I fredags var der verden over – også i Danmark – skoleelever, der strejkede for at demonstrere for en større og stærkere indsats mod menneskeskabte klimaforandringer.
Børnene er for alvor blevet inddraget i dette politiske spørgsmål. Det har de været længe, men det har taget rigtig fart med svenske Greta Thunbergs optræden ved klimakonferencen i Polen sidste år. Hun er nu indstillet til Nobels fredspris for sin indsats.
Men vi gør børnene en bjørnetjeneste ved at lade dem tage et medansvar i denne sag. Eller rettere: ved at give dem forestillingen om, at de har et egentlig medansvar.
Læs også: Psykolog: Vi er ved at skabe en generation af klimaangste børn
For der kommer selvfølgelig ikke hurtige og effektive nye tiltag ud af børnenes demonstrationer. Det vil have ringe eller ingen effekt. Og hvordan skal børn håndtere dette nederlag?
Ja, de fleste kan sikkert fint fortsætte deres liv, som om intet var hændt.
Men hos nogle er de undergangsscenarier, mange aktivister fremmaner af fremtidsudsigterne for klimaet, så dominerende i deres sind, at ”klimaangst” er blevet en slags diagnose, der er med til at ødelægge børns liv og hverdag. Det findes også hos voksne.
Hos nogle børn vil denne angst blive forstærket eller måske endda fremkaldt af det ansvar, demonstrationer som dem i fredags lægger på børnene. Det kan vi voksne ikke være bekendt.
De, der i debatten tegner de frygteligste dommedagsscenarier af konsekvenserne af de mulige menneskeskabte klimaforandringer, bærer et stort ansvar for, at ”klimaangst” er et problem, der giver depressive tilstande hos mennesker. Men alle vi forældre, voksne i det hele taget, bærer et ansvar for, at disse hysteriske undergangsforestillinger ikke bliver børnenes problem.
Uanset hvad man mener om klimaforandringerne og menneskets rolle i dem, så er det ikke Jordens undergang, der tegner sig i horisonten. Det er heller ikke menneskehedens undergang.
Ingen seriøse forudsigelser, selv de allerværste scenarier, retfærdiggør dommedagsfrygten. Måske er store problemer i vente i det lange perspektiv – 100-200 år frem i tiden – men hele Jorden bliver ikke ubeboelig, selv hvis temperaturen stiger væsentligt.
Læs også: Sådan taler du med dine børn om klimaforandringer
”Klimaangst” er under alle omstændigheder et dårligt udgangspunkt for at gå konstruktivt til problemet med menneskehedens aftryk på natur og klima. Og det er slet ikke rimeligt at lade menneskers dagligdag ødelægge af den slags frygt. Især ikke børnenes.
Så, kære voksne: Beskyt børn mod hysteriet og lad dem ikke føle et tungt ansvar, de ikke har, før de selv bliver voksne. Hold dem væk fra demonstrationer, der giver falske forhåbninger om store forandringer – bristede håb om verdens frelse er ikke noget for børn.
Det er faktisk slet ikke noget for mennesker. Verdens frelse er i bedre hænder.
Karsten B. Farup er sognepræst i Stigs Bjergby.