Biolog: Femårige børn skal ikke have ret til kønsskifte

Biolog: Femårige børn skal ikke have ret til kønsskifte

Kristeligt Dagblad skriver om det politiske pres på regeringen, for at små børn og teenagere skal have ret til juridisk kønsskifte. Samtidig meddeler organisationen Red Barnet, at den går ind for børns ret til juridisk kønsskifte lige før skolestart. Noget tyder på, at disse holdninger er resultatet af intensivt lobbyarbejde fra de transkønnedes side. Problemet med dét er, at det bygger på systematisk fejlinformering.

Hvis et lille barn får juridisk kønsskifte, så står barnet på ”trans-toget”, som kører videre frem mod hormonbehandling og kønsskifteoperation senere i livet. Når først toget er sat i gang, er det svært at stå af. I realiteten får man et femårigt barn til at beslutte, at det vil skifte køn og blive sterilt resten af livet.

Hvis børn lider af utilpashed ved deres fødte køn, kan man bruge de bedste udviklede metoder, der findes, til at undersøge, om de faktisk må regnes for at være transkønnede in spe. Men selv med de bedste metoder er der kun lav træfsikkerhed.

Cirka 80 procent af dem, der virker transkønnede som børn, vil i puberteten skifte holdning og alligevel ikke ønske kønsskifte. Små børn er alt for unge til at afgøre den slags. I den alder vil deres meninger ofte være det, som forældrene har puttet ind i deres hoveder.

De transkønnedes lobby benægter dette. Den hævder, at små børn godt selv kan afgøre, om de er transkønnede, og lobbyen benægter, at 80 procent senere ændrer holdning. Det gør den i en sådan grad, at den har fået verdens fø-rende forsker på området fyret, trods hans solide og redelige forskning, og ligeledes underkuet andre forskere, der siger deres ærlige mening. Internationalt set er læger, forskere og andre truet til at tie stille. Det gør det let for trans-lobbyen at agere uimodsagt, når dens modstandere trues til tavshed.

Man skal være tolerant over for folk, der er vanskeligt stillede, såsom transkønnede. Man skal ikke gribe ind i deres måde at leve på. Problemet er, at de transkønnede ikke selv er tolerante. De griber ind i andres måde at leve på. De missionerer og ønsker, at flest muligt skal være transkønnede, og det kan ske ved at få børn, så små som muligt, til at ”stige på trans-toget”, og midlet til det er tidligt juridisk kønsskifte.

Også teenagere er ofre for translobbyens missioneren. Især piger midt i puberteten har ofte problemer med at forstå, hvem de er og skal blive, og i denne usikkerhed lader mange sig overtale til kønsskifte – nogle køber endda hormoner på nettet og behandler sig selv. Her vil blandt andre Red Barnet tillade, at når den unge er fyldt 15 år, så kan han/hun foretage kønsskifte imod forældrenes vilje.

Det er en meget vidtrækkende beslutning – den betyder for eksempel, at forældrene aldrig får børnebørn. Kan en 15-årig overskue konsekvenserne af en så drastisk handling? Nej. På andre punkter anser vi først de unge for modne nok til at træffe vigtige beslutninger, når de er 18 år. Det bør selvfølgelig også gælde på dette felt.

I denne, som i andre sager, bør man høre begge parter. Men trans-lobbyen er så dominerende, at den anden part ikke høres. Red Barnet vil for eksempel holde møder med repræsentanter for lgbt+organisationerne. Der vil organisationen få ensidig og misvisende information. Der forlyder intet om, at den vil høre den modsatte part.

Kåre Fog er biolog.