindelig sund fornuft, at dagtilbud og skoler selvfølgelig skal tilpasse sig, men det er desværre langt fra givet. Det kan have den konsekvens, at børnene føler sig forskelsbehandlet og holdt udenfor

Forestil dig, at dit barn ikke deltager i lejrskole, udflugter eller socialt samvær i frikvartererne. Det er ifølge handicaporganisationerne virkeligheden for mange børn med handicap. Faktisk oplever over halvdelen af forældrene til et barn med handicap, at deres barn ikke er en del af det sociale fællesskab i skolen. Det gør ondt langt ind i mit hjerte at tænke på de børn, der føler sig alene og holdt udenfor. Den slags eksklusion – på grund af handicap – skal vi ikke tillade. Derfor fremsætter jeg i denne uge et lovforslag, som tydeliggør, at dagtilbud og skoler er forpligtiget til at inkludere børn med handicap i fællesskabet. Dermed lægger vi op til at styrke det forbud mod forskelsbehandling af mennesker med handicap, som Danmark vedtog i 2018.

Mere konkret vil vi understrege i lovgivningen, at det kan være forskelsbehandling, hvis en daginstitution eller en skole ikke opfylder et barns særlige behov inden for rimelighedens grænser.

I dag er daginstitutioner og skoler allerede forpligtet til at tilpasse sig børnene og de unges behov, så de kan deltage på lige fod med deres kammerater. Det kan for eksempel betyde, at skolen sørger for, at pigen i kørestol også kan være med på scenen under dimission og modtage sit eksamensbevis sammen med sine kammerater. Og at daginstitutionen kommunikerer mundligt med en mor med ordblindhed – i stedet for blot at sende hende et elektronisk nyhedsbrev.

Det kan måske virke som almindelig sund fornuft, at dagtilbud og skoler selvfølgelig skal tilpasse sig på den måde. Men opfattelsen i Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder er desværre, at det langtfra er givet. Det kan have den konsekvens, at børnene føler sig forskelsbehandlet og holdt udenfor.

Derfor har de ønsket, at daginstitutioner og skolers pligt til at tilpasse sig skrives ind i den nuværende diskriminationslov – et ønske, som vi sammen med Kommunernes Landsforening sidste år blev enige om at gå videre med.

Samtidig giver vi nu forældrene ret til at klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis de ikke mener, at en daginstitution eller skole tilpasser sig deres barns særlige behov. Dermed får de også mulighed for godtgørelse. På den måde sender regeringen et stærkt signal om, at vi ikke vil acceptere forskelsbehandling af børn med handicap. Vi vil værne om, at alle børn og unge får de samme muligheder for at få en god start på livet.

Vi tager altså fat dér, hvor vi mener, det vil gøre den væsentligste forskel. Barndommen er måske de vigtigste år i et menneskes liv. Det er her, man bliver formet som individ og i samspil med andre. Vi ved, at hvis man i en tidlig alder bliver en del af fællesskabet, klarer man sig generelt set bedre som voksen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det skal et handicap ikke stå i vejen for – og det skal den nye lovgivning sætte en tyk streg under.

Astrid Krag er social- og indenrigsminister.