Prøv avisen
Debat

Forfatter: Bibliotekerne kan være med til at løse større sociale problemer

Bibliotekerne løfter ofte en afgørende integrationspolitisk indsats, for eksempel gennem sprog- og lektiecaféer, mener forfatter og studerende Anna Arendse Thorsen. Her ses lektiehjælp på biblioteket på Rentemestervej i København. – Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Anna Arendse Thorsen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I stedet for at spilde tiden på at diskutere, hvorvidt spilkonsoller, fiskeudstyr og synthesizere hører til inden for de klassiske biblioteksdyder, så lad os i stedet benytte muligheden for at diskutere biblioteksrummets socialpolitiske potentialer

KULTURMINISTEREN og Kommunernes Landsforening har netop skudt den landsdækkende biblioteksdebat ”Ordet er frit. Biblioteket er dit” i gang. Den skal få danskerne til at reflektere over, hvilken samfundsrolle biblioteket i fremtiden skal spille.

I stedet for at spilde tiden på at diskutere, hvorvidt spilkonsoller, fiskeudstyr og synthesizere hører til inden for de klassiske biblioteksdyder, så lad os i stedet benytte muligheden for at diskutere biblioteksrummets socialpolitiske potentialer.

Kulturminister Mette Bock (LA) har sammen med Kommunernes Landsforening kaldt biblioteksbrugerne til sig: De vil høre befolkningens mening om, i hvilken retning biblioteksinstitutionen bør bevæge sig hen. Debatten foregår blandt andet på en Facebook-side oprettet af Kulturministeriet og på fire planlagte dialogmøder rundtom i landet.

DE SENESTE 10 ÅRS biblioteksdebat har i høj grad omhandlet, hvorvidt bibliotekernes materialebestand og aktivitetskalender er blevet for kreativ og popsmart. Med fluebinding og strikkeklub – hvad blev der af fordybelsen på de stille gange af endeløse bogreolsrækker?

Selvom ”biblioteksfejden” kan spores helt tilbage til Thomas Døssings reformering af det moderne biblioteksvæsen i 1930’erne, husker de fleste nok begrebet fra mediediskussionen i 2008, da den dengang nytiltrådte chef for Københavns Hovedbibliotek Pernille Schaltz gik til kamp for kommercialiseringen af det moderne bibliotek, der skulle til at konkurrere med boghandlernes udstillingsvinduer og kaffebarer. Dengang råbte bibliotekarer, forfattere og den daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) op om svigt af bibliotekets kerneopgave.

I dag er mange enige om, at biblioteket må og skal blive ved med at forny sig for at opretholde sit fortsatte eksistensgrundlag – ligesom alle andre kulturinstitutioner i øvrigt. Alligevel har biblioteksdebatten ikke udviklet sig stort de seneste 10 år.

Vi forsøger stadig at rangere materialebestand og aktivitetskalendere ud fra forældede, romantiserede forventninger om, at biblioteket skal være, som det altid har været. Det undrer mig, hvorfor det gang på gang mislykkes at få en reel debat om bibliotekernes socialpolitiske potentialer.

Hvis du spørger bibliotekarerne selv, hvad bibliotekernes kerneværdi er, vil mange pege på demokratiseringsargumentet: at biblioteket ikke gør forskel på folk. At biblioteket fortsat og altid bør være et sted, hvor borgerne blandes på tværs af segment og socialkapital. Her er fri og lige adgang til alle. Det giver nogle afgørende muligheder.

HAR METTE BOCK for eksempel for nylig besøgt Nørrebro Bibliotek? Hvis hun har, så ved hun, at det kan være svært at finde sig en ledig stol: Her samles folk fra alle nationaliteter og aldre til sprog- og lektiecaféer.

Når nu biblioteket mange steder løfter en afgørende integrationspolitisk indsats – hvorfor indtænker vi så ikke i højere grad bibliotekerne i integrationspolitikken?

Eller hvad med de danske børns læsevaner? I sidste måned kunne vi ud fra nye karakterdata fra Undervisningsministeriet læse, hvordan afgangseleverne siden 2016 er blevet markant dårligere til at læse og skrive. Her pegede eksperter endnu en gang på, at den manglende lyst til at læse i fritiden er afgørende for børnenes kundskaber. Hvem skal hjælpe forældrene med at få børnene til at lægge iPad’en fra sig og finde en bog frem i stedet? Det skal bibliotekerne selvfølgelig! Så hvorfor ikke i højere grad indtænke bibliotekerne undervisningspolitisk?

Ser man ordentligt efter, så vil man se, at biblioteket er et mulighedsrum, der kan benyttes i løsningen af større sociale problemer – og så gør det ikke så meget, om der er fiskeudstyr i udlånsskranken eller ej.

Biblioteket er, hvad vi gør det til – så lad os anerkende dets afgørende evner inden for social mobilitet, og lad os tænke ud af (bog)boksen!

Anna Arendse Thorsen er forfatter og studerende.