Prøv avisen
Debat

Forsker: Vi må indføre et forløb om bibelvidenskab på teologiuddannelserne

Ph.d.-studerende i systematisk teologi er enig med Anders Klostergaard Petersen, der i sidste uge i Kristeligt Dagblad skrev, at bibelvidenskaben er et vigtigt værn mod teologisk selvsikkerhed. Foto: Leif Tuxen

Simon Schmidt

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

På den teologiske uddannelse i Hannover i Nordtyskland har man indført en bibelvidenskabeligt forløb - det bør man også gøre i Danmark, mener ph.d.-studerende i systematisk teologi

I EN VELSKREVEN kommentar i Kristeligt Dagblad tirsdag den 16. juli argumenterer Anders Klostergaard Petersen for, at bibelvidenskaben skal afholde sig fra teologiske overvejelser.

Han mener, at der må skelnes mellem de teologiske discipliner, og at det skal overlades til den systematiske teologi at gøre teologiske overvejelser.

FOR DET FØRSTE ER DER, hvad man kan kalde de ”interne” akademiske problemer med det synspunkt.

Dem kan der remses flere op af: Det devaluerer bibelvidenskaben og gør den til blot en hjælpedisciplin, hvilket hverken teologer interesserede i bibelvidenskab eller systematisk teologi kan være tjent med.

Endvidere gør det bibelvidenskaben til blot en humanistisk disciplin. Der er ikke noget i vejen med humaniora, men hvis bibelvidenskaben ikke vil være andet end det, så er det et spørgsmål om, hvad den har at gøre med teologien.

Men ud over sådan intern teologisk frem og tilbage, så er der vægtigere, hvad man kan kalde ”eksterne”, grunde til, at bibelvidenskaben naturligvis må turde tænke sammen med de andre discipliner.

Sagen er den, at de teologiske fakulteter uddanner teologer. Cirka tre ud af fire kommer på et tidspunkt til at arbejde som præster.

De livsspørgsmål, som springer frem i kirkens liv, og som teologien altid har forsøgt at forholde sig til, er ikke inddelt i akademiske discipliner.

FOR AT FINDE SVAR må man samtidig trække på alle autoriteter. Derfor er det nødvendigt, at teologiske studerende lærer, hvordan man tænker de teologiske discipliner sammen.

Jeg fik under min studietid fortalt, at sammentænkningen af disciplinerne var noget, som måtte foregå i hovedet på den enkelte studerende. Det syntes jeg dengang var en sær logik, og det synes jeg stadig. Det er svært at tænke de teologiske discipliner sammen på redelig vis.

Det er en opgave, som kræver vejledning. Man mener heller ikke, at de studerende selv skal lære sig latin oppe i hovedet, men har naturligvis undervisere, som kan hjælpe de studerende med at tilegne sig kunsten.

Vi har fra den tyske teologi overtaget meget af denne misforståede skarpe afgrænsning mellem de teologiske discipliner. Men også tyskerne er kommet videre.

For eksempel er der på den teologiske uddannelse i Hannover i Nordtyskland indført et forløb på de studerendes sidste år.

Her stilles en opgave, hvor et teologisk kernespørgsmål samtidig skal belyses ud fra de forskellige teologiske discipliner i én skriftlig opgave.

Det kan være for eksempel, hvordan ”nåde” ser ud fra henholdsvis et bibelsk, et religionshistorisk og et dogmatisk perspektiv.

Vi må igen lære af tyskerne og indføre sådanne forløb også på de teologiske uddannelser i Skandinavien.

Simon Schmidt er ph.d.-studerende i systematisk teologi ved Lunds Universitet.